Den pragmatiske socialist takker af

INTERVIEW: SF's nestor Holger K. Nielsen siger farvel efter fire årtier i dansk politik, hvor han på kort tid gik fra at være folkehelt til hadeobjekt samt være en del af en tumultarisk regeringsdeltagelse, som han ikke har fortrudt og mener, SF bør gentage.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Andreas Krog

Han ved ikke selv, hvornår det sker. Men det sker i løbet af foråret, og han har ikke fortrudt, at det sker. Han er SF's mangeårige folketingsmedlem og tidligere formand Holger K. Nielsen. Det, der sker, er, at Holger K. Nielsen stopper i det folketing, som han første gang blev medlem af for knap 38 år siden. For når et nyt ting er på plads efter det valg, som skal afholdes senest 17. juni, så er det slut for manden, der har været med til at præge dansk politik i en menneskealder.

Fakta
Blå bog:
Holger Kirkholm Nielsen

Født 23. april 1950 i Ribe.

Formand for Socialistisk Ungdom, 1974-1977

Medlem af SF's hovedbestyrelse, 1976-1979 og 1984-2005

Cand.mag., Københavns Universitet, 1979

Sekretær, Gruppen af Kommunister og Beslægtede, EF-Parlamentet, 1979-81

Fuldmægtig i Energistyrelsen, 1981 og 1984-1987

Medlem af Folketinget, 1981-1984 og 1987-2019

Formand for SF, 1991-2005

Skatteminister, 2012-2013

Udenrigsminister, 2013-2014

”Jeg ser mig selv som en mand, der ville ønske, han kunne have forandret mere, men som alligevel har gjort sit til, at der skete forandringer. En pragmatisk ideolog og socialist, der har haft nogle grundholdninger hele vejen igennem. Men som også har gået ind og taget livtag med virkeligheden på forskellige måder,” siger Holger K. Nielsen, da han har fået talt sig varm ved mødebordet i det lille kontor oppe under taget på Christiansborg. Et kontor, der vidner om mange år i politik.

Pragmatisk socialist. Er det noget, andre på venstrefløjen måske nogle gange glemmer at være?

”Ja, jeg synes, det er vigtigt. Da vi sad i regering, havde jeg eksempelvis nogle højlydte diskussioner med Enhedslisten, som jeg syntes kørte det for hårdt og ikke var i stand til at slå til, når man skulle slå til i en forhandling. Det betød, at De Radikale nogle gange tvang os til at lave aftaler med de borgerlige,” forklarer Holger K. Nielsen og fortsætter:

Jeg var hadeobjekt mange steder efter at have været folkehelt året før. Det var da en barsk oplevelse. Men jeg syntes, det var nødvendigt at stå det igennem.

Holger K. Nielsen
MF, SF

”Man er også nødt til at bøje af. Det går ikke, at man hele tiden finder hår i suppen. Det er sådan en svaghed hos venstrefløjen, at man tit bliver sin egen værste fjende. I stedet for at holde fast i, at vi trods alt bevæger nogle ting, og holde fast i de forandringer, vi kan få.” 

Globalisering har taget fart
Holger K. Nielsen meldte sig under SF's faner i starten af 1970'erne, var formand for SF-Ungdom og blev en del af partiets hovedbestyrelse i midten af årtiet og blev valgt til Folketinget første gang i 1981.

Det er sådan en svaghed hos venstrefløjen, at man tit bliver sin egen værste fjende. I stedet for at holde fast i, at vi trods alt bevæger nogle ting og holde fast i de forandringer, vi kan få.

Holger K. Nielsen
MF, SF

Er der forskel på at være venstreorienteret dengang og i dag?

”Den væsentligste forskel på dengang og nu er, at globaliseringen har taget meget mere fart. Dengang (i 1981, red.) havde vi en forestilling om, at man kunne nå meget langt nationalt. Man kunne forandre meget i Danmark, uden at man i særlig høj grad skulle tage hensyn til de internationale omgivelser.”

”I dag er det helt anderledes. Du har et globalt finansmarked, som indsnævrer dine muligheder nationalt. Der er du nødt til at have nogle instrumenter, der kan regulere det globale økonomiske marked. Det kræver EU. Du er nødt til meget mere offensivt at indsætte EU i den forandringsproces. 

