Udenrigspolitisk Selskab: Giv udenrigstjenesten økonomisk hjertemassage

DEBAT: Den danske udenrigstjeneste krymper år for år. Men vi bliver nødt til at styrke den, hvis vi vil gøre os nyttige i alliancer og have indflydelse i verden, skriver Charlotte Flindt Pedersen, direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab.

Af Charlotte Flindt Pedersen
Direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab

Det var Uffe Ellemann-Jensen, der i sin tid som udenrigsminister formulerede doktrinen bag den aktive internationalisme, som har præget dansk udenrigspolitik i de sidste 30 år. Doktrinen består i sin væsentlighed i et stærkt dansk internationalt engagement og integration i de internationale alliancer, vi deltager i, samt ikke mindst, at vi gør os nyttige i disse.

Uffe Ellemann-Jensens aktive diplomatiske indsats for de baltiske landes selvstændighed har ligeledes bidraget afgørende til, at de i dag er suveræne stater. Danmark er dermed ikke længere en frontlinjestat, der nødvendigvis må balancere mellem øst og vest som under Den Kolde Krig, og har dermed kunnet udløse en betydelig fredsdividende.

Men selvom vi har opretholdt doktrinen om den aktive internationalisme, så har vi samtidigt skåret kontinuerligt i udenrigstjenesten. Det er altså ikke kun i forsvaret, at vi har høstet en fredsdividende, som vi med det seneste forsvarsforlig nu forsøger at rette op efter pres fra USA. Også i udenrigstjenesten har man nedrustet, og her er der desværre ingen amerikansk præsident, som kræver oprustning.

Investering i udenrigstjenesten betaler sig
Der er dog et akut behov for en genopretning af den danske udenrigstjeneste. Hvis vi fortsat skal gøre os nyttige i vores internationale alliancer og engagere os i forlængelse af danske interesser, så må vi styrke den danske udenrigstjeneste såvel som den diplomatiske indsats.

Min påstand er, at skulle man lave en cost-benefit-analyse, så viser det sig igen og igen, at en investering i strategiske udenrigspolitiske indsatser betaler sig i kroner og øre, samtidig med at det fremmer danske udenrigspolitiske interesser og styrker vores sikkerhed, velfærd og indflydelse i verden.

Det stærke klimadiplomati har ikke kun givet forretningsmæssige muligheder, men også international tyngde i forhold til at fremme en progressiv klimadagsorden. Per Stig Møller og hans team af kompetente diplomater lykkedes med at skabe enighed om et internationalt regelsæt for det diplomatiske samarbejde i Arktis med Ilulissat-erklæringen og sikrede, at Arktis ind til videre fortsat er et lavspændingsområde, på trods af øgede spændinger mellem Rusland og Vesten. 

Danmark befinder sig ikke længere i en verden med et amerikansk magtoverskud, der definerer den internationale retsorden. Der er andre stærke geopolitiske aktører, som har andre dagsordener for verden end vores og som udfylder hvert et tomrum, vi og USA efterlader.

Slagsiden af den digitale revolution
For første gang siden 2000 er der flere autokratier i verden end demokratier. Det transatlantiske forhold ligger i respirator, og USA’s præsident er gået direkte til angreb på Pax Americana og de internationale institutioner. USA er samtidigt det land, som ser ud til at blive hårdest berørt af pandemien, med over 30 millioner arbejdsløse, det vil sige 25 procent af arbejdsstyrken, og flere døde af COVID-19 end døde i Vietnamkrigen.

Det vil kræve en vidtrækkende og intensiv diplomatisk indsats at manøvrere i en verden, hvor de stærkeste geopolitiske aktører ikke deler vores værdier og retsopfattelse, og hvor det transatlantiske forhold vil være præget af et stærkt politisk og økonomisk polariseret USA med fokus på økonomisk genopretning.

I de her tider med social distancering og digitalt samvær erfarer vi ligeledes begrænsninger i Zoommøder og værdsætter det personlige møde, den menneskelige kontakt, den direkte samtale, de personlige observationer i forhold til at forstå nuancer, kulturer og dynamikkerne hos samtalepartnerne.

Diplomater opdyrker og plejer partnere og relationer, og er afgørende, når der skal bygges broer og skabes alliancer, når der skal afdækkes muligheder eller afklares misforståelser i kulisserne. Det digitale diplomati kan ikke erstatte ”boots on the ground” i form af ambassader - men kun supplere det. 

Polarisering, konflikteskalering og målrettet misinformation og manipulation med befolkninger via sociale medier er bagsiden af den digitale revolution. Og vi oplever derfor en stadig mere fragmenteret verden, hvilket er blevet yderligere accelereret af COVID-19 pandemien.

Udnyt magtpotentialet
I et afskedsinterview i 2018 til netmagasinet Zetland udtalte den franske ambassadør Francois Zimeray om Danmark og danskerne:

"Hold op med at sige, I er et lille land. Bland jer mere i verden."

Hans pointe, som han forklarer senere i interviewet, er, at i Europa er vi jo alle sammen små lande, men som medlem af EU er man ikke længere bare et lille land. EU’s 27 medlemslande udgør til sammen verdens næststørste økonomi i BNP, og er dermed også en potentiel vigtig global magtfaktor.

Især, hvis vi i EU kan finde ud af at styrke vores evne til at forvalte dette magtpotentiale. Det vil sige, at i kraft af vores medlemskab af EU bør vi revurdere vores udenrigspolitiske muligheder. Vi behøver ikke at balancere vores udenrigspolitik op imod supermagterne, for vi er - hvis ikke en supermagt - så en stormagt.

Videre sagde Zimeray, at Danmark har et meget stærkt brand, og vi har et ansvar for at dele ud af og forvalte det brand, vi har bygget op - et brand, som for nylig fik CNN til at kåre Danmark som verdens bedste land. Det er et brand, som baserer sig på vores arbejdsmarkedsmodel, demokratiske livstil og politiske dialog, teknologiske og digitale infrastruktur, innovative klimaløsninger, ansvarlige virksomheder, tillid og stærke institutioner, fordeling af sociale goder, fraværet af korruption og ikke mindst ligestilling. 

En stærk udenrigstjeneste kan maksimere og udnytte mulighederne i dette brand til gavn for Danmark og verden. Men lige nu er der et akut behov for, at Danmark sætter alt ind på at intensivere og styrke det internationale samarbejde, understøttet af en styrket udenrigstjeneste, og dermed modvirke, at de seneste 75 års internationale samarbejde går i opløsning.

Forrige artikel UNHCR: Klimaforandringer forværrer forholdene for flygtninge UNHCR: Klimaforandringer forværrer forholdene for flygtninge Næste artikel Djøf: Danske virksomheder har akut brug for udenrigstjenesten Djøf: Danske virksomheder har akut brug for udenrigstjenesten
Altinget inviterer til årets politiske sommermøde

Altinget inviterer til årets politiske sommermøde

OM OS: Altinget lancerer nyt initiativ og inviterer til Altinget Sommermøde i juni. Det finder sted i Altingets Gård samt digitalt. Over tre dage samles politikere, virksomheder, foreninger og ikke mindst borgerne om den politiske samtale.