Debat

DI: Afrika efterspørger viden

Peter Thagesen
Peter Thagesen Underdirektør, Dansk Industri

DEBAT: Den danske udviklingshjælp skal ikke bruges til dansk erhvervsstøtte, men der skal i stedet for bruges flere midler på den erhvervsrettede udvikling. Det skriver Peter Thagesen, underdirektør i Dansk Industri. Vilkårene for det lokale erhvervsliv skal forbedres, hedder det.

Foto: Colourbox
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Peter Thagesen
Underdirektør i Dansk Industri

Når Altinget lægger op til denne debat ved at spørge, om det ”i det hele taget giver mening at bruge bistand til særligt at fremme danske virksomheder i udviklingslande”, så er præmissen forkert. Men ikke ualmindelig.

Vi hører desværre ofte, at det for dansk erhvervsliv handler om at få snablen i statskassen med det formål at finansiere et eksporteventyr uden at skele til, om det rent faktisk vil hjælpe udviklingslandene. Så lad mig gentage DI’s holdning: Der skal ikke gå så meget som en eneste promille af dansk udviklingshjælp til dansk erhvervsstøtte.

Under finanslovsforhandlingerne var vi vidne til en debat, hvor dele af det politiske spekter skabte et billede af, at danske udviklingsprojekter i Kenya er det samme som subsidier til dansk erhvervsliv. Postulatet var, at man blot fjernede støtte til danske virksomheder og gav den til de fattige.

Fakta
Fra 13. januar og en måned frem sætter Udviklingsdebatten fokus på det ombruste Danida Business Partnership.

Mød denne måneds debatpanel her.

Udviklingsdebatten på Altinget: udvikling har til formål at fokusere og styrke den udviklingspolitiske debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget: udvikling eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for udviklingsområdet.

Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til [email protected].

En sådan retorik er i mine øjne både useriøs og forkert. Man gør i virkeligheden de fattigste i udviklingslandene en bjørnetjeneste, når man farer frem på den måde.

Produktivitet øger velfærd
For er der én ting, vi hører igen og igen fra afrikanske erhvervsledere, organisationer og politikere, så er det ønsket om mere international handel og flere investeringer. De spørger efter viden og teknologi, som kan udvikle den private sektor.

Arbejdspladser kan kun skabes gennem investeringer, og det er derfor vi siger, at den danske udviklingsbistand skal opprioritere og ikke nedprioritere den erhvervsrettede udvikling.  

Peter Thagesen
Underdirektør i Dansk Industri

For Afrika skriger på nye arbejdspladser. Hver eneste måned bliver 1 million unge afrikanere færdige med deres skolegang og skal finde et arbejde. Den meget store ungdomsårgang er en kæmpe ressource, der kan føre til høj vækst, men lykkes det ikke at skabe arbejdspladser, udgør den også en stor risiko for udbredt fattigdom og sociale spændinger.

Arbejdspladser kan kun skabes gennem investeringer, og det er derfor vi siger, at den danske udviklingsbistand skal opprioritere og ikke nedprioritere den erhvervsrettede udvikling.

Danske virksomheder har masser af teknologi og knowhow at tilbyde.

Det gælder inden for infrastruktur som vind- og solteknologi, kraftværker, havne, it- og teleindustri, cementfabrikker, fødevareteknologi, sundhed, medicin osv., der kan øge produktiviteten og dermed velfærden for den enkelte borger i Afrika. Læg dertil vores erfaring med at skabe et fleksibelt arbejdsmarked og en sund dialog mellem arbejdsmarkedets parter, så arbejdskraften udnyttes effektivt.

Det er der også plads til. Af Danidas årlige udviklingsbistand på cirka 17 mia. kroner går kun ca. 14 pct. til at forbedre vilkårene for det lokale erhvervsliv og til at skabe nye arbejdspladser. Sammenlignet med andre lande er Danmark bagud på denne konto.

Nyt erhvervsprogram
Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen satte på et møde i Eigtveds Pakhus 16. december 2014 gang i en debat om et nyt erhvervsprogram, der skal erstatte Danida Business Partnership. Det er en vigtig debat, som fortjener grundige overvejelser. For selvom erhvervsinstrumenterne er blevet ændret flere gange i de seneste år, så ser vi stadig nogle grundlæggende problemer med programmerne, hvor jeg her vil fremhæve to.

En ting er at mobilisere den politiske vilje til at optimere den erhvervsrettede udviklingsbistand. Noget andet er at stimulere de seriøse danske virksomheder til at gå ind i udviklingsprojekter. Det gælder ikke blot de store, men også den underskov af mindre og mellemstore virksomheder, som har det drive og den viden, der skal til for at lykkes. De kommer bare ikke af sig selv, og man bør spørge hvorfor?

Der bruges mange ressourcer på at kontakte virksomheder for at vække deres interesse. Det burde være omvendt, og hvis ikke vi knækker den nød, er der risiko for, at vi fortsat vil se for mange projekter og partnerskaber, som ikke batter noget. Hvor partnerskabet i sig selv synes at vægte mere end de konkrete resultater. Det skal vi væk fra.

Det handler om bureukrati
Men det handler også om bureaukrati. Hvis ikke vi får en langt mere erhvervsvenlig administration af programmerne, så vil det næppe ændre noget. Der spildes alt for meget tid på ansøgninger og rapportering, og det er vi nødt til at gøre noget ved. Man kan let rapportere et projekt ihjel, og det sker alt for ofte, når virksomhedernes budgetter og forretningsplaner skal presses ned i Danidas Excel ark.

DI mener, at tiden er kommet til seriøst at overveje at flytte administrationen af erhvervsprogrammer ud af Danida. Er det virkelig Danidas medarbejdere, hvad enten de er på ambassaderne eller på Asiatisk Plads, der skal nørkle med ansøgninger på 10.000 kr? Og har man de rette erhvervsmæssige kommercielle kompetencer og den profil, der skal til for at vurdere, om man bør tage en kalkuleret risiko?

Danida skal naturligvis fortsat have ansvaret for de overordnede retningslinjer og tilsynet med, at målene indfries. Men den daglige administration tror vi med fordel kan lægges i hænderne på en instans, der har endnu mere målrettede erhvervskompetencer end Danida.

Vi ser frem til en god og saglig debat om det nye erhvervsprogram. Dansk erhvervsliv spiller en vigtig rolle i at bekæmpe fattigdom ved at skabe bedre forudsætninger for lokal vækst i udviklingslande. Det skal vi gøre bedre. Ikke for dansk erhvervslivs skyld, men for at skabe bæredygtige arbejdspladser i udviklingslandene.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Thagesen

Underdirektør, Dansk Industri
cand.polit. (Københavns Uni. 1994)

0:000:00