Mette Knudsen skal repræsentere Danmark i FN-missionen Unama, som blandt andet har til opgave at koordinere den internationale indsats i Afghanistan. Hun søger orlov fra ambassadørembedet i perioden.
Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
Unama er FN's mission i Afghanistan, som er et af de lande, der modtager store dele af den danske udviklingsbistand i tillæg til Danmarks militære engagement i landet.
"Udpegelsen er en stor anerkendelse af Mettes mangeårige indsats i dansk diplomati og udviklingssamarbejde - og en vigtig anerkendelse af Danmarks mangeårige og bredspektrede engagement i Afghanistan. Jeg er stolt på Danmarks vegne og ønsker Mette held og lykke i stillingen," siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S).
Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) er ligeledes begejstret for udnævnelsen, og vægter især ambassadørens internationale erfaring.
"Med Mette Knudsen får FN’s mission i Afghanistan en strategisk og resultatorienteret leder. Hun har stor international erfaring – ikke mindst med udviklingssamarbejde i skrøbelige stater, hvor særligt arbejdet for at forbedre kvinders vilkår har stået i centrum," udtaler Flemming Møller Mortensen (S).
Det er FN's generalsekretær, Antonio Guterres, der har udpeget ambassadør Mette Knudsen til stedfortrædende særlig repræsentant i missionen. Mette Knudsen er dansk ambassadør i Afghanistan og har en fortid som ambassadør i Kenya, Grækenland, Somalia og Etiopien samt som Afrikachef i Udenrigsministeriet. Hun har søgt om orlov fra ambassadørposten fra 15. februar og tiltræder FN-posten 16. februar.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan er sikkerhedssituationen for ansatte i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Mikkel Bjørn spørger Rasmus StoklundVil ministeren tage initiativ til at justere den nordiske aftale om statsborgerskab?Besvaret
- B 55 At gennemføre en håndfast hjemsendelsespolitik (Udlændinge- og Integrationsministeriet)2. behandling
- B 1 At få børn ud af asyl- og udrejsecentrene (Udlændinge- og Integrationsministeriet)2. behandling
- B 67 At fjerne muligheden for at søge spontant asyl i Danmark og i stedet oprette et dansk modtagecenter i et tredjeland (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- Nu skal Mette Frederiksens store plan for at udvise flere kriminelle udlændinge stå sin prøve
- Eksperter: 46 landes udlændingeopråb til dommerne i Strasbourg frikender ikke udvisningsreform
- Ruslands tilbagekomst til kunstens fine selskab har affødt voldsomme protester. Nu skyder ambassadør igen
- F&P: Danmark skal bruge pensionsformuen strategisk i den nye verdensorden
- Generalsekretær: Danmarks engagement i Syrien har været præget af religiøs blindhed















