NGO: EU's asylpolitik er usolidarisk

Af Andreas Kamm
Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp

Der er plads til forbedringer i den danske asyllovgivning, procedure og praksis – eksempelvis i forhold til tolkning, barnets tarv, frihedsberøvelser og adgangen til humanitært ophold.

Men i realiteten udgør flygtninges manglende mulighed for at nå Europa, og den manglende europæiske solidaritet i håndteringen af de mennesker, der når frem, det mest fundamentale problem.

På tværs af Europas ydre grænser fra Bulgarien i øst til Malta, Italien, Spanien og Grækenland i syd hører manglende rettigheder, vilkårlige tilbageholdelser, utilstrækkelige modtagelsesfaciliteter og sågar voldelige sammenstød og drukneulykker til dagsordenen.

I Bulgarien returneres asylansøgere til Tyrkiet uden at have fået prøvet deres sag. I Grækenland er asylsystemet reelt brudt sammen, og hundredetusinder af mennesker lever i Athens gader. De er jævnligt ofre for organiserede overfald og vilkårlige arrestationer, og de har kun ringe mulighed for at få adgang til en asylprocedure.

Tusinder af menneskeliv er gået tabt i drukneulykker i Middelhavet mellem Libyen og Malta og Italiens kyster. Sidste år i oktober druknede 350 mennesker, da deres båd kæntrede ud for Lampedusa på vej mod Italien fra Libyen. På spansk territorium i Ceuta i Nordafrika druknede 11 mennesker efter at være blevet afvist med gummikugler af spansk politi, og senest kom det til konfrontation, da 700 mennesker forsøgte at forcere et hegn mellem Marokko og den spanske enklave Melilla.

den manglende legale adgang til Europa tvinger mange flygtninge i armene på menneskesmuglere og ud på en farefuld færd uden pas og papirer.

Andreas Kamm
Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp

Reduceres til ” illegale migranter”
De mennesker, der risikerer deres liv for at komme til Europa, er naturligvis ikke alle sammen flygtninge med behov for beskyttelse mod forfølgelse, således som de defineres i Flygtningekonventionen. Nogle har andre motiver og er for eksempel på flugt fra fattigdom og håbløshed eller søger blot en bedre tilværelse i Europa.

De europæiske landes asylprocedurer skal sikre, at hver enkelt sag vurderes. Er man flygtning med behov for beskyttelse, skal man have en opholdstilladelse. Er man ikke flygtning, kan man sendes tilbage til sit hjemland. Sådan må det være.

Alligevel er der en tendens til, at denne blandede gruppe i den offentlige debat reduceres til   ”illegale migranter” – uden skelen til den vigtige distinktion flygtning/migrant og uden erkendelsen af, at der ikke findes ”illegale flygtninge”.

Det er ikke ulovligt at være flygtning, og når de i den almindelige debat karakteriseres som sådan, skyldes det alene, at den manglende legale adgang til Europa tvinger mange flygtninge i armene på menneskesmuglere og ud på en farefuld færd uden pas og papirer.

Modtagerlande ramt af økonomisk krise
Mens EU, blandt andet gennem Frontex, bruger mange ressourcer på øget fælles grænsekontrol, er viljen til solidaritet mindre, når det gælder det fælles ansvar for flygtninges rettigheder.

En del af årsagen til den graverende situation langs EU’s ydre grænser er, at Nord- og Centraleuropæiske lande fraskriver sig et fælles europæisk ansvar for håndteringen af tilstrømningen af flygtninge.

Det er landene i periferien af Europa – lande der i øvrigt er ramt hårdt af den globale finanskrise - der står med hovedansvaret. Via Dublin-forordningen returneres asylansøgere samtidig til det første EU land, de er registreret i – det vil næsten altid betyde et land i periferien af Europa.

Bedre fordeling af flygtninge i EU
Der er to problemer, som bør håndteres i det fremtidige flygtningearbejde. Den stærke kontrol af EU’s ydre grænser rammer som nævnt flygtningene hårdt. Kontrollerede grænser kalder på legale overgange for flygtninge. Dette kunne skabes gennem etableringen af et fælles europæisk genbosætningsprogram.

Samtidig må de usolidariske Dublin-regler ændres, således at vi indenfor EU løser modtagelsen af flygtninge i fællesskab - og gennem en mere rimelig fordeling mellem de enkelte lande. En fordeling, som også tager i betragtning, hvor de pågældende mennesker bedst finder er fremtid med arbejde, uddannelse og sammen med deres familie.

Danmark kan bane vejen
Danmark har via sine EU forbehold delvist sat sig udenfor indflydelse i forhold til en fælles og solidarisk asylpolitik på tværs af Europa. Danmark har ikke desto mindre en lang tradition for humanitær indsats og modtagelse af flygtninge og kunne godt gå foran med ordentlige løsninger i EU.

Den fælles europæiske asylpolitik har det ikke så godt, når det kommer til hensynet til de forfulgte, den indbyrdes solidaritet og implementeringen af de fælles standarder. Men her kort før valget til EU-Parlamentet er der al mulig grund til at ønske, at det vil blive anderledes i fremtiden.

I en verden præget af krig og forfølgelse med alvorlige kriser på tværs af Vestafrika, Østafrika, Mellemøsten og Centralasien må Europa være klar til at sikre flygtninges rettigheder.