Alternativet: Udviklingsbistand bør bistå til udvikling, right?

DEBAT: Årets lavpunkt er, at også udviklingsbistanden tages som gidsel i jagten på udlændingestramningerne, mens nye DAC-regler markerer et lyspunkt, der kan gøre op med regeringens kannibalisering på udviklingsmidlerne, skriver Anders Stjernholm (ALT).

Af Anders Stjernholm
Udviklingsordfører for Alternativet

Jeg er ny på Christiansborg, så tilgiv mig, hvis jeg har misforstået noget. Men bør udviklingsbistand ikke handle om at bistå til udvikling? 

Normalt regner jeg mig selv som rimelig skrap til det danske sprog. Men når jeg som nytiltrådt ordfører ser på, hvordan udviklingsbistanden bliver brugt som handelsvare i finanslovsforhandlingerne bliver jeg i tvivl. I (endnu) en studehandel af velfærd for udlændingestramninger har Inger Støjberg og regeringen nu bragt udviklingsbistanden i spil som et pressionsmiddel til at få flere mennesker tvangsudvist.

Det er endnu et skridt væk fra den langsigtede og udviklingsorienterede bistand, at man nu lader udlændingestramninger spille ind i udviklingsindsatsen.

Et opgør med kreativ bogføring
Ligeledes var det med nogen forbløffelse, at jeg blev bekendt med den kreative bogføring, der i de seneste år har domineret fordelingen af den danske udviklingsbistand. Den såkaldte ”DAC-rapportering”, der er en bogføring, hvor danske bistandsmidler kan bruges i Danmark, har således betydet, at Danmark selv har været det land i verden, der i de seneste år har modtaget mest dansk udviklingsbistand. I 2015 og 2016 har Danmark modtaget 5,5 milliarder kroner fra den danske udviklingsbistand. Oven i købet i en tid, hvor udviklingsbistanden udgør en historisk lav andel af Danmarks egen velstand.

Kan I forstå, at jeg undrer mig? Er det ikke meningen, at dansk udviklingsbistand skal gå til udviklingen af lande, som ikke er Danmark? Det er i hvert fald holdningen i Alternativet, hvor vi gerne så, at udviklingsbistanden gik ubeskåret til ja – udvikling.  

Den måde, pengene bruges på nu, ligner i min optik umiskendeligt snyderi på vægten. Danmark er blandt de lande, der tolker reglerne bredest og mest favorabelt til egen fordel. Dette uetiske ”DAC’eri” udhuler hjælpekronerne i en tid, hvor der er behov for at skabe større lighed og bedre levevilkår ude i verden.

Derfor er det en af årets mere glædelige nyheder, at OECD nu har indskærpet reglerne, så de fremover forhåbentligt ikke kan tolkes så favorabelt og til egen vinding, som dansk praksis har været. ”DAC’eriet” begrænses – Alternativet så helst det blev fuldstændig bandlyst.

Kan vi svigte lidt mindre næste år?
Udviklingspolitik med udvikling for øje er vigtigere end nogensinde før. I en verden, der i et globaliseret og teknologisk perspektiv bliver mindre og tættere forbundet, men samtidig bliver mere og mere ulige, er bekæmpelsen af fattigdom og sikringen af bedre levevilkår flere steder i verden fuldstændig afgørende. Vi må som globalt samfund arbejde for, at de fleste mennesker oplever håb for fremtiden og har lyst til at udvikle det samfund, de er en del af.

Men hvis det skal lade sig gøre, så er vi nødt til at skrue op for vores ambitioner om at hjælpe dem – frem for os selv.

Udviklingsbistand handler om at bistå udvikling – ikke om udlændingestramninger og ikke om at spare så mange penge, som vi overhovedet kan. Jeg håber 2018 bliver et år, hvor udviklingspolitikken prioriteres, hvor bistanden hæves til minimum 1 procent af BNI, hvor vi adskiller udvisningspolitik og udviklingspolitik, og hvor vi lader udviklingsbistanden gå ubeskåret til de lande, der reelt har behov for den. Men det kræver nok et valg og en ny regering.

Forrige artikel EL: Udviklingpolitisk har der ikke været meget at glæde sig over i år EL: Udviklingpolitisk har der ikke været meget at glæde sig over i år Næste artikel Red Barnet: Børnene er strategiske mål i krige og konflikter Red Barnet: Børnene er strategiske mål i krige og konflikter
  • Anmeld

    Benjamin Bach · Software-udvikler og frivillig i et civilsamfund

    Vigtigt!

    Flog og spændende kommentar! Glæder mig til at høre mere fra dig, Anders Stjernholm!

    Med tolkningsmulighederne for, hvad der kan rummes i Lov om Internationalt Udviklingssamarbejde, er det vigtigt at få strammet op, således at pengene når ud til verdens fattigste. Til at skabe fred, demokrati og uddannelse, noget som vi tror på kan være et fundament for at skabe det, vi kalder udvikling.

    Vi ser i øvrigt flere og flere erhvervsrettede formål og teknologi-rettede investeringer, som skaber arbejdspladser de forkerte steder. Der burde være krav og etiske retningslinjer forbundet hermed. F.eks. at arbejdspladser skabes der, hvor folk har mest brug for dem.

    Evt. kunne partierne i oppositionen arbejde med jurister og se, om der er tale om faktiske overtrædelser af de bestemmelser vi har for Udviklingssamarbejder. Og hvis ikke, bør loven laves om.

  • Anmeld

    Aske Helweg Krarup · Int. projektleder

    Myter om Milliarder

    Tak for et godt indlæg. Lige præcis Danmarks brug af DAC-reglerne overraskede også mig gevaldigt, da jeg kastede mig ud i et togt for at få et ærligt svar på, om udviklingsbistand overhovedet nytter noget. Det blev til podcasten, Myter om Milliarder, som afdækker fakta og afliver myter om den danske udviklingsbistand. I sjette afsnit spørger jeg faktisk Ulla Tørnæs direkte, om vi ikke pynter os med lånte fjer, når vi i 2016 bruger 2,7 milliarder på flygtningemodtagelse, men samtidig bliver udnævnt til verdensmester i bistand på Commitment to Development Index. Måske har du lyst til at lytte med. https://politiken.dk/podcast/art6251336/Myter-om-Milliarder

    Bedste hilsner