Debat

Care: S-regeringen skal lave ny plan for verdensmålene

DEBAT: Med den nye regering følger høje forventninger for implementering af verdensmålene. Ansvaret ligger hos Mette Frederiksen, skriver Sarah Kristine Johansen.

Danmark skal sætte ind, hvor skoen trykker i forhold til verdensmålene, skriver Sarah Kristine Johansen.
Danmark skal sætte ind, hvor skoen trykker i forhold til verdensmålene, skriver Sarah Kristine Johansen.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Sarah Kristine Johansen
Senior Advocacy Advisor, Care Danmark

Det er selvfølgelig med et glimt i øjet, når Jeffrey Sachs og andre siger, at forkortelsen "SDGs" står for Social Democratic Goals i stedet for Sustainable Development Goals.

På den anden side er der en sandhed i, at verdensmålene bygger på en velfærdsmodel, der i høj grad ligner den nordiske, hvorfor de nordiske lande da også ligger i toppen, når det internationalt sammenlignes, hvilke lande der er tætteste på at nå verdensmålene.

Nu har vi så fået en socialdemokratisk regering, der i forståelsespapiret med sine støttepartier ikke bare fremhæver, at den vil arbejde aktivt for verdensmålene, men også specifikt nævner en række områder, der netop adresseres af verdensmålene, for eksempel at gå forrest i kampen mod klimakrisen, satse på uddannelse og bekæmpe den stigende ulighed.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Alt taler derfor for, at vi også snart bør se den til dato mest ambitiøse handlingsplan for verdensmålene fra en dansk regerings side.

Den tidligere regering vedtog sin handlingsplan for Danmarks opfølgning på verdensmålene i 2017 og satte finansminister Kristian Jensen i spidsen for den.

En af de største svagheder ved den tidligere regerings handlingsplan var, at den hovedsageligt fokuserede på Danmarks styrkeområder – altså de af verdensmålene, hvor Danmark klarer sig bedst.

Sarah Kristine Johansen
Senior Advocacy Advisor, Care Danmark

Men handlingsplanen halter så kraftigt på flere parametre, at den officielle danske indsats for at nå verdensmålene de sidste par år de facto er blevet overhalet indenom af mange kommuner, virksomheder og civilsamfundsorganisationer.

En ny ambitiøs handlingsplan
Hvis den nye regering vil være ambitiøs med sit arbejde med verdensmålene, kræver det, at den kommer med en ny handlingsplan, der rummer væsentlige forbedringer i forhold til den forrige.

En af de største svagheder ved den tidligere regerings handlingsplan var, at den hovedsageligt fokuserede på Danmarks styrkeområder – altså de af verdensmålene, hvor Danmark klarer sig bedst.

Der er ikke noget galt i at fremhæve gode politikker og indsatser – og styrke synergieffekterne mellem disse, hvor muligt – men Danmark når ikke verdensmålene, hvis vi ikke sætter ind, hvor skoen trykker.

Grundtanken med verdensmålene er netop, at de gør alle lande til udviklingslande: Alle har vi et stykke at gå, før vi når i mål – nogle selvfølgelig længere end andre.

At Danmark ligger i toppen i de internationale sammenligninger, betyder ikke, at vi er i mål. For hvad betyder det at ligge i toppen af klassen, hvis hele klassen står til at dumpe?

Danmarks nye plan for verdensmålene bør derfor først og fremmest fokusere på at få Danmark i mål på de områder, hvor vi halter længst bagefter, for eksempel når det gælder klimaindsatsen og bæredygtigt forbrug og produktion.

Reel forandring
For at blive helt skarp på, hvor Danmark særligt bør sætte ind, er der to redskaber, som andre lande har haft stor glæde af i deres arbejde med verdensmålene, og som Danmark også bør benytte sig af: baseline-studier af, hvordan det p.t. står til i Danmark i forhold til at nå de enkelte mål – og som gør det klart, hvad vi måler fremgang eller tilbageskridt på baggrund af – og en gap-analyse, der med udgangspunkt i baseline-studierne fremhæver, hvilke af målene det står værst til med at nå.

En anden forbedring i en ny handlingsplan bør være, at den reelt skaber forandring.

Verdensmålene er tranformative i deres karakter, hvilket betyder, at vi ikke kan blive ved med at gå ad den samme vej, som vi hidtil har gjort. For den vej fører simpelthen ikke til verdensmålene.

Derfor kan en handlingsplan heller ikke hovedsageligt bestå af at liste allerede igangværende politikker og indsatser – medmindre det er fuldstændigt klart, at disse bringer os på sporet af verdensmålene.

Snarere skal en ambitiøs handlingsplan bruges til at iværksætte nye indsatser og politikker på de områder, Danmark har længst at gå for at nå i mål.

Læs også

En fælles dagsorden
En ambitiøs ny handlingsplan for verdensmålene skal også forholde sig til de grundlæggende principper indlejret i verdensmålene.

Særligt principperne om leave no one behind, bæredygtighed og politiksammenhæng bør være helt centrale elementer af indsatsområderne i forhold til de enkelte mål – og det bør fremgå af handlingsplanen, præcis hvordan det måles, om principperne er blevet efterlevet i en indsats.

Regeringen kan hente inspiration til arbejdet med at styrke princippet om politiksammenhæng i "En fælles dagsorden. Danmarks handlingsplan for sammenhængende politikker for global udvikling" vedtaget af SR-regeringen i 2014 samt ved at etablere det instrument, som blev foreslået af den tidligere regering, men aldrig bragt til live, nemlig en screening og vurdering af alle lovforslag i forhold til deres positive eller negative effekt på verdensmålene.

Hvem har ansvaret?
En fjerde forbedring vil være at skabe en årlig, uafhængig opfølgning på handlingsplanen, der behandles i Folketinget.

Den tidligere handlingsplan blev fulgt op af en årlig statusrapport udført af ministerierne selv på baggrund af en række målsætninger opsat af regeringen. Målsætninger, der ikke var i tråd med verdensmålenes delmål og indikatorer.

En sådan selv-evaluering er ikke bare subjektiv, den mangler også den værdi, der skabes ved at trække på viden fra forskellige aktører som forskere, civilsamfundsorganisationer og virksomheder.

Endeligt kan man spørge sig selv, om der er en ambitiøs tilgang til, at arbejdet med verdensmålene kan ske, uden at det er statsministeren selv, der står i spidsen. 

Verdensmålene – og sammenhængene mellem dem – skaber komplekse politiske problemstillinger, som ikke kan løses i ressortministerier alene, men som kræver, der træffes svære politiske til- og fravalg af den, der har det overordnede og gennemgående ansvar for regeringen: Mette Frederiksen. 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sarah Kristine Johansen

Politisk rådgiver, Verdensmålene, Globalt Fokus
cand.soc. (CBS 2010)

0:000:00