Direktør: Små NGO'er og organisationer går en usikker fremtid i møde

DEBAT: Nye trends, økonomi, donationer og digitale muligheder tegner et billede af en usikker fremtid for små NGO'er og civilsamfundorganisationer. Steen M. Andersen giver råd og følger op på trends og forudsigelser for indsamlingsbranchen.

Af Steen M. Andersen
Rådgiver og direktør, FCG Global Goals

For en del år siden blev jeg interviewet om fremtiden for organisationer i indsamlingsbranchen. Jeg var dengang generalsekretær, og jeg har også en baggrund som informationschef, direktionssekretær og er i dag formand for og bestyrelsesmedlem/medlem af advisory board i forskellige NGOer, ligesom jeg driver min egen rådgivningsvirksomhed.

Så min baggrund inden for ”branchen” løber efterhånden op i 36 år. Jeg har arbejdet for to af de allerstørste organisationer og arbejder i dag med nogle af de mindre.

Da jeg blev interviewet, forudsagde jeg, at der ville ske et udskilningsløb mellem de store og de små. Det gør jeg stadig. Og jeg vil påstå, at det udskilningsløb allerede er langt.

De små NGO'er
I et vist omfang er de små NGO'er blevet ”reddet” økonomisk af, at det samlede beløb doneret til velgørenhed i Danmark er steget. Det viser de årlige indtægtsundersøgelser fra Isobro (hvor der dog indtil videre mangler offentliggjorte tal fra efter 2018).

Men lad os prøve at se lidt om bag tallene og se på virkeligheden og fremtiden i fundraisingmarkedet og hos de danske NGO'er.

De små NGO'er er i sagens natur hæmmet af, at de ikke har så mange og så specialiserede medarbejdere som de store. De har ganske ofte også udfordringer med budget til investeringer i for eksempel databaser, sociale medier, IT-systemer – ja også på lønområdet ligger de typisk under de store organisationer.

I de senere år er de store organisationer derimod generelt blevet endnu større. De ansætter specialiserede medarbejdere (som oftest kræver højere løn). De investerer i de nævnte områder, i interne HR-funktioner, i brandingkampagner og i kurser. 

Fonde og digitalisering – to gode indtægtskilder
Sideløbende med denne udvikling ser vi en udvikling inden for de ”instrumenter”, organisationerne kan gøre brug af for at skaffe midler til deres arbejde.

Nogle af de kendte instrumenter har haft store problemer i coronatiden: Face-to-face, som jo ikke bliver nemmere af krav til afstand, events som jo rammes af forsamlingsforbud, genbrugs- og andre fysiske butikker som jo rammes af nedlukning.

Telemarketing kan stadig lade sig gøre. Men dels er der måske ved at være en træthed i markedet efter efterhånden mange års arbejde med telemarketing, dels kræves der nye såkaldte ”leads” for at kunne drive en omkostningseffektiv telemarketing.

Og når man ikke længere kan møde potentielle bidragydere fysisk, så må der jo andre kanaler til.

Trends i 2021
I en velskrevet og grundig artikel i ”Kommunikationsforum” i januar i år har mediechef Christian Sophus Ehlers gjort godt rede for de mekanismer og trends, han forudsiger vil være vigtige her i 2021.

Jeg er meget enig i hans analyser: De digitale hvervekanaler skal skaffe de leads, som ikke længere kommer i tilstrækkeligt omfang fra de andre kanaler.

Men også her vil de små organisationer få udfordringer. For det forudsiges, at kommunikationen skal være individualiseret og målrettet for at være effektiv.

Det forudsiges, at mikrodonationer – altså meget små beløb på for eksempel 25 kroner vil være et godt instrument, fordi det giver mulighed for efterfølgende opfølgning for eksempel via telemarketing. Og det forudsiges, at der i markedet vil være stigende brug af betalt markedsføring.

Individualiseret og målrettet kommunikation koster penge. Det samme gør betalt markedsføring. Mikrodonationer giver lavere direkte indtjening og kræver penge til at kunne følge op.

Det stiller alt sammen de små organisationer ringere – og så har vi ikke engang talt om omkostningerne til de nødvendige up-to-date databaser, IT-systemer og lønninger til de ansatte, det kræver.

Men fondene da?

Fondes bevillinger og midler
Fondene har jo øget deres samlede bevillinger fra 14,7 milliarder kroner i 2016 til 19,7 milliarder kroner i 2019. Tallet for 2020 kan meget vel gå hen og blive større som følge af ekstrabevillinger til arbejde i forbindelse med corona.

Tallene, som netop er offentliggjort fra Fondenes Videnscenter, viser imidlertid også, at det kun er 20 procent af de bevilgede midler, der går til det, der benævnes non-profit sektoren.

