Erik Boel: Mette Frederiksens udenrigspolitik er "ingen kommentarer"

Af Erik Boel
Tidligere landsformand for Europabevægelsen
Statsministeren har sat sig tungt på udenrigspolitikken. Det er ikke nødvendigvis et problem; tidligere statsministre har også gjort det, ofte med succes.
Problemet er, at den røde tråd i statsministerens udenrigspolitik er "ingen kommentarer". Når en ryggesløs amerikansk præsident sætter Mellemøsten i brand, når Kina presser Færøerne til at vælge Huawei til at opføre 5G-netværket, når unge mennesker kæmper for frihed og demokrati i Hong Kong, ja, så er omkvædet i statsministerens udenrigspolitik: "Ingen kommentarer".
Naturligvis er der situationer, hvor "ingen kommentarer" er den hensigtsmæssige reaktion. Men det er ikke hensigtsmæssigt, at dette mantra ligefrem bliver grundpillen i udenrigspolitikken.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk
Denne form for strudsepolitik har også omkostninger: Når statsministeren ikke vil kommentere på likvideringen af Soleimani, kan amerikanerne med rette føle, at vi svigter dem – i en vanskelig situation, hvor de tager en for holdet.
Og pacifisterne kan omvendt med rette mene, at ved ikke at lægge afstand til drabet kan en dansk statsminister nok en gang være med til at føre os ud i sumpen i Mellemøsten, som det skete, da vi gik i krig mod Irak i 2003.
Danmark har interesser at varetage. Men uden en klar udenrigspolitisk profil bliver det meget svært.
Erik Boel
Tidligere landsformand for Europabevægelsen
Fejlcastet som udenrigspolitiker
Retfærdigvis skal det siges, at statsministeren har fremsat enkelte mere eller mindre gennemtænkte udenrigspolitiske meldinger om, at EU's budgetforslag er "fuldstændig gak" og et forslag om en folkeafstemning om bankunionen; et projekt, der er yderst teknisk, og som i givet fald ville blive modtaget med et rungende nej tak af vælgerne.
Når statsministeren uden synderlig interesse for sagens substans alligevel med begejstring kaster sig over udenrigspolitikken, skyldes det, at udenrigspolitik er mere fancy end hofteoperationer og tvangsfjernelse af børn.
Udenrigspolitikken byder for en statsminister på en forfængelig mulighed for at skrive sig ind i historiebøgerne. Og ikke mindst en lejlighed til at blive set sammen med og spise kirsebær med de store på verdensscenen. Men statsministeren er – hendes mange kvaliteter ufortalt – aldeles fejlcastet i den rolle.
Strategien er væk
Hvis statsministeren vil være den store rorgænger for udenrigspolitikken, er hendes virkelige problem fraværet af en klar udenrigspolitisk profil/strategi. Der mangler retningssans, strategisk tænkning og udenrigspolitisk vision i statsministerens markeringer.
Vi skal tænke offensivt og ikke defensivt. Det er ikke nok at lade de andre stå til søs. Vi skal være klar til selv at vove et øje til fordel for vore værdier – også selv om der er en pris at betale. Danmark har interesser at varetage. Men uden en klar udenrigspolitisk profil bliver det meget svært.
Lykkeligvis har statsministeren i al sin visdom udnævnt en særdeles kompetent udenrigsminister – som statsministeren desværre indtil videre har placeret i en udpræget birolle.
Statsministeren bør fremover koncentrere sig om klimapolitikken og de store sociale, økonomiske og velfærdsmæssige opgaver, Danmark står overfor. Og overlade udenrigspolitikken til udenrigsministeren.
Indsigt
Peter Utzon Berg42 årI dag
Politisk chef, Novo Nordisk, fhv. kontorchef for ministersekretariatet, Statsministeriet
Thomas Feveile58 årI dag
Direktør, behandlingsstedet Oasis
Kirstine Damkjær56 årI dag
Deputy Executive Director for Delivery and Partnerships, UNOPS, fhv. direktør, Danmarks Eksportkredit
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan er sikkerhedssituationen for ansatte i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Mikkel Bjørn spørger Rasmus StoklundVil ministeren tage initiativ til at justere den nordiske aftale om statsborgerskab?Besvaret
- B 55 At gennemføre en håndfast hjemsendelsespolitik (Udlændinge- og Integrationsministeriet)2. behandling
- B 1 At få børn ud af asyl- og udrejsecentrene (Udlændinge- og Integrationsministeriet)2. behandling
- B 67 At fjerne muligheden for at søge spontant asyl i Danmark og i stedet oprette et dansk modtagecenter i et tredjeland (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Nu er regeringsgrundlaget her: Det lagde de fire partiledere vægt på