”Nogle siger, EU er reaktionært. Ja, men det er, fordi der er borgerlige regeringer i mange EU-lande. Det handler derfor om at få ændret de politiske styrkeforhold i Europa. Derfor er det en kamp, vi skal gå ind i,” understreger Holger K. Nielsen.

Bære den hjem
I den brede og ældre del af befolkningen vil SF-nestoren uden tvivl blive husket for den hovedrolle, han som formand for SF spillede, da et flertal af danskerne stemte nej til den såkaldte Maastricht-aftale 2. juni 1992. Aftalen indeholdt nogle EU-føderalistiske tendenser, som man i SF ikke ønskede. Derfor anbefalede partiet et nej. Men at få befolkningen med på det havde man i starten ikke de store forhåbninger om.

”Hele ”the establishment” − Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Radikale − gik ind for et ja. Så der var kun os i Folketinget. Fremskridtspartiet kom også på, men det var et stykke henne i kampagnen. Så det var os, der bar det meste af det. Og vi havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at vi kunne bære den hjem,” understreger Holger K. Nielsen og fortsætter:

”I starten pegede det helt tydeligt på et ja. Så sker der det i forløbet af foråret (1992, red.), at meningsmålingerne begynder at ændre sig. Vi bliver klar over, at det godt kan være, at det bliver et nej. Så er vi nødt til at gå ud og sige, at hvis det bliver et nej, så skal der ske det og det. Vi følte, det var nødvendigt at tage ansvar, hvis det blev et nej.”

Så i løbet af ganske få uger i april og maj 1992 udarbejder Holger K. Nielsen og SF en plan for, hvilke dele af Maastricht-aftalen man siger nej til ved at stemme nej 2. juni. For i deres øjne var det en afstemning specifikt om Maastricht-aftalen og ikke om hele Danmarks EF-medlemskab.

Fra folkehelt til hadeobjekt
Nej'et bliver en realitet, og det såkaldte nationale kompromis ser dagens lys sammen med de fire forbehold, som stadig den dag i dag holder Danmark uden for EU's forsvars- og retssamarbejde og møntunion.

Det nationale kompromis var i Holger K. Nielsens optik et opgør med de forgangne 20 års EU-debat siden Danmarks indmeldelse i det daværende EF i 1972. I stedet var der brug for en mere pragmatisk linje.

”Jeg lagde meget vægt på, at vi skulle væk fra den gamle ja/nej-modsætning, hvor vi stod i hvert sit hjørne og råbte ad hinanden. Det havde vi gjort siden 1972. Det var ufrugtbart i forhold til en masse nye udfordringer, som der var dengang. I stedet skulle vi have en politisk diskussion, hvor dem, der tidligere havde sagt ja til noget, godt kunne sige nej til noget. Og dem, der tidligere havde sagt nej til noget, kunne godt sige ja til noget. Tingene var mere nuancerede end som så. Noget var godt, ja. Noget andet var skidt, ja. Så lad os tage den derfra,” pointerer Holger K. Nielsen, der mener, at de fire forbehold har tjent deres formål.

”Forbeholdene er medvirkende til, at danskerne er langt mere positive over for EU, end de var dengang. Fordi forbeholdene har været med til at indgrænse EU,” understreger Holger K. Nielsen, der ikke finder det realistisk at sætte forbeholdene til afstemning. I hvert fald ikke, hvis man ønsker at få dem afskaffet.

Kolossalt pres
Hvordan har du det med, at dem, der i dag elsker forbeholdene mest i dansk politik, er Dansk Folkeparti?

”Og Enhedslisten i øvrigt også. Det er helt absurd for mig, når jeg husker dem fra dengang, hvor de var kraftigt imod dem og sagde, det var forræderi. Nu kerer de sig om dem som en mor om et nyfødt barn.”

Hvordan havde du det dengang personligt med at symbolisere kompromisset, som betød, at et nej i 1992 blev vekslet til et ja ved afstemningen i 1993?

”Jeg var selvfølgelig under et kolossalt pres og oplevede at blive bombarderet med æg og sten ved 1. maj i Fælledparken. Jeg var hadeobjekt mange steder efter at have været folkehelt året før. Det var da en barsk oplevelse. Men jeg syntes, det var nødvendigt at stå det igennem. Jeg fik mange opfordringer til at skifte side. Og så havde jeg igen været folkehelt i Fælledparken. Men det ville jeg ikke. Jeg har altid lagt megen vægt på at stå ved de aftaler, jeg laver,” understreger Holger K. Nielsen.