I kroner og ører betyder det, at beløbet til NGO'er er steget fra 6,8 milliarder i 2016 til 7,1 milliarder i 2018, altså en stigning på 300 millioner. Det er et stort beløb.

Men det fordeles jo ikke lige mellem alle NGO'er. For analysen viser også, at midlerne er uddelt til lidt færre organisationer end i 2017, og at 76 procent af alle fondsmidler går til formål i Danmark.

Malet med en bred pensel betyder det, at er man en lille NGO med sit virke uden for landets grænser, så skal man kæmpe ganske hårdt for at have succes med denne indtægtskilde. Sideløbende med denne udvikling har mange fonde markant øget deres antal af ansatte medarbejdere og konsulenter.

Fondene vil ikke betragtes bare som pengetanke, men som samarbejdspartnere. De har ønsker til projektstyring og rapportering.

Det gør ikke arbejdet med at udarbejde en god fondsansøgning og efterfølgende leve op til en god projektstyring mindre. Det er efter min mening yderst rimeligt – men det gør det ikke nemmere for en lille NGO med et begrænset antal medarbejdere at leve op til kravene.

Det gør det bestemt heller ikke i akutsituationer, hvor fondene beder om hurtige ansøgninger. I en organisation med flere medarbejdere er det alt andet nemmere end i en lille organisation.

Hvad så med offentlige midler?
Det kan være og er en god finansierinsgskilde for mange organisationer – om end man måske kan hævde, at der ikke er så meget ”N” i en Non Government Organisation, der bygger sin økonomi på bevillinger fra regeringen.

Men de offentlige midler er ikke ligefrem steget i de senere år. Satspuljemidlerne forsvandt. Udviklingsbistanden er lige akkurat oppe på de 0,7 procent af BNP, som er anbefalet efter tidligere at have ligget en del højere.

I 2020 kom der så ekstraordinære coronapuljer til. Det bliver interessant at se, hvordan de har gavnet NGO'erne. Men under alle omstændigheder er det jo ikke finansieringskilder, man kan regne med i det lange løb. Selv coronaen går vel engang over.

Usikker fremtid
Hvad er så løsningen, hvis vi antager, at min forudsigelse er rigtig?

I skåltaler nævnes ofte vigtigheden af vores store civilsamfundssektor. Vi har i titusindvis af ildsjæle, som hver især laver et stort og meget flot frivilligt arbejde for diverse gode formål.

Men selv ildsjæle kan brænde ud. Selv den bedste og vigtigste sag kan ikke leve af det gode formål alene. Og nogle sager vil aldrig blive store, for eksempel mindre lokale eller regionale projekter, sygdomme som heldigvis kun rammer relativt få mennesker.

For dem er det ikke nok bare at sige: ”Så må I se at blive store, så I kan konkurrere på lige fod med de andre”. Måske er ”sagen” ikke til det, uagtet den er meget vigtig. Og det koster at blive stor. Det koster at ansætte ekstra hænder, udbygge sin database, skaffe de nødvendige kompetencer.

Forudsigelser
Kan man tænke sig, at fondene, som jo tilvejebringer en stor og voksende del af midlerne, fremover vil skelne mellem store og små organisationer, når de giver støtte?

Det vil sige, at de ud af bevillingen til en mindre organisation vil acceptere, at en procentvis større del går til at finansiere de helt afgørende omkostninger i erkendelse af, at organisationen ikke selv vil have midler til det?

Kan man tænke sig, at individuelle bidragydere, som med god grund altid har fokus på, om deres bidrag bliver slugt i dyr administration, accepterer, at bidrag til en mindre organisation i et vist omfang også går til at opbygge de helt afgørende funktioner? I erkendelse af, at det vil være afgørende for fremtidig udvikling og måske endda overlevelse for den sag, de nu har valgt at støtte?

Det påhviler selvfølgelig også hver enkelt organisation at se på om de udgifter, man har, svarer til dagens marked: Er der fundraisingaktiviteter, som tidligere har givet godt, men som ret beset har overlevet sig selv?

Der er nok ikke kun et enkelt svar. Men sikkert er det, at svar skal søges. For ellers går de små NGO'er og civilsamfundsorganisationer efter min mening en ret usikker økonomisk fremtid i møde.

Forrige artikel Mellemfolkeligt Samvirke til ministeren: Støt afrikansk aktivisme og sociale bevægelser i ny udviklingsstrategi Mellemfolkeligt Samvirke til ministeren: Støt afrikansk aktivisme og sociale bevægelser i ny udviklingsstrategi Næste artikel Knud Vilby: Regeringen bruger udviklingsmidler til grænsekontrol på Balkan Knud Vilby: Regeringen bruger udviklingsmidler til grænsekontrol på Balkan