Lars Krogsgaard
Torben HussIFU ansætter ny investeringsdirektør
Som ny investeringsdirektør i IFU skal Lars Krogsgaard holde styr på fondens mere end 200 aktive investeringer.
Det skriver Investeringsfonden for Udvikling i en pressemeddelelse.
Lars Krogsgaard har en fortid som seniorpartner og investeringsdirektør i kapitalfonden Procuritas. Senest har han arbejdet med private investeringer og siddet i en række bestyrelser. Hans samlede erfaring kommer IFU til at nyde godt af, siger administrerende direktør Torben Huss.
"Han kommer med en betydelig viden og erfaring fra 30 år med investeringer i både ind- og udland, hvilket jeg er sikker på, at IFU får stor gavn af i forhold til vores strategi, hvor vi både skal øge investeringerne og understøtte FN's 17 verdensmål," lyder det fra Torben Huss i pressemeddelelsen.
IFU er en selvejende statslig fond, der hjælper danske og internationale partnere med at investere i udviklingslande. Fonden har et særligt fokus på at understøtte FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.
Den nye investeringsdirektør, Lars Krogsgaard, har en bachelor i økonomi fra CBS og en MBA i Finance og International Business fra New York University.
Han tiltrådte stillingen 9. april.
- Veteran til Friis Bach: Er jeres eftermæle vigtigere end de soldater, I sendte i krig?
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Christian Friis Bach til veteran: Dit angreb på mig er hverken rimeligt eller rigtigt
- Røde Kors startede som en bragende fiasko på Dybbøls slagmark, men kom til at forme det danske velfærdssamfund
















