Forsker og analytiker: En ny regering har momentum til at sætte retningen for EUs udviklingspolitik

Kommissionen har foreslået at samle EU's eksterne finansiering i et nyt Global Europe-instrument under næste syv-årige budgetperiode. Det skal gøre EU's globale engagement mere enkelt, synligt og fleksibelt.

Samtidig skal det samle internationale partnerskaber fra støtte til Ukraine og humanitær bistand til Global Gateway under én ramme.

Spørgsmålet er, hvem der holder EU oppe på forpligtelsen og bidrager til, at det gøres strategisk. Danmark er i en særlig position til at gøre det.

Emil Sondaj Hansen og Jakob Dreyer
Hhv, Analytiker i Tænketanken Europa og forsker ved Københavns Universitet

Spørgsmålet er, hvad Kommissionen kan få Parlamentet og særligt medlemsstaterne med på. Parlamentet har en mere ambitiøs linje end Kommissionen og foreslår at hæve rammen for Global Europe fra omkring 190 milliarder euro til godt 211 milliarder euro.

Gode forudsætninger for indflydelse  

Den primære kamp kommer dog til at stå i relationen til medlemsstater. Øgede investeringer i konkurrenceevne og forsvar betyder nemlig, at ikke alene USA, men også en række europæiske donorlande reducerer deres udviklingsbistand.

OECD vurderer et fald i den globale udviklingsbistand på ni til 17 procent i 2025, oven i et fald på ni procent i 2024.

Her kan Danmark spille en central rolle, og det er ikke blot fordi, Danmark holder fast i et relativt højt mål for udviklingsbistand. EU har allerede forpligtet sig til at investere i strategiske partnerskaber med det globale syd.

Spørgsmålet er, hvem der holder EU oppe på forpligtelsen og bidrager til, at det gøres strategisk. Danmark er i en særlig position til at gøre det.

Vi ser nu ud til at få en regering, der vil fastholde 0,7 procent-målsætningen og føre en grundlæggende EU-orienteret linje. Det giver Danmark gode forudsætninger for indflydelse, hvis vi vælger at bruge dem.

Udfordringen skyldes, at EU ofte opdeler politikområder, som partnerlandene oplever som samlet.

Emil Sondaj Hansen og Jakob Dreyer
Hhv, Analytiker i Tænketanken Europa og forsker ved Københavns Universitet

Det kræver dog, at Danmark udvider sit europapolitiske lederskab, der indtil nu har fokuseret på Ukraine, klima og konkurrenceevne, og tager lederskab i gentænkningen af EUs globale rolle, som er ved at finde sted.

Udviklingen er ikke blot en teknisk budgetdiskussion og handler ikke alene om, hvor mange penge, der bruges, men også hvordan de bruges.

Det vil afgøre, om EU kan handle strategisk, når andre bevæger sig hurtigt.

EU er (stadig) en udenrigspolitisk snegl

Cambodia er et godt eksempel på EU's politiske sneglefart. Da amerikansk støtte til minerydning blev ramt af nedskæringer, trådte Kina hurtigt til med 4,4 millioner dollars. Beløbet var ikke enormt, men signalet var stærkt: Når USA trækker sig, rykker Kina ind.

Et mere fleksibelt EU kunne støtte det konkrete behov og vise, at Europa kan levere. I det nye budget er posterne for specifikke regioner ikke bindende, hvilket vil kunne give Kommissionen manøvrerum til at flytte rundt på prioriteter.

EU risikerer at spænde yderligere ben for sig selv i sin europæiske krisehåndtering.

Emil Sondaj Hansen og Jakob Dreyer
Hhv, Analytiker i Tænketanken Europa og forsker ved Københavns Universitet

Udfordringen skyldes, at EU ofte opdeler politikområder, som partnerlandene oplever som samlet: Udviklingspolitik ét sted, handelspolitik et andet, klimapolitik et tredje og industripolitik et fjerde.

Silotænkningen forværres af, at medlemsstater ofte enten ikke kan blive enige, eller decideret modarbejder hinanden. For lavindkomstlande er det den samlede effekt, der tæller.

Europæisk samtænkning

EU risikerer at spænde yderligere ben for sig selv i sin europæiske krisehåndtering. Samtidig med, at Kommissionen taler om strategiske partnerskaber, fører EU en mere aktiv og protektionistisk industripolitik.

Med initiativer som 'made in Europe' skal europæisk produktion prioriteres. CBAM, EU's CO2-grænsetold, kræver, at importører betaler for CO2-tung import. Kommissionen har ikke lavet konsekvensanalyser for, hvad interaktionseffekten af initiativerne vil være for globale handelspartnere.

Mange af initiativerne giver mening hver for sig. Men hvis EU ikke analyserer deres samlede virkning på lavindkomstlande, risikerer vi at underminere den relation, Global Europe netop skal styrke.

EU risikerer at løbe ind i det globale kapløb om lavindkomstlandenes gunst med benene bundet sammen - og dermed at falde. Det selvom EU med sin relativt store udviklingsbistand og økonomiske rolle særligt i forhold til afrikanske lande egentlig har bedre forudsætning til at løbe end både Kina og USA.

Det er her, Danmark kan gøre en forskel: Ved at insistere på, at EU's udviklingspolitik bliver ambitiøs, samtænkt og strategisk.

En tilgang der ligger i naturlig forlængelse af den igangværende gentænkning af dansk udviklingsbistand. Den centrale opgave er her ikke at vælge mellem europæiske interesser og udviklingspolitiske hensyn.

EU kan kun varetage sine interesser, hvis partnerlandene oplever Europa som en relevant, forudsigelig og troværdig partner. Det er den type strategisk udviklings- og udenrigspolitik, Europa har brug for, og som en ny dansk regering kan være central i at skabe.