Afrika-ekspert: Socialdemokratiets Afrikaudspil minder om tv-serien Liberty

Af Stig Jensen
Lektor, Center for Afrikastudier, Københavns Universitet

Socialdemokratiets ambition om historisk løft af Afrika er rigtigt set og både godt for os og Afrika.

For Danmark tørster efter et (nyt) projekt, så småstaten Danmark igen kan bryste sig med titlen af foregangsland og høste international anerkendelse. Vi er vel stadigvæk uofficielle verdensmestre i fattigdomsbekæmpelse, er vi ikke?

Mette Frederiksen (S) mener, at vi skal tænke nyt og stort, og at vi skal løfte Afrika. Behovet for indsatsen er himmelråbende vigtig, men Danmark og Vesten kører med trukket håndbremse og i praksis synes initiativerne visionsløse.

Debatten om S-udspillet minder om tv-serien Liberty, hvor Afrika er kulissen for en række samspilsramte aktører. Her ser vi, hvordan udfordringer med at skabe forandringer i Afrika og for afrikanerne især bunder i dysfunktionaliteter hos os (Vesten) selv.

Socialdemokratiet behandler symptomer
Mette Frederiksen fremhæver, at vi skal gentænke vores udviklingsbistand, og at ”vi kan ikke fortsætte som nu”.

Udfordringer med at skabe forandringer i Afrika og for afrikanerne bunder især i dysfunktionaliteter hos os (Vesten) selv.

Stig Jensen
Lektor, Center for Afrikastudier, Københavns Universitet

Det er svært at være uenig, men lige så svært er det at se nye og skelsættende initiativer. Mette Frederiksens konkrete forslag minder om en kombination af utilstrækkelig symptombehandling og spareøvelser.

Til førstnævnte kategori hører konkrete indsatser relateret til uddannelse af flygtninge, mens Mette Frederiksens forslag om en reduktion på landbrugsstøtten ligner et forsøg på besparelse.

Alternativ til landbrug?
Netop landbrugsudviklingen i Afrika er af central betydning for hovedparten af afrikanerne, som stadigvæk bor på landet og er dybt afhængige af udnyttelse af naturgrundlaget.

Afrikanerne på landet er stadig mere udfordret af især nedslidning af naturgrundlaget, uforudsigelige vejrforhold og befolkningsproblemstillinger.  Dette sker samtidig med at et større og voldsomt stigende antal afrikanere bor i byerne og dermed er afhængige af, at landbruget skaber overskud til byerne. En reduktion af landbrugsstøtten til Afrika giver kun mening, hvis der opsættes et bedre alternativ, og hvad er det?

Visionen mangler, og forudsætningerne er ikke på plads!

Ovenstående viser, at S har nogle idéer til initiativer, men demonstrerer samtidig, at partiet ikke tænker stort og savner en grundlæggende vision baseret på velgennemtænkte initiativer, der kan realiseres og bidrage til forhåbninger om forandringer.

Hvis S vil drive et historisk løft, så må en af forudsætningerne være, at hjemmebanen er klaret af, både i partiet, Folketinget med mere.

Tre benspænd for et historisk løft af Afrika
Her er de udfordringer, som jeg ser, står i vejen for et historisk løft:

1. Mangel på opdateret viden: En klar plan som nødvendigvis må være baseret på opdateret viden om afrikanske forhold.

En af udfordringerne er, at vores politisk-administrative kapacitet på Afrika er papirtynd og blevet kraftigt degraderet gennem de seneste år. Blandt andet er den Afrikafaglige kapacitet i udenrigstjenesten blevet kraftigt decimeret.

Derudover synes politikere med opdateret vidensgrundlag om afrikanske forhold at være en mangelvare, samtidig med at ydmygheden for egne mangler er svær at finde.

Endelig synes der blandt politikere og blandt danskerne at være en udbredt, og måske endda voksende, mistillid til ”vidende folk”, diametral modsat oplevelser fra Afrika og med afrikanere. Hvordan skal vi løfte noget og nogen uden opdateret viden og lyst til at trække på dem, der ved noget?  

2. Politisk og folkelig opbakning savnes: En anden forudsætning er solid politisk opbakning, hvorved initiativerne videreføres også ved regeringsskifte. Derved undgås politisk iværksatte ”døgnflueinitiativer”, som eksempelvis Taksøeudredningen og Afrikakommissionen.

Indtil videre er et historisk løft ikke blevet et nationalt samlende projekt, og dermed savnes det politiske fundament for et levedygtigt projekt. Samtidig ser vi en begrænset folkelig opbakning til udviklingsområdet.

3. Investeringsvillighed skal øges: En vigtig forudsætning er, at der stilles nødvendig risikovillig kapital til rådighed til implementeringen.

S-udspillet er klinisk renset for økonomiske beregninger og tilsagn om midler. Og skal man tro ledende socialdemokrater, så skal udviklingsområdet ikke tilføres ekstra midler.

Tendenser de seneste år har været reducerede investeringer i langsigtede udviklingsinitiativer i Afrika.

Umiddelbart er det svært at finde et politisk flertal, der vil ændre denne udvikling, og S synes ej heller at ville drive udviklingen. Samtidig er afkastet af sådanne investeringer aldrig sikre, men alternativet er endnu mere usikkert.

Socialdemokratiet bør kun springe ud i projektet, hvis de mener det og er indstillet på forbedringer.

Det nuværende udspil har behov for en markant make-over, hvis målsætningen handler om mere end almisser til hjælpeløse afrikanere og i stedet adressere en vision om en bedre verden for alle.

Et historisk løft af Afrika er udfordret i Afrika og af Afrikas asymmetriske relationer til omverdenen, men ovenstående viser, at på vores egen hjemmebane er det lettere at tale om et historisk løft, end at gøre noget.