Kiki Lynggaard Topp er WWF Verdensnaturfondens nye presserådgiver.
Det skriver hun i et opslag på Facebook.
"Det føltes ret nervepirrende, da jeg i september sagde mit gode job som debatredaktør på Altinget op uden et andet job i baghånden," skriver hun og fortsætter:
"Men det skulle vise sig at gå meget godt alligevel, og til februar starter jeg som presserådgiver hos WWF Verdensnaturfonden. Det bliver så godt."
Kiki Lynggaard Topp er cand.scient.pol fra Københavns Universitet og startede som redaktionsassistent på Altinget. De seneste fire år har hun været fagdebatredaktør for Altingets grønne nicher: Energi og Klima, Fødevarer, Forsyning og Miljø.
Nu fortsætter hun sin grønne rejse hos naturorganisationen WWF Verdensnaturfonden, der arbejder for naturbeskyttelse og for truede vilde dyrearter i hele verden.
- Disse myndigheder er vokset og skrumpet mest under SVM-regeringen
- Veteran: Hvis man vil redde bistanden, må man tale et sprog, Christiansborg forstår
- Iværksætter: Afrika har brug for skalerbare forretninger, ikke flere impact-skemaer
- Overblik: Fra popmusik og influencerliv til politik om fattigdom og udvikling. Her er de nye udviklingsordførere


















