Ansatte fortæller om dårligt arbejdsmiljø i ngo-branchen
SVIGT: Den danske ngo-sektor er kendt for sit arbejde med udsatte børn og humanitære indsatser. Men dét arbejde kan være hårdt. Flere ansatte fortæller nu om et stresset og ustruktureret arbejdsmiljø.
Foto: Ritzau/niels ahlmann olesen
Katja Beaula
Redaktionsassistent
Claus Nordahl
Mødeleder“Jeg opfattede det psykiske arbejdspres som en meget generel ting blandt alle medarbejdere på arbejdspladsen."
Sådan lyder det fra en tidligere ansat i en mellemstor ngo, som har henvendt sig til Altinget, efter at vi i en længere periode har haft fokus på arbejdspladsvurderinger og arbejdsmiljø i civilsamfundsorganisationer.
En undersøgelse fra december 2017 viste, at knap hver tredje ngo bryder arbejdsmiljøloven, når det kommer til den lovpligtige arbejdspladsvurdering.
Efter Altingets afsløringer har flere medarbejdere i danske civilsamfundsorganisationer henvendt sig med deres oplevelser af arbejdsmiljøet i sektoren.
APV’en er sådan set det vigtigste redskab, som loven giver til arbejdsgiveren for at sikre, at man har styr på arbejdsmiljøet.
Peter Hasle, Professor i arbejdsmiljø
De beretter om konsekvent overarbejde, en stresset arbejdskultur og uprofessionel ledelse i flere organisationer. En fortæller om afrapportering af et projekt, der aldrig fandt sted, en anden fortæller om at blive diskrimineret på baggrund af etnicitet.
"Til mødet med min chef fik jeg at vide, at jeg ikke havde den rigtige profil. Grunden var min etnicitet, som ifølge chefen ikke stemte overens med stillingen,” fortæller en frivillig, der var blevet lovet en ansættelse i en lille ngo.
Et gennemgående træk er udfordringer med arbejdstid og arbejdspres.
“Mit indtryk er, at de fleste forsømte både deres familie- og privatliv. Alt ekstraarbejde var nemlig interessetimer, og overarbejde var bare blevet normalen," siger en tidligere ansat i en mellemstor ngo.
APV'en er vigtig
Professor i arbejdsmiljø ved Aalborg Universitet Peter Hasle er ikke overrasket over fortællingerne fra ngo-branchen.
“Der er vilkår i den her branche, som kan give nogle arbejdsmiljømæssige belastninger. Spørgsmålet er, hvordan man håndterer dem bedst muligt, så man undgår arbejdsmiljøproblemer. Det er dét, arbejdspladsvurderingen (APV) blandt andet kan hjælpe med. APV’en er sådan set det vigtigste redskab, som loven giver til arbejdsgiveren for at sikre, at man har styr på arbejdsmiljøet,” siger han og fortsætter.
“Mange organisationer arbejder på baggrund af usikre finansieringer. Det giver også usikre ansættelsesforhold. Som arbejdsgiver må man derfor forsøge at være så transparent som muligt, men uden at dele alle usikkerheder med medarbejderne,” siger Peter Hasle.
|
Derfor bruger vi anonyme kilder I denne uge bringer Altinget en række af disse beretninger. Det gør vi, fordi de giver konkrete eksempler på de problemer, der er med arbejdsmiljøet i nogle ngo’er. Men da kilderne frygter at miste deres arbejde eller muligheden for senere at få job i sektoren, har vi givet dem lov til at være anonyme. Det har vanskeliggjort muligheden for at verificere kildernes oplysninger. Og vi skal understrege, at fortællingerne er kildernes egne oplevede opfattelser af situationer og begivenheder. Redaktionen er bekendt med kildernes identitet og arbejdsplads. Vi har også sløret oplysninger om arbejdspladsen, fordi pointen ikke er at hænge enkelte organisationer ud, men at påpege problemer, som hele sektoren bør være opmærksom på at undgå. |
|
Fortæl os om dine oplevelser Del din historie med Altinget. Send en mail eller ring til Altingets journalist Claus Nordahl på nordahl@altinget.dk eller 31476039. Vi behandler alle henvendelser med fuld diskretion og anonymitet. |
red@altinget.dk
