Bliv abonnent
Annonce

Danmark giver 300 millioner til det afghanske forsvar og politi

Foto: Forsvarets Mediecenter
2. november 2018 kl. 01.00

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har godkendt en forlængelse af den finansielle støtte til det afghanske politi og militær over de næste tre år. Derudover har den danske regering på seneste Nato-topmøde i juli besluttet at forlænge støtten på samme niveau helt frem til og med 2024. Udenrigsministeren overbringer nyheden til den afghanske præsident Ghani under sit besøg i Afghanistan disse dage.

Den finansielle støtte på 308 millioner kroner til drift og udvikling af de afghanske sikkerhedsstyrker skal komplementere den trænings-, rådgivnings- og støttemission, danske soldater bidrager til.

"Det er i dansk interesse, at vi fortsætter arbejdet mod et fredeligere Afghanistan. Derfor udmønter vi nu ekstramidler frem til 2020 til træning og andre omkostninger forbundet med politiet og militæret. Et fredeligere Afghanistan med mere stabilitet er en forudsætning for at imødegå migration og terrortruslen mod Vesten, Europa og Danmark," siger udenrigsminister Anders Samuelsen (LA).

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026