14. januar 2013 kl. 08.58
Mona Kanwal Sheikh, forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), får Det Frie Forskningsråds Sapere Aude-bevilling. Det skriver DIIS.
Bevillingen gives som en ekstra anerkendelse til yngre forskere, som i årets løb har modtaget et postdoc-stipendium fra Det Frie Forskningsråd.
Med anerkendelsen følger cirka én million kroner, der skal hjælpe forskerne til at realisere deres forskningsmål.
Mona Kanwal Sheikh er uddannet i statskundskab, og hendes hovedekspertise er militante bevægelser i Pakistan, herunder bevægelser knyttet til det pakistanske Taliban. Hendes forskning fokuserer på religiøse legitimeringer af, og mobilisering til, vold.
Desuden har hun også beskæftiget sig mere bredt med islamistiske ideologier relateret til Al-Qaeda, Hamas og det Muslimske Broderskab.
- Veteran til Friis Bach: Er jeres eftermæle vigtigere end de soldater, I sendte i krig?
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Christian Friis Bach til veteran: Dit angreb på mig er hverken rimeligt eller rigtigt
- Røde Kors startede som en bragende fiasko på Dybbøls slagmark, men kom til at forme det danske velfærdssamfund
















