Dansk Byggeri: Tænk i andre baner med udviklingsbistanden

Af Henriette Thuen
International Chef, Dansk Byggeri og Dansk Projekteksport Netværk

Tilstrækkelig adgang til vand, energi og bæredygtig infrastruktur er helt grundlæggende nødvendigheder for at skabe lokal vækst i udviklingslandene. Det passer derfor fint ind i virksomheders sociale ansvar at anvende mange års erfaring og udvikling af kompetencer indenfor netop disse felter på at skabe bedre leve- og arbejdsvilkår i udviklingslandene.

Projektudvikling sker ofte i områder, hvor forståelse af lokale forhold, traditioner og kultur ikke altid går hånd-i-hånd med en dansk forståelse af CSR. I sagens natur er et udviklingsland på et helt andet stadie end Danmark. Men når det så er sagt, er danske projekt eks­portører både gode til CSR, og de vil og kan bidrage positivt til opnåelse af FN’s bæredygtighedsmål.

DBF virker
Med de knappe økonomiske ressourcer det offentlige har rådighed, må der tænkes i andre baner end den traditionelle udviklingsbistand som fx budgetstøtte. Et af de instrumenter, som rent faktisk virker, er Danida Business Finance (DBF). Her sker der en gearing af udviklingsbistanden med cirka en faktor 3, da der er tale om en kombineret rentestøtte, med et mindre gavebistandselement samt udviklingslandets egne midler.

Med de knappe økonomiske ressourcer det offentlige har rådighed, må der tænkes i andre baner end den traditionelle udviklingsbistand som fx budgetstøtte.

Henriette Thuen
International Chef, Dansk Byggeri og Dansk Projekteksport Netværk

DBF støtte gives til større infrastrukturprojekter og mindre industriprojekter i udviklingslande med dansk leverandør, og som ikke kan finansieres på markedsvilkår. Projekterne er især inden for sektorer som transport, vand og sanitet samt energi.

Hvis vi fokuserer på danske kernekompetencer som vand, energi, infrastruktur og bæredygtige byer i forhold til FN’s Bæredygtighedsmål (UNSDG 6, 7, 9 og 11) vil vi fx på vandområdet være med til at skabe adgang til rent drikkevand, bedre rensning af spildevand og forbedring af det lokale miljø.

Og med det seriøse arbejde med CSR, som mange virksomheder udfører, vil der også ske en overførsel af viden, en højnelse af uddannelsesniveauet og bedre arbejdsvilkår på stedet, da ca. 95 procent er lokalt ansatte. Det vil altså også understøtte FN's Bæredygtighedsmål nr. 4 og nr. 8 om hhv. uddannelse og ordentlige arbejdsvilkår.

Fokus på udvalgte lande
Ved at anvende modeller som DBF styrkes dansk erhvervsliv og mulighed for eksport af danske teknologier øges. Samtidig tilgodeses det helt primære formål med at forbedre forholdene i de mindst udviklede lande gennem en indsats, hvor bistand får folk ud af fattigdom og øger muligheden for at skabe en bæredygtig fremtid lokalt.

Danske virksomheder vil gerne måles på, om de skaber vækst og beskæftigelse i nærområderne. Derfor at det også positivt, at DBF nu vil udvikle indikatorer for den effekt projekterne har.

Sammen med øget fokus på livscyklusomkostningerne i projekterne fremfor laveste pris og bæredygtighedskrav i overensstemmelse med International Finance Corporation under Verdensbanken (IFC) og FN's retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv (UNGP), skulle der være mulighed for at komme nærmere FN's Bæredygtighedsmål.

Men – der er selvfølgelig et men – hvis dette virkelig skal rykke noget i udviklingslandene, så skal vi fokusere på udvalgte lande, bestemte sektorer og ikke mindst styrke Danida Business Finance.

Den konstante nedskæring i udenrigsministeriet, og hermed også udviklingsbistanden, har betydet, at puljen til DBF blot er på 200 millioner i 2016, hvilket er alt for lidt set i forhold til Danmarks samlede udviklingsbistand på ca. 15 milliarder.