Bliv abonnent
Annonce
Kommentar af 
Lise Coermann Mathiesen

2024 blev endnu et år, hvor verdens ledere forsømte deres muligheder for at løse tidens altoverskyggende miljøkriser

Plastik er et symbol på de systemiske kriser, som verden lige nu står over for, skriver Lise Coerman Nygaard.
Plastik er et symbol på de systemiske kriser, som verden lige nu står over for, skriver Lise Coerman Nygaard.Foto: Sonny Tumbelaka/AFP/Ritzau Scanpix
13. januar 2025 kl. 05.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

2024 vil gå over i historien som endnu et år, der bød på en række forsømte muligheder for at løse de mest presserende kriser, som verden står overfor. Det står særligt klart, når man ser nærmere på årets sidste måneder.

På tre måneder mødtes verdens lande under FN's paraply for at diskutere fælles handling på biodiversitets-, klima- og plastikområdet. Tre topmøder, som vores klode, natur og nuværende og fremtidige generationer har brug for. Men i stedet blev det et forhandlingskollaps i tre akter. 

Biodiversitetsforhandlingerne i Colombia satte scenen med et glimt af håb: Et permanent organ for oprindelige folk blev oprettet – en sejr, der kortvarigt blev fejret som historisk. Men euforien blev hurtigt afløst af skuffelse. De afgørende spørgsmål om finansiering og monitorering blev negligeret og skubbet til side af dybe uenigheder og tidspres.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026