Concito: Trumps vision for verden er i åben modstrid med Europa og Danmarks

En faretruende doktrin

Den nye amerikanske nationale sikkerhedsstrategi blev lanceret 5. december, og heri understreges det direkte, at olie, gas, kul og kernekraft skal sikre amerikansk energidominans og blandt andet sikre amerikanske jobs og reducere omkostninger for forbrugere og virksomheder.

Fjendebillederne bliver også klart malet op. Med den nye amerikanske nationale sikkerhedspolitiske strategi har USA tonet rent flag og placerer sig centralt i en interessebåret koalition med især Rusland og Saudi-Arabien i spidsen.

En koalition af stater, som allerede gennem det sidste år har haft meget stort held med at undergrave multilaterale processer, der fremmer elektrostaternes dagsorden.

I flæng kan nævnes udfaldet på forhandlinger i IMO, plastiktraktaten, Arktisk Råd, G20's energiarbejdsgruppe, Verdensbankens energipolitik og ikke mindst COP30, der alle prægedes af målrettet undergravning fra petrostaternes side.

Et grønt interessefællesskab

På den anden side viste COP30 også, at der er et stort antal af stater, som anerkender og vil omstillingen væk fra fossile brændsler så hurtigt som muligt.

Omkring 90 lande står bag en erklæring om udfasning af fossile brændsler, og som danner baggrund for en frivillig koalition af lande, der nu med Brasilien i spidsen vil udvikle et roadmap for, at det kan ske.

Om end sprog om en ‘transition’ væk fra fossile brændsler kunne inkluderes i en COP-beslutning på COP28, er det ikke siden lykkedes at skærpe endsige gentage sådanne formuleringer på de globale klimakonferencer.

Også dét er symptomatisk for den indædte kamp, som særligt USA har indledt mod alle former for bæredygtighedsregulering i markedet, herunder særligt EU's værdikæderegulering og fossile toldskat (CBAM), som EU har sat i søen for at skabe et “level playing field” for europæiske industrier i den globale klimakamp.

Danmark og rigsfællesskabet er eksponent for det Trump-doktrinen kæmper allermest mod.

Jarl Krausing
Vicedirektør og international chef, Concito

Sådanne reguleringer er i USA's øjne undergravende for både amerikansk suverænitet og landets fossile industribase. Det gælder også de internationale fora, der hidtil har taget klimakampen på sig i sine politikker – herunder FN, G20, Verdensbanken, IMF, OECD og naturligvis EU.

Sidstnævnte er det største hadeobjekt og symbol på alt det, Trump-regeringen afskyr mest: overstatslig indblanding, markedsforvridning og et elitært værdisæt, som underminerer amerikanske magtpolitiske interesser.

Ikke overraskende handlede løsningen på toldtruslen mod Europa da også om amerikansk gaseksport og en tilbagerulning af EU's bæredygtighedsregulering.

I alliancen af elektrostater skiller EU og Kina sig ud som to af verdens tre største økonomier. Medens EU med sin ‘green deal’ og Draghi-rapporten allerede har defineret sin grønne vision, vækststrategi og industrielle konkurrencekraft har Kina også defineret en “ecological civilization”-transition for Kina. Den er understøttet af et væld af femårsplaner og politikker, som skal omstille Kinas industrielle base fra fossil til en kombination af grønne og nukleare brændsler.

Tolkninger om Kinas rolle i klimakampen er med god grund mange og nuancerede, men faktum er, at Kina i dag fører an i udbygning af vedvarende energi, og som resultat af en mangeårig strategisk industripolitik i dag dominerer udvikling og markedet for grønne energiteknologier.

Hvad betyder det for Danmark?

Vi må sige det, som det er: Danmark står på mange måder for alt det, som Trump regimet ser som den allerstørste trussel mod national amerikansk egeninteresse.

Ikke bare fordi vi gennem rigsfællesskabet ses som udfordrende for erklæret mål om amerikansk kontrol med hele den vestlige hemisfære, men fordi Danmark historisk har været og er arnestedet for den grønne omstilling af energisektoren.

Vores vindkraftindustri har været verdensførende gennem årtier, vores rolle i den globale klimakamp er markant, vores proaktive arbejde med at støtte andre landes omstilling gennem både bilaterale og multilaterale indsatser og platforme står centralt i vores internationale engagement.

Og vores industriers rolle i den amerikanske energiomstilling har været og er indiskutabelt på delstatsniveau. Danmark og rigsfællesskabet er med andre ord eksponent for det Trump-doktrinen kæmper allermest mod.

Det var ikke noget tilfælde, at fjendebillede nummer ét i Trumps famøse tale i FN's generalforsamling var vindmøllen, som jo netop er et ikon i den danske industrielle selvforståelse.

Danmark skal gå forrest

Vi må forstå konsekvenserne af magtskiftet, og hvilken rolle Danmark og EU skal spille i den. For det første skal EU og Danmark ranke ryggen og stå fast på, hvad vi er og vil.

Vi skal have fokus på at skabe et stærkt grønt hjemmemarked for vores teknologier og erhvervsliv. Og vi skal galvanisere vores globale styrkepositioner og handelsrelationer omkring det grønne – og sikre en folkelig opbakning med bund i win-win-win for alle vores borgere.

USA's vision for verden er i åben modstrid med EU's og Danmarks. Såvel EU som danske økonomiske egeninteresser er entydigt og ubrydeligt koblet til en accelereret udfasning af fossile brændsler og et klimaneutralt og robust samfund – og står derfor som en antidot til amerikanske interesser og den nye amerikanske sikkerhedspolitiske strategi.

Vi skal have fokus på at skabe et stærkt grønt hjemmemarked for vores teknologier og erhvervsliv.

Jarl Krausing
Vicedirektør og international chef, Concito

Det globale magtskifte udspiller sig også på et understatsligt niveau, og såvel USA som EU, Kina og mange andre lande rummer fløje af petro- og elektrotilhængere alene på grund af eksisterende socioøkonomiske og politiske strukturer.

“Kampen” for en bæredygtig elektrofremtid skal derfor tages både ude og hjemme med vægt på sikring af en retfærdig omstilling i de industrier og segmenter, som taber på omstillingen.

Der er brug for, at EU og Kina samt en bred alliance af ikke olieproducerende lande finder sammen i et stærkere og konkret strategisk klima- og handelspolitisk fællesskab med vægt på samarbejder omkring innovation, teknologier, investeringer og en retfærdig omstilling i de lande, som vil omstillingen. COP30 har givet et godt udgangspunkt.

For Danmark betyder det, at vi skal redefinere vores egen rolle i en ny (igen, igen) dansk og EU-politisk forandringsteori med vægt på kloge, men også afgrænsede, dagsordenskoblinger i relationerne til både USA og Kina.

Det handler ikke alene om at redde os alle fra klimakatastrofen, men også om den bredere internationale retsorden, multilateralismen, EU's rolle i verden og helt snævre danske økonomiske og handelspolitiske interesser og værdier.