Filosoffer til kamp for verdensmål: "Der er en række værktøjer, politikerne kunne tage i brug, hvis bare de kunne tænke på andet end burkaer"

NY BOG: Vi har brug for en ny Churchill, der fremmer bæredygtighed, siger to filosoffer. De mener, politikere, virksomheder og forskere skal gå i tæt alliance for at fremme FN's verdensmål. 

Vincent F. Hendricks og Claus Strue Frederiksen mener ikke, CSR-tankegangen er nok, hvis vi skal nå verdensmålene.
Vincent F. Hendricks og Claus Strue Frederiksen mener ikke, CSR-tankegangen er nok, hvis vi skal nå verdensmålene.
Rasmus Dahl Løppenthin

Skal vi nå FN’s verdensmål, kræver det benhårdt arbejde og et langt tættere samarbejde mellem forskere, politikere og virksomheder.

Det mener forfatterne bag bogen "Kæmp for kloden", filosofferne Claus Strue Frederiksen og Vincent. F. Hendricks.

Og de ved godt, det ikke bliver nemt.

“Det bliver ikke en gratis omgang for politikerne eller virksomhederne – og det er heller ikke en gratis omgang for forskningssamfundet. For alle tre aktører kommer det til at koste