Den folkekirkelige organisation Danmission har netop afholdt bestyrelsesvalg og valgt tre nye medlemmer.
Det oplyser Danmission i en pressemeddelelse.
Louise Buch Viftrup er uddannet teolog, tidligere generalsekretær i Økumenisk Ungdom og i dag boligsocial konsulent i BL.
26-årige Andreas Gammelgaard Lauritsen er det andet nye medlem af bestyrelsen. Han læser til daglig medicin, og så er han formand for FDF og KFUM og KFUK’s internationale projekt med Danmission, Minglabar Myanmar.
Endelig blev den 52-årige efterskoleforstander, Henning Kristensen, valgt som det tredje nye medlem.
Ud af bestyrelsens træder samtidig den tidligere næstformand, sognepræst Hanne Lise Rosenberg, cand.pæd. i dansk Ellen Skov Birk samt musik- og kommunikationskonsulent Johannas Konstantin Neergaard.
Danmissions nye bestyrelse blev sammensat på organisationens repræsentantskabsmøde 2.-3. september. Det er fortsat biskop Peter Fischer-Møller, der er formand for Danmissions bestyrelse.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Veteran til Friis Bach: Er jeres eftermæle vigtigere end de soldater, I sendte i krig?
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Christian Friis Bach til veteran: Dit angreb på mig er hverken rimeligt eller rigtigt
- Røde Kors startede som en bragende fiasko på Dybbøls slagmark, men kom til at forme det danske velfærdssamfund
















