EuroMed Rights: Ukraines krise truer Egyptens økonomi, men ubetingede lån er ikke løsningen

Som verdens største importør af hvede, hvoraf 80 procent er kommet fra Ukraine og Rusland, vakler Egyptens fødevaresikkerhed lige nu.

Landet var i forvejen ramt af en faretruende økonomisk krise som følge af coronapandemien: Inflationen nåede knap ni procent i februar, fødevarepriser er på himmelflugt og en tredjedel af egypterne, 30 millioner mennesker, lever under fattigdomsgrænsen.

Derfor bad den Egyptiske regering Den International Valutafond om økonomisk støtte 23 marts. Og det bør vække ængstelse.

Valutafonden har tidligere givet store lån til Egypten, men har ikke formået at skubbe på for at sikre hårdt tiltrængte reformer, der kan hjælpe landets befolkning i det lange løb. Tværtimod har tidligere låneaftaler skabt en række reformer siden 2016, der øgede egypteres leveomkostninger og økonomisk ulighed.

Egypten har brug for reformer, der sikrer et større økonomisk råderum til social velfærd

Rasmus Alenius Boserup og Frederik Johannisson
Direktør og programkoordinator, Euromed Rights

Der er næsten intet sikkerhedsnet til at gribe egyptere i fattigdom. Staten har med hjælp fra Verdensbanken et indkomstoverførselsprogram, der når ud til 11 millioner, som er mange, men ikke mange nok, når 60 millioner egyptere enten er fattige eller på vej til at blive det.

Stil krav om socioøkonomiske menneskerettigheder

Internationale låneaftaler er velkendte mekanismer til at kræve reformer, men valutafonden bliver nødt til at kræve reformer, der styrker Egyptens mulighed for at sikre et socialt velfærdsnet, frem for at kræve privatisering og nedskæringer i den offentlige sektor, hvis målet er at afhjælpe en fattigdomskrise.

Egypten har brug for reformer, der sikrer et større økonomisk råderum til social velfærd. I juli 2021 måtte regeringen skære ned på økonomisk subsidiering af madlavningsolie på grund af den pressede økonomi, og præsident Abdel Fattah al-Sisi annoncerede for nyligt nedskæringer i Egyptens famøse brødsubsidieringsprogram, der støtter 70 millioner egyptere.

Det er en stor opgave at sikre social velfærd for en befolkning på 103 millioner. Men der er midler at finde, blandt andet gennem kampen mod korruption og reform af skattesystemet.

Korruptionsopgør kan bremse økonomiske tab

Landet er plaget af korruption. Blandt andet har militæret siden 80'erne udviklet sig til at være en stor, men lyssky økonomisk aktør. Militæret styrer offentligt-ejede virksomheder indenfor blandt andet infrastruktur, fødevareproduktion og vareimport.

Sådanne virksomheder opererer i hemmelighed, samtidig med at de står for en betydelig del af den offentlige indtægt, med alvorlig risiko for at penge fosser ud af statskassen og ned i generalers lommer.

Hvis man vil offentlige økonomiske tab til livs, skal kampen mod korruption styrkes, og man må kræve transparens i militærtejede selskaber.

Brug skatten til at nå målet

Egypten har brug for en skattepolitik, der kan sikre mere retfærdig omfordeling.

Det er nødvendigt, at valutafonden kombinerer et lån med krav om en progressiv skattereform i Egypten

Rasmus Alenius Boserup og Frederik Johannisson
Direktør og programkoordinator, Euromed Rights

I 2016 blev det rapportereret, at de fattigste ti procent brugte dobbelt så meget som de rigeste ti procent på en momsafgift, der var introduceret som del af et program under Den International Valutafond. Og de rigeste undgår også at betale deres del til fællesskabet på grund af en for lav indkomstskat.

Skat er blevet anerkendt af FN som et centralt værktøj til at opnå menneskerettigheder, da det har fattigdom- og ulighedsreducerende potentiale, og er uvurderligt til at opnå retten til sundhed, social sikring, uddannelse og mad. Derfor er det nødvendigt, at valutafonden kombinerer et lån med krav om en progressiv skattereform i Egypten.

Valutafondens lån har tidligere betydet, at de fattigste i Egypten måtte spænde livremmen yderligere ind, på grund af krav om offentlige nedskæringer. Denne gang er det tid til at kræve reformer, der kan skabe et statsligt økonomisk råderum, så alle i Egypten en dag kan få social sikring og mad.