Bjørn Lomborg: Effekten af dansk bistand kan firedobles

DEBAT: Vi mangler en forståelig og faktabaseret menu over muligheder og udgifter, når vi bestemmer os for bistandsprojekter. Ved at vælge udviklingspolitik på et mere oplyst grundlag kan bistandsprojekter give langt større effekt, skriver Bjørn Lomborg, leder af Copenhagen Consensus Center.

Af Bjørn Lomborg
Leder af Copenhagen Consensus Center

Når du går på restaurant, får du en menu med lækre måltider, deres pris og nu også somme tider ernæringsinformation som kalorier og fedtindhold.

Menuen bestemmer ikke dit valg – du vælger ikke bare den billigste ret eller den med lavest fedtindhold. Men den bidrager til at gøre din beslutning bedre. Hvordan ved vi det? Jo, tænk, hvis du fik en menu uden information – du kunne stadig vælge mellem lækker oksemørbrad og spændende pizza, men du ville ikke have nogen idé om, hvor stor portionen var.

Og du ville ikke vide, om dit dankort blev bonnet for 10 eller 1.000 kroner.

Medmindre du har en god repræsentationskonto, så ville et sådant køb gøre de fleste af os meget usikre. Vi har begrænsede midler og skal bruge dem på mange forskellige områder, så vi behøver at prioritere.

Vi mangler overblik over muligheder og resultater
Når nationer skal bruge finansloven, står de i en tilsvarende situation: Der er et utal af værdige formål, men aldrig nok ressourcer.

Prioritering er svær, fordi forskellige grupper vil forskellige ting; nogle vil have mere opera i København, andre en motorvej i Jylland eller flere børnevaccinationer.

Som oftest forbliver prioriteringen usagt, men selv når vi ikke taler om den, ender vi selvfølgelig med at prioritere med vores faktiske forbrug.

Tænk, hvis vi havde en menu for samfundet, der viste priserne og fordelene ved alle de forskelige valg, vi kunne tage. Vi ville stadig ikke være totalt enige om, hvad vi skulle vælge – nogle elsker opera og vil give mere til det Kongelige Teater, mens andre elsker deres biler og vil have flere motorveje.

Men hvis vi får bedre information, specielt om nogle overordentligt billige og meget, meget effektive løsninger som børnevacciner, så kan vi måske blive mere enige om at bruge flere af pengene her.

Vidensbaseret politik
Det er i grunden, hvad Copenhagen Consensus har gjort for verden og i de sidste år for nationer og stater. Vi har arbejdet sammen med mere end 300 af verdens førende økonomer og syv nobelpristagere om at analysere omkostninger og fordele ved en lang række lovforslag.

For to år siden lavede vi en "menu" for Bangladesh. Vi mødtes med mere end 800 stakeholders i 20 områder baseret på Bangladesh' egen udviklingsplan – fra sundhed og uddannelse til ligestilling, infrastruktur og migration.

Vi bad om at høre, hvad var de bedste politiske forslag indenfor hvert område og fik over tusind forslag tilbage. Vi bad alle om at prioritere de allerbedste forslag, og endte med 76 konkrete forslag, der kunne hjælpe Bangladesh.

Sammen med premierministerens tænketank og verdens største ngo, BRAC, samt mere end 50 forskere analyserede vi omkostningerne for hvert forslag – både i penge og også i sociale og miljømæssige omkostninger.

Tilsvarende lavede eksperterne estimater af alle fordele, både sociale, miljømæssige og økonomiske. Med mere end tusind siders peer-reviewed cost-benefit-analyser fik vi også gang i den lokale diskussion gennem mere end tyve artikler i de største englesk- og bangla-sprogede aviser (med mere end 10 millioner læsere).

Beslutninger på oplyst grundlag
Den simple én-sides menu, vi trykte, blev præsenteret for alle, fra stats- og finansminister til politikere, intellektuelle og vælgere.

Selvfølgelig gjorde menuen ikke, at alle pludseligt blev enige. Men den viste, at nogle investeringer som e-procurement, ernæring og tuberkulosebehandling var overordentlig billige, men samtidig kunne producere fantastiske fordele for Bangladesh.

Dette gjorde det lettere for alle at blive enige om at investere her. Finansministeren elskede projektet og har gennemført forslaget om e-procurement (der gør Bangladesh omkring 700 millioner dollars rigere hvert år).

Sundhedsministeren effektiviserede deres 1,6 milliarder dollars store ernæringsplan og hjælper nu langt flere langt bedre.

Effektivisering kan gøre stor forskel
Pointen er ikke, at cost-benefit gør alle enige, men det giver medvind til de bedste ideer og hjælper nationer til at bruge pengene lidt bedre.

Det er en tilsvarende idé om at hjælpe til at prioritere i den fattige del af Afrika, der har været til diskussion på finansloven.

At lave menuer kan hjælpe både Danida og de individuelle afrikanske stater til at prioritere bedre.

Selvfølgelig vil ikke alle pludselig blive enige. Nogle vil kun kigge på uddannelse, andre kun på ligestilling og så videre. Men hvis projektet kan hjælpe med at kanalisere blot en lille del af budgettet til mere effektive løsninger, så kan det gøre utroligt meget godt.

Fra vores analyse af de nye globale mål ser vi, at en bedre prioritering kan gøre udviklingsprojekter fire gange mere effektive.

Med Danmarks 16 milliarder kroner i årlig bistandsstøtte betyder det et potentiale for at hjælpe verden 400 milliarder kroner mere – plus et langt større potentiale fra de afrikanske landes egne budgetter.

I realiteten vil vi nok snarere – ligesom i Bangladesh – ændre måske 6 milliarder kroner, men igen vil det producere ekstra fordele på over 150 milliarder kroner.

For en projektomkostning på 14 millioner kroner er det en fantastisk effektiv måde for Danmark at hjælpe alle til at gøre meget mere godt.

Forrige artikel Professor: Hyldest af menneskerets-domstolen er vildledende og unuanceret Professor: Hyldest af menneskerets-domstolen er vildledende og unuanceret Næste artikel FKN til Lomborg: Nej tak til 14 millioner kroners old news FKN til Lomborg: Nej tak til 14 millioner kroners old news
  • Anmeld

    Jens Ole

    Helbrede sygdomme med små omkostninger.

    Jeg har også hørt den problematik, at vi ikke yder bistand tik afrikanske sygdomme og problemer som har store økonomiske omkostninger at sætte ind mod.

Bankgebyrers himmelflugt dræner foreningers pengekasser

Bankgebyrers himmelflugt dræner foreningers pengekasser

PRISSTIGNINGER: Gebyrer på foreningskonti har taget himmelflugten, og foreninger skal nu betale op til 5.000 kroner for at oprette en bankkonto. Det viser en prisundersøgelse, som Altinget har lavet. Jyske Bank er blandt de allerdyreste.