DF: Kun sådan får vi lykkeridderne til at blive væk

Af Martin Henriksen
MF og udlændingeordfører for DF samt formand for Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg

Uanset politisk observans er danskerne enige om, at udlændingepolitikken er den varmeste politiske kartoffel lige nu. 

Således lyder det i en helt ny måling, at 70 procent af vælgerne peger på flygtninge- og indvandrerpolitikken som den politiske opgave, der er vigtigst at løse lige nu. Halvdelen mener desuden, at indvandring udgør ”en alvorlig trussel mod vores nationale egenart”.

Jeg er helt og aldeles enig i, at udlændingepolitikken er det vigtigste emne, ligesom jeg også deler opfattelsen, at indvandringen, som den ser ud i øjeblikket, udgør en alvorlig trussel mod såvel vores velfærdsstat som vores kultur og danske identitet.

Danmark kan simpelthen ikke rumme så mange nye mennesker fra lande, som både geografisk og i overført betydning ligger så langt væk fra vores land.

Martin Henriksen
Udlændingeordfører for Dansk Folkeparti

På den baggrund er det dybt nødvendigt, at vi får set grundigt på udlændingepolitikken og anerkender, at den måde, som vi fører udlændingepolitik på, grundlæggende skal laves om. 

Vi er simpelthen nødt til at skifte spor. Ellers vil det Danmark, vi kender, om ikke mange år være en saga blot.

Man skal ikke bare kunne komme til Danmark
I dette indlæg vil jeg primært skrive om asylpolitikken. For der er et afgørende punkt, som adskiller Dansk Folkeparti fra de andre partier i Folketinget. 

Generelt ønsker de andre partier, at flygtninge skal omdannes til indvandrere og derefter ud på det danske arbejdsmarked og i det hele taget integreres i stor stil. Det gør vi ikke i DF. Flygtninge skal tværtimod sendes hjem. 

Dansk Folkeparti mener naturligvis, at vi skal hjælpe mennesker i nød. Helst i større flygtningelandsbyer i nærområderne. Her kan vi hjælpe mange flere for de samme midler, samtidig med at vi sikrer, at det er reelle flygtninge vi hjælper. 

For mange af de såkaldte flygtninge, som i øjeblikket søger mod Europa, kommer slet ikke fra krigshærgede lande. Det ved vi. 

De kan komme fra eksempelvis Nordafrika, men er taget nordpå mod Europa i håbet om et bedre liv. Det er fuldt forståeligt, men selvfølgelig skal man ikke bare kunne tage fra Tunesien eller Marokko til Danmark og så enten få et arbejde eller nyde godt af vores velfærdsgoder. 

Det kan vores velfærdssamfund ikke holde til. Og selvom mange af dem, der kommer til Danmark, er fra Syrien, så er det under alle omstændigheder en uholdbar situation. 

Omkostningerne er store
Hvis nogen skulle være i tvivl om dette, så kan disse bare spørge Kommunernes Landsforening. 

I et nyligt offentliggjort notat har kommunerne regnet sig frem til, at antallet af flygtninge, hvis man medregner familiesammenførte, når op på mere end 37.000. Flere end der bor i for eksempel Brøndby Kommune eller i Ringsted Kommune. Og det er jo bare dem, som er kommet i en kortere periode.

Det kan på ingen måde sammenlignes direkte, men en gennemsnitskommune koster 2,5 milliarder kroner at drive i gennemsnit. 

Omkostninger her bliver dog langt større. For de nævnte flygtninge kommer i høj grad fra ikke-vestlige lande, og vi ved på grund af historikken, at de er endog meget sværere at integrere. Både på arbejdsmarkedet og kulturelt.

Integrationen er nærmest umulig
Dansk Arbejdsgiverforening bragte sidste år resultaterne af en undersøgelse, som viste, at kun en fjerdedel af de flygtninge, som er kommet her til Danmark, havde et arbejde ti år efter ankomsten.

Adskillige målinger har desuden vist, at holdninger så som at lovgivningen burde forbyde bøger og film, som angriber religion, og at ytringsfriheden burde indskrænkes, er endog særdeles udbredte blandt indvandrere og deres efterkommere. Og så er der den massive overrepræsentation i kriminalstatistikkerne og så videre og så videre.

Danmark kan simpelthen ikke rumme så mange nye mennesker fra lande, som både geografisk og i overført betydning ligger så langt væk fra vores land. 

Integrationen kan i forvejen ikke siges at være succesfuld, tværtimod, og flygtninge i store mængder vil i praksis være umulige at integrere på en ordentlig måde.

Det er på denne mørke baggrund, at vi i Dansk Folkeparti mener, at flygtninge fremover ikke skal integreres. 

Bedst for alle parter
På den lange bane ønsker vi, at de skal opholde sig i nærområderne eller i hvert fald lande tættere på deres hjemlande. 

På den korte bane er vores ønske, at de skal bo i flygtningebyer her i Danmark. Her skal de have en så absolut tålelig tilværelse med kost og forplejning, mulighed for at gå i skole, blive aktiveret og så videre. 

De skal også have muligheden for at komme uden for byerne, selvfølgelig skal de det. 

Men fra første færd skal det stå dem klart, at de skal hjem igen, når forholdende i deres hjemland eller i dele af deres hjemland tillader det. Det er simpelthen bedst for alle parter og også den eneste bæredygtige løsning på udfordringen. 

Jeg vil så her heller ikke lægge skjul på, at det er min kraftige formodning, at hvis vi gør som beskrevet oven for, så vil antallet af asylansøgere i Danmark falde markant. 

For så vil for eksempel såkaldte lykkeriddere, som blot søger mod Danmark for at få et materielt bedre liv, blive væk.

På den måde vil vi i langt højere grad kunne sikre, at det er reelle flygtninge, som vi hjælper, ligesom vi også får sikret, at Danmark fortsat hænger sammen økonomisk, kulturelt og værdimæssigt.