Kim Hartzner er blevet hældt ud af sin egen organisation. Ifølge bestyrelsen har han ikke formået at bedre Mission Østs økonomi gennem flere år, og regnskaberne har været mangelfulde.
Det skriver Kirke.dk.
Bestyrelsen har i samme ombæring besluttet af afblæse organisationens generalforsamling, der skulle finde sted i dag, søndag. Men i organisationens presseafdeling svarer den konstituerede kontorchef, Hans-Jørgen Knudsen, at bestyrelsens beslutning er helt forkert.
"Generalforsamlingen bliver gennemført som planlagt. Den er lovlig indkaldt, og medlemmerne skal have lov at mødes," siger han.
Hvorvidt det er et udtryk for, at der foregår en magtkamp mellem ledelsen og bestyrelsen, har Hans-Jørgen Knudsen ikke nogen kommentarer til.
"Jeg kan dog sige, at det hele bunder i en konflikt mellem bestyrelsen for Mission Øst i Danmark og bestyrelsen for søsterorganisationen i Tyskland. Den tyske bestyrelse har udtrykt mistillid til den danske bestyrelsesformand," siger han.
Fredag udsendte Mission Øst en pressemeddelelse, hvori der stod, at generalforsamlingen stadig skulle afholdes som planlagt. I meddelelsen står der, at hvis bestyrelsesformand Carsten Wredstrøm ikke trækker sig under generalforsamlingen, vil Mission Østs tyske søsterselskab trække sig helt fra samarbejdet.
Bestyrelsens beslutning om at afskedige Kim Hartzner blev taget på et bestyrelsesmøde onsdag. Her mødte fire medlemmer op, og alle stemte for opsigelsen. En enkelt havde meldt afbud til mødet.
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Veteran til Friis Bach: Er jeres eftermæle vigtigere end de soldater, I sendte i krig?
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Røde Kors startede som en bragende fiasko på Dybbøls slagmark, men kom til at forme det danske velfærdssamfund
- Giver det magt at have statsministerens nummer i sin mobil? Ikke nok, hvis man spørger Anders Ladekarl




















