DF: Danmark skal tage sin del af asylbyrden

Af Anders Vistisen (DF)
Medlem af Europa-Parlamentet

Et folkeflertal har ikke nødvendigvis ret. Men Dansk Folkeparti har i årevis været - og er - i samklang med det flertal af danskere, som stædigt modsætter sig, at indvandring til Danmark skal kvotestyres og kvalitetsvurderes i Bruxelles og Strasbourg.

Hvorfor, mon? Fordi danskerne er fremmedfjendske? Nej. Vores land har altid været åbent for dem, der i et overskueligt antal kommer hertil med taknemlighed, og som forholdsvis ubesværet tager vores værdier til sig og efter kort tid bidrager til deres eget ophold.

Men danskerne ved godt, at nye tusinder af immigranter fra Syrien, Somalia, Afghanistan og Eritrea er en byrde, som de i teorien godt kan betale, men ikke vil betale, fordi prisen for årtiers indvandring allerede er for høj.

Skoler, boligområder, hospitaler, plejehjem, politi, fængselsvæsen vil blive belastet og nedbrudt, så vi efter et par årtier ikke vil kunne genkende vores velfærdssamfund. Derfor priser danskerne sig lykkelige over, at de ikke er svenskere, for derovre hober en ubetalelig regning sig op.

Hvad venter os?
Før vi stemmer om at opgive retsforbeholdet, og før vi tilslutter os en fælles EU-asyl-politik, håber jeg, at danskerne får nøje kendskab til, hvad der venter dem, hvis EU-kommissionen, Dansk Flygtningehjælp, Amnesty, De Radikale, Røde Kors, danske biskopper, et utal af EU-betalte NGO’er og Folkebevægelsen mod EU får magt, som de har agt.

Mens jeg og Dansk Folkeparti først og fremmest føler et ansvar for danskerne, så føler vi også et ansvar for Europa: der er trods alt mere, der samler end skiller os.

Anders Vistisen (MEP)
Dansk Folkeparti

De Radikale vil fordele immigranterne med kvoter. Andreas Kamm mener, at folkevandringen over Middelhavet som følge af ebola, misvækst, arbejdsløshed, værnepligt og stammekrige skal faciliteres af EU-fartøjer, som sørger for risikofri transport til mere komfortable modtagelsescentre i Italien, samt at det skal være lettere at trænge ind i Bulgarien og Grækenland.

Rina Ronja Kari klager over EU’s ”afskyelige fingeraftrykssystem EURODAC”, hun vil ikke bruge penge på at bevogte eller ”militarisere” EU’s ydre grænser, og hun mener, ”at de nord- og vesteuropæiske lande bør tage langt flere asylansøgere”. Og det har alt sammen lovhjemmel i EU’s Direktiv 2013/32/EU: ”Fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse”.

Ansvar for Danmark og Europa
Mens jeg og Dansk Folkeparti først og fremmest føler et ansvar for danskerne, så føler vi også et ansvar for Europa: der er trods alt mere, der samler end skiller os. Og selv om vi giver førsteprioritet til at bevogte og kontrollere Danmarks grænser, så prioriterer vi også beskyttelsen af Europas ydre grænser meget højt. I stedet for at Bruxelles pøser penge ud til et utal af indvandringsvenlige pressionsgrupper, de såkaldte NGO’er, burde vi kunne forvente, at EU brugte flere penge, netop på EUROSUR’s droner, fly, sensorer og satelliter, på EURODAC’s fingeraftryksdatabase og ikke mindst på FRONTEX.

Danmark har ikke pligt til at påtage sig at huse de heldige, hvoraf nogle – som man kunne læse i Jyllands-Posten forleden – har betalt hele 75.000 kroner for at komme hertil, en enorm sum i Syrien. Men med en fælles EU-asylpolitik vil vi netop få tildelt de heldige og/eller de velhavende immigranter i form af EU-kvoter. Det er ikke retfærdigt, men tilfældigt, og indvandringen vil øges måned for måned..

Hvad vil DF gøre?
Men vi har pligt til at redde liv. Så her er, hvad jeg og Dansk Folkeparti vil gå med til, at EU-landene sammen skal gøre i EU-regi og også gerne betale flere penge til: EU skal bruge skibe og penge på at redde immigranterne, førend de kommer i havsnød – men ikke ved at etablere en regulær færgerute over Middelhavet.

Fartøjerne fra Libyen, Tunesien og Egypten må opdages, standses og eskorteres sikkert tilbage, så snart de forlader Nordafrika. Desuden må vi aflaste byrden på Italien, Grækenland og Bulgarien, så alle immigranter registreres og indkvarteres forsvarligt - og ikke som nu fortsætter tusinder af kilometer nordpå.

Det vil være et udtryk for europæisk fællesskabsfølelse, og naturligvis skal Danmark tage sin del af byrden.