Lykketoft mindes sin partifælle og ministerkollega Kjeld Olesen (92)

Et rigt og mindeværdigt liv endte, da Kjeld Olesen i forrige uge døde.

’Smukke Kjeld’ var et stort politisk navn i 1970’erne. Han var inkarnationen af et socialdemokrati, der uforbeholdent og fordomsfrit kæmpede for lighed og solidaritet.

Som partiets næstformand ledede han os i en gruppe på fem, der skrev det nye principprogram; det var fremsynet med krav om grænser for en vækst, der betød rovdrift på klodens natur og ressourcer.

Som udenrigsminister og -ordfører var han uden illusioner om de kommunistiske regimer, men overbevist om, at eneste vej til en fredelig fremtid var dialog, nedrustning og afspænding. 

Kjeld forlod Folketinget for næsten fire årtier siden for at følge en helt anden livsbane. Men hans politiske engagement var usvækket. Jeg kendte ham gennem 59 år som en klippe, man altid kunne hælde sit hoved til, hvis der var tvivl om den rigtige vej frem.

Det var vi en lille flok veteraner, der igen oplevede for et par måneder siden ved vores frokostmøde hjemme hos mig: Kjelds fysik var blevet uhyre svag, men hans holdninger var så klare og skarpe som nogensinde.