Holger K. Nielsen (t.h.) var skatteminister og udenrigsminister i Helle Thorning-Schmidts (i midten) regering, inden SF under stor tumult måtte forlade regeringen med partiformand Annette Vilhelmsen (t.v.) i spidsen. Foto: Torkil Adsersen / Ritzau Scanpix.

Tumultarisk exit
SF har været meget igennem i de mange år, Holger K. Nielsen har været med. Ikke mindst de omkring 2,5 år fra 2011 til 2014, hvor partiet sad i regering med Socialdemokratiet og De Radikale. En regeringsdeltagelse, der endte brat afledt af beslutningen om at sælge en andel af energiselskabet Dong Energy til Goldman Sachs.

På trods af den tumultariske exit mener Holger K. Nielsen ikke, det var forkert af SF at gå med i regering til at starte med. Det havde partiet nemlig arbejdet på igennem mange år. Også da Holger K. Nielsen selv var formand op gennem 1990'erne.

”Jeg lagde op til det mange gange, og socialdemokraterne afviste det gang på gang. Deres opfattelse var en rollefordeling, hvor vi godt kunne være der, støtte dem og få indflydelse. Men det var dem, der stod for magten.”

Dræbte regeringen
Inden regeringsdannelsen i 2011 står de to partier side om side og lancerer fælles politiske udspil. Men da det arbejde krones med en fælles regering med De Radikale som tredje deltager, så skifter Socialdemokratiet efter Holger K. Nielsens opfattelse side, og SF står isoleret i regeringen.

Til sidst slider det for hårdt på det socialistiske parti, hvor adskillige folketingsmedlemmer har svært ved at acceptere de regeringsbeslutninger, som partiet er nødt til at bakke op om. Med Dong-sagen løber bægret over, og partiet forlader regeringen. Holger K. Nielsen mener, man skulle have holdt ved. For at vise, at man var regeringsduelig. Også når det var svært.

”Vi skulle stå det igennem. Derfor var jeg også imod, at vi gik ud af regeringen. Vi skulle vise, vi kunne stå det igennem. Og vi havde nogle aktiver i vores ministre og deres ressortområder. Vi blev hele tiden fanget i de negative fortællinger, som vores modstandere var gode til at skabe. Der synes jeg ikke, vi var gode nok til at svare igen,” pointerer Holger K. Nielsen.

”For det var ikke med os, alle de besværlige ting var i regeringen. Det var meget mere med De Radikale. Derfor er det interessant, at de har fået skabt en fortælling om, at det var SF, der var problemet. For det var jo De Radikale, der var problemet og dræbte regeringen,” mener Holger K. Nielsen og peger på, at Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, har erklæret, at man ikke umiddelbart ønsker at danne regering med De Radikale efter et valg.

Udslettede og færdige
Siden exiten fra regeringen i 2014 har SF arbejdet med at slikke sårene og finde sig selv igen. Et arbejde, der ifølge Holger K. Nielsen er lykkedes godt.

”Jeg synes, SF er i god gænge. Er meget i harmoni med sig selv. Det kan skyldes, at vi har været nede at kysse spærregrænsen. Mange mente, at vi var udslettede og færdige. Det giver sådan et sammenhold. Det har vi haft, og det har været en fantastisk god folketingsgruppe,” understreger Holger K. Nielsen, der er helt tryg ved at forlade Christiansborg og lade partiformand Pia Olsen Dyhr gøre det parlamentariske arbejde sammen med blandt andre partiets unge talent Jacob Mark og den bramfri Karsten Hønge.

Han mener ikke, Pia Olsen Dyhr og co. skal være bange for at gå i regering igen en dag.

”Men man skal være bedre forberedt. Og forberedt på, at det kræver kompromisser,” fastslår Holger K. Nielsen, der nu vil hellige sig børnebørnene og bogskriveriet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Holger K. Nielsen

Fhv. MF (SF), minister og partiformand
cand.mag. i samfundsfag og dansk (Københavns Uni. 1979)

0:000:00