Christina Markus Lassen
Holger K. NielsenEfter et år i Washington D.C. skal ambassadør nu sikre dansk plads i FN's Sikkerhedsråd

Jagten på en dansk plads i FN's Sikkerhedsråd bliver nu intensiveret.
Topdiplomat Christina Markus Lassen er blevet udpeget til posten som FN-ambassadør i New York, som hun tiltræder 1. september 2023. Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
Hun skal sammen med Danmarks særlige repræsentant for kampagnen for en dansk plads i FN-Sikkerhedsrådet, Holger K. Nielsen, arbejde for, at Danmark formår at få opbakning nok til at sikre pladsen.
Et politisk mål for SVM-regeringen
Det er en ambition fra SVM-regeringen, at Danmark skal styrke sit udenrigspolitiske arbejde. Og det er et erklæret mål, at Danmark skal opnå en plads en i FN's Sikkerhedsråd. Det fremgår af regeringsgrundlaget.
Da Danmark lancerede sit kandidatur til en plads i FN's Sikkerhedsråd, sagde statsminister Mette Frederiksen:
"Vi vil gøre vores del for, at verden bliver mere sikker, fredelig og lige."
Det er FN's Generalforsamling, der skal vælge medlemmerne til rådet, og det kræver opbakning fra to tredjedele af FN's 193 medlemsstater.
Danmark sad sidst i sikkerhedsrådet fra 2005 til 2006, og dermed vil det i 2025 være 20 år siden, at Danmark sidst havde en plads i det eftertragtede råd.
Christina Markus Lassen tager turen fra Washington D.C., hvor hun har siddet som Danmarks ambassadør i USA siden september 2022.
Hun har tidligere været politisk direktør i Udenrigsministeriet samt EU's ambassadør i Libanon.
- FN’s sikkerhedsråd er den del af FN, som varetager spørgsmål om fred og sikkerhed.
- Danmark har siddet i Sikkerhedsrådet fire gange tidligere: 1953-1954, 1967-68, 1985-86 og 2005-2006.
- Rådet består af i alt 15 medlemmer, hvoraf der er fem faste medlemmer.
- De permanente repræsentanter er USA, Rusland, Kina, Frankrig og Storbritannien. De fem lande adskiller sig også ved, at de har en vetoret. Hvis bare et af de fem lande stemmer nej, vil forslaget blive afvist i sikkerhedsrådet.
- De øvrige ti lande vælges for to år ad gangen af FN’s Generalforsamling, hvor alle lande har sæde.
- Der sikres en ligelig geografisk fordeling af medlemmer ved at inddele de ti pladser i fem geografiske grupper, hvor hver gruppe så skal have valgt lande til at udfylde et bestemt antal pladser.
- Danmark tilhører gruppen af vesteuropæiske lande plus de øvrige lande, som falder udenfor de andre grupper. Den gruppe skal have valgt to repræsentanter.
- Derudover er der en afrikansk gruppe, som har tre pladser, samt en Asien-Stillehavs-gruppe og en gruppe for latinamerikanske lande samt Caribien, som hver især har to pladser.
- Endelig er der en gruppe for østeuropæiske lande, som har krav på en plads.
- De ti valgte medlemslande har en normal stemme i sikkerhedsrådet, og det kræver ni stemmer at få vedtaget en beslutning.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan er sikkerhedssituationen for ansatte i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Mikkel Bjørn spørger Rasmus StoklundVil ministeren tage initiativ til at justere den nordiske aftale om statsborgerskab?Besvaret
- B 55 At gennemføre en håndfast hjemsendelsespolitik (Udlændinge- og Integrationsministeriet)2. behandling
- B 1 At få børn ud af asyl- og udrejsecentrene (Udlændinge- og Integrationsministeriet)2. behandling
- B 67 At fjerne muligheden for at søge spontant asyl i Danmark og i stedet oprette et dansk modtagecenter i et tredjeland (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- Nu skal Mette Frederiksens store plan for at udvise flere kriminelle udlændinge stå sin prøve
- Professorer: Folketinget opfører sig som et lukket broderskab i sagen om Afghanistan-udredningen
- Eksperter: 46 landes udlændingeopråb til dommerne i Strasbourg frikender ikke udvisningsreform
- Lars Løkke vil gerne citeres fra hemmelige møder til Afghanistan-udredning. Og han er ikke alene
- Ruslands tilbagekomst til kunstens fine selskab har affødt voldsomme protester. Ny skyder ambassadør igen

















