Debat

EL: Samordning kræver brud med EU's handelspolitik

DEBAT: Hvis Danmark skal fremme befolkningens rettigheder i ulande, skal strategien for politikkohærens bryde med EU’s handelspolitik, der sikrer de multinationales interesser. Det mener Christian Juhl, udviklingsordfører for EL.
Foto: Agnete Finnemann Scheel/Altinget.dk
Pernille Diana Castle Møller
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Når handels- og udviklingsministeren nu vælger at lancerer den nye strategi under titlen "Fair handel og frihandel", vil jeg opfordre til, at man fra regeringens side begynder at få øjnene op for, at frihandel ganske vist gavner en række multinationale, men bestemt ikke den jævne befolkning.

Christian Juhl
Udviklingsordfører, Enhedslisten

Af Christian Juhl
Udviklingsordfører for Enhedslisten

Siden Lissabontraktatens vedtagelse har mange hæftet sig ved artikel 208, der efter sigende ville sikre, at EU’s rolle som global aktør, navnlig over for udviklingslandene, ville ændre sig markant. Her forpligtedes EU til at tage hensyn til udviklingssamarbejdet i alle øvrige eksterne politikker, der kunne påvirke udviklingslandene.

Her et par år efter Lissabontraktaten trådte i kraft har den imidlertid ikke medført nogen forbedring i EU’s ageren udadtil. Tværtimod fortsætter særligt handelspolitikken med at underminere kampen for økonomiske, sociale og politiske rettigheder i udviklingslandene.

I handels- og udviklingsministerens indspark til debatten her på Altinget.dk fremhæver han da også selv, hvordan særligt EU’s handelspolitik påvirker udviklingslandene, dog uden at uddybe hvordan. Jeg glæder mig derfor meget til at læse, hvad skiftende ministre og embedsværket har fået bikset sammen i forhold til en dansk strategi for samordning.

For mig at se er én ting uundgåeligt for en sådan en dansk strategi: en reel samordning, der sikrer, at der tages hensyn til udviklingslandenes mulighed for at fremme befolkningens sociale, politiske og økonomiske rettigheder vil ganske enkelt kræve et brud med EU’s handelspolitik.

En politik for erhvervslivet
Dette kan lyde polemisk, men det baserer sig på de seneste års erfaringer med EU’s handelspolitik, hvor man igen og igen har klargjort, at handelspolitikken først og fremmest skal sikre de multinationales interesser. Og disse interesser sikres ved at sætte alle andre hensyn – herunder udviklingspolitiske hensyn – over styr.

At EU-Kommissionen er særdeles lydhør over for erhvervslivets interesser, fremgår helt eksplicit af egne udsagn. Da den nuværende handelskommissær Karel De Gucht tiltrådte sin stilling i foråret 2010 – altså umiddelbart efter Lissabontraktaten var trådt i kraft - udtalte han således: ”Min jobbeskrivelse er at åbne nye markeder for den europæiske industri- og tjenesteydelsessektor.” 

I alle de forhandlinger, han har ført siden, har det da også først og fremmest været det, der har været i fokus. Og særligt i EU’s handelspolitiske ageren over for de afrikanske lande er det tydeligt, at det i hvert fald ikke er udviklingshensyn, der står øverst på prioriteringslisten.

Efter at forhandlingerne om de kontroversielle økonomiske partnerskabsaftaler i en årrække er trukket i langdrag, på grund af brav modstand fra afrikanske regeringer såvel som civilsamfundet, har EU optrappet bøllemetoderne blandt andet gennem ”løfter” om at fjerne markedsadgang, hvis ikke aftalerne indgås. Fra Indien over det afrikanske kontinent til Colombia er det økonomiske og/eller sikkerhedsinteresser, der regerer, når der laves aftaler.   

Hvis ikke handels- og udviklingsministeren var forberedt på det, skal der herfra lyde en advarsel om, at den forhåbentligt ambitiøse strategi fra dansk side vil kræve en hård politisk kamp med EU-systemet, hvis den skal gennemføres.

Fakta

Fra 3. juni og en måned frem handler Udviklingsdebatten om den kommende danske handlingsplan for udviklingsvenlig politikkohærens.

Mød denne måneds debatpanel her.

Udviklingsdebatten på Altinget | Udvikling har til formål at fokusere og styrke den udviklingspolitiske debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget l Udvikling eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for udviklingsområdet.

Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til [email protected]

En start på et brud
Heldigvis har gode folk i civilsamfundet igennem de seneste par år allerede klaret en god del af arbejdet for handels- og udviklingsministeren. Den paneuropæiske alliance for et alternativt handelsmandat, der kørte en fælles kampagne op til det nyligt afsluttede valg til Europa-Parlamentet, har nemlig fremsat en række klare og konkrete bud på, hvordan EU’s handelspolitik kan laves om, så den tilgodeser mennesker og miljøet og ikke bare profithensyn hos de multinationale.

Helt grundlæggende handler det jo om, hvem skal have flere rettigheder. Jeg mener ikke, at private virksomheder skal have flere rettigheder og flere fordele på bekostning af skatteborgernes, forbrugernes og arbejdstagernes interesser. De private virksomheder har fået rigeligt.

'Frihed' i EU’s frihandelsaftaler handler om at give transnationale selskaber frihed fra samfundets love og regler – samt frihed fra at bidrage til fællesskabet gennem skatter og afgifter.

Når handels- og udviklingsministeren nu vælger at lancerer den nye strategi under titlen ”Fair handel og frihandel?”, vil jeg opfordre til, at man fra regeringens side begynder at få øjnene op for, at frihandel ganske vist gavner en række multinationale, men bestemt ikke den jævne befolkning. På den baggrund ønsker jeg, at ministeren slår et slag for befolkningen i udviklingslandene ved at fremlægge en dansk strategi, der aktivt bekæmper EU’s nyliberale handelspolitik.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Juhl

Fhv. MF (EL) 2011-22
lærer (Læreruddannelsen i Silkeborg 1979)

0:000:00