Bliv abonnent
Annonce

Den falske forbindelse mellem adoption og udvikling

Et spædbarn findes efterladt i en kurv på trappen til et børnehjem. Lagt der af en forælder, der af økonomiske eller kulturelle årsager har set sig nødsaget til at give barnet bort. Fordi en opvækst i et økonomisk trygt hjem med forældre, der mere end noget andet ønsker sig et barn, er den bedste løsning for alle. Sådan lyder den klassiske adoptionsfortælling, som siden er kommet i modvind. Her ses børn på et børnehjem i Shenyang i det nordøstlige Kina i 2007. 
Et spædbarn findes efterladt i en kurv på trappen til et børnehjem. Lagt der af en forælder, der af økonomiske eller kulturelle årsager har set sig nødsaget til at give barnet bort. Fordi en opvækst i et økonomisk trygt hjem med forældre, der mere end noget andet ønsker sig et barn, er den bedste løsning for alle. Sådan lyder den klassiske adoptionsfortælling, som siden er kommet i modvind. Her ses børn på et børnehjem i Shenyang i det nordøstlige Kina i 2007. Foto: AP/Ritzau Scanpix
4. april 2024 kl. 05.05

Onsdag havde Socialudvalget indkaldt til høring om transnationale adoptioner og behovet for en uvildig undersøgelse af Danmarks praksis. Siden 1950erne og frem til nu har borgere i Danmark adopteret børn fra 69 forskellige lande. 

"Det handler om retten til ens egen fortid, nutid og fremtid," indledte udvalgsformand Victoria Velasquéz (EL) mødet, som sluttede med en opfordring til en uvildig juridisk undersøgelse af lovligheden i de mange adoptioner. 

Men bag den typiske, individuelle adoptionsfortælling ligger også et strukturelt paradoks. Nemlig forestillingen om, at adoption er med til at løse problemer i udviklingslande. 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026