24. juli 2014 kl. 08.52
Ellen Margrethe Løj skal som FN's særlige udsending i Sydsudan stå i spidsen for det internationale samfunds arbejde med at håndtere den nuværende krise.
Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) udtaler i forbindelse med udnævnelsen:
"Jeg er glad for, at Danmark med udnævnelsen af Ellen Margrethe Løj som FN’s særlige udsending til Sydsudan knyttes endnu tættere til FN’s og det internationale samfunds vigtige bestræbelser på at sikre varig fred i Sydsudan.
Situationen i Sydsudan er yderst alvorlig med massive menneskerettighedskrænkelser, horrible overgreb på kvinder og børn og en dyb humanitær krise, der af FN er klassificeret som allerhøjeste kriseniveau. Det er en yderst vanskelig post, Ellen Margrethe Løj nu skal varetage, men jeg er overbevist om, at hun i sin nye, indflydelsesrige stilling vil kunne spille en konstruktiv rolle i det internationale samfunds indsatser for at sikre stabilitet og fremgang i Sydsudan. Til gavn for Sydsudan selv og for regionen," siger ministeren i en pressemeddelelse.
Ellen Margrethe Løj er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet i 1973, og samme år blev hun ansat i Udenrigsministeriet. Fra 1977-1980 var hun ambassadesekretær ved den danske FN-mission i New York, og efter et par år ved den danske EF-repræsentation i Bruxelles blev hun i 1986 kontorchef i Udenrigsministeriet.
Fra 1989-1992 var Ellen Margrethe Løj ambassadør i Israel. Hun vendte i 1992 tilbage til Udenrigsministeriet, hvor hun arbejdede frem til 2001. Her blev hun Danmarks Faste Repræsentant ved FN i New York. I 2007 blev hun igen ambassadør - denne gang i Tjekkiet. Hun var fra 2008 til 2012 chef for FN's fredsbevarende styrker i Liberia.
Sydsudan er verdens yngste land og fik sin uafhængighed for blot tre år siden. Konflikterne i landet eskalerede for alvor i vinteren 2013 efter politiske magtkampe. Siden december er mere end 1,5 millioner sydsudanesere ifølge Udenrigsministeriet fordrevet fra deres hjem, heraf omkring 400.000 til nabolandene.
FN's mission i Sydsudan, United Nations Mission in the Republic of South Sudan (UNMISS), omfatter op til 12.500 militært personale, 1.323 civilt politi-personel samt civile eksperter.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan er sikkerhedssituationen for ansatte i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Mikkel Bjørn spørger Rasmus StoklundVil ministeren tage initiativ til at justere den nordiske aftale om statsborgerskab?Besvaret
- B 55 At gennemføre en håndfast hjemsendelsespolitik (Udlændinge- og Integrationsministeriet)2. behandling
- B 1 At få børn ud af asyl- og udrejsecentrene (Udlændinge- og Integrationsministeriet)2. behandling
- B 67 At fjerne muligheden for at søge spontant asyl i Danmark og i stedet oprette et dansk modtagecenter i et tredjeland (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Veteran til Friis Bach: Er jeres eftermæle vigtigere end de soldater, I sendte i krig?
- Christian Friis Bach til veteran: Dit angreb på mig er hverken rimeligt eller rigtigt
- Ny formand for Udenrigspolitisk Nævn: Politikere skal kunne fjerne egne navne fra uvildig Afghanistan-undersøgelse
- LA-ordfører: Krisen i Hormuzstrædet afslører, at Danmark er en søfartsnation uden en flåde















