Antropolog: Når staten svigter tilliden, blusser konflikter op

Af Helle Samuelsen
Lektor og institutleder, Institut for Antropologi, Københavns Universitet

Det nye grundlag for VLAK-regeringen vier ikke megen opmærksomhed til Danmarks forpligtende tilslutning til de nye verdensmål.

Det gør til gengæld udkastet til Danmarks nye strategi for udviklingssamarbejde. Kristian Jensen var i sin tid som udenrigsminister, og herunder minister for Danmarks udviklingssamarbejde, stærkt engageret i formuleringen af den nye udviklingsstrategi.

Det levner håb om, at 2030-verdensmålene bliver bærende for både de udenrigs- og indenrigspolitiske initiativer, som den nye VLAK-regering søsætter. 

Der kan let opstå sprængfarlige situationer i en region som den vestafrikanske, hvor islamistiske grupper vinder frem, hvor etniske konflikter lurer, og kampen om de knappe ressourcer tilspidses.

Helle Samuelsen, institutleder, Institut for Antropologi

Verdensmål imod vold og fjendskab
Verdensmål nr. 16, 'Fred, retfærdighed og stærke institutioner', anses som helt grundlæggende i den danske udviklingsstrategi.

Og målet beskriver, hvor vigtigt det er at styrke nationale institutioner for at forebygge vold, terrorisme og kriminalitet:

”Væbnet vold og usikkerhed har en ødelæggende effekt på et lands udvikling, det påvirker den økonomiske vækst, og medfører ofte langvarigt fjendskab mellem lokalsamfund, der kan vare ved i flere generationer."

Væbnet vold og usikkerhed i et land betyder også øget migration. Så hvis den nye udviklingsminister Ulla Tørnæs ønsker at fastholde en langsigtet politik om at reducere migrationsstrømmene mod Europa og Danmark, vil det være klogt at investere i verdensmål nr. 16.  

Vanskeligt at opnå fred i skrøbelige stater
Opbygning af tillid til de offentlige institutioner er afgørende for at sikre fred og stabilitet – ikke mindst i skrøbelige stater.

Min egen forskning i Burkina Faso viser, hvor vanskeligt det er at opretholde fred og stabilitet, og hvor vigtigt det er at opbygge tillid til de offentlige institutioner.

Burkina Fasos regering er presset af en lang række udefrakommende faktorer:

Terrorangrebet i hovedstaden Ouagadougou den 15. januar i år, hvor mindst 30 mennesker blev dræbt, øget pres fra militante islamistiske grupper i Mali og Niger samt den stigende usikkerhed i hele regionen inklusiv den helt ukontrollerede politiske situation i Libyen.

Men der er også et stort internt pres på regeringen.

Selvom de øgede sikkerhedsforanstaltninger i landet nu er meget synlige med utallige politi- og militærkontroller på alle gennemfartsveje samt kontrol af tasker og kufferter ved indgange til alle hoteller og restauranter i byerne, hersker der stor usikkerhed og mistillid blandt befolkningen.

Selvbestaltede vagtværn tager kontrol
De mange lokale selvbestaltede vagtværn, les koglweogo, der blev dannet under den politiske krise i 2014, hvor tidligere præsident Blaise Compaoré blev afsat, eksisterer stadig.

Vagtværnene består af grupper af bevæbnede mænd, der ønsker at sikre fred og orden i lokalområderne. Men de praktiserer også deres helt egen justits og rettergang, der blandt andet involverer tortur af de formodede kriminelle, de tager til fange.

I store dele af landet støttes disse hjemmeværn af lokalbefolkningen, fordi der fortsat er stor mistillid til, at den nye regering vil arbejde for at forbedre de grundlæggende levevilkår og sikre fred og stabilitet.

Når staten svigter, byder andre sig til
Det er afgørende vigtigt, at et lands befolkning har tillid til statens institutioner.

Det gælder både tillid til de politiske, valgte ledere samt tillid til politi, retsvæsen og andre primære myndigheder som sundhedsvæsen og kommunal administration.

Svigter myndighederne befolkningens tillid, er der pt mange andre, der byder sig til.

Der kan let opstå sprængfarlige situationer i en region som den vestafrikanske, hvor islamistiske grupper vinder frem, hvor etniske konflikter lurer, og kampen om de knappe ressourcer tilspidses.

Et øget fokus på at styrke de lokale institutioner og myndigheder samt opbygge tillid bør have høj prioritet i det danske udviklingssamarbejde.

Det er helt essentielt for at sikre en stabil udvikling, især i verdens skrøbelige stater.