Baptistkirken udsender Jonas Norgaard Mortensen og hans familie til Burundi og Rwanda, hvor de skal arbejde med kirkeliv og udvikling i de to centralafrikanske lande.
Det skriver Baptistkirken i en pressemeddelelse.
Jonas Norgaard Mortensen er forfatter til flere bøger om menneskesyn og velfærd. Han kommer senest fra en stilling som administrerende direktør for psykolog- og konsulentfirmaet Institut for Relationspsykologi, hvor han har været ansat siden september 2015.
"Vi ser arbejdet som både et familieeventyr, en dannelsesrejse og et værdivalg for global retfærdighed og udvikling i en højere sags tjeneste. Det er både en stor gave og opgave," udtaler Jonas Norgaard Mortensen ifølge pressemeddelelsen.
Jonas Norgaard Mortensen er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 2006. Han har blandt andet tidligere i karrieren været ansat som kommunikationschef i KRIFA.
Jonas Norgaard Mortensen og familien bosætter sig i Rwandas hovedstad Kigali. Ansættelsen er toårig og er støttet af Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Røde Kors startede som en bragende fiasko på Dybbøls slagmark, men kom til at forme det danske velfærdssamfund
- Giver det magt at have statsministerens nummer i sin mobil? Ikke nok, hvis man spørger Anders Ladekarl
- Veteran: Hvis man vil redde bistanden, må man tale et sprog, Christiansborg forstår
- Overblik: Fra popmusik og influencerliv til politik om fattigdom og udvikling. Her er de nye udviklingsordførere


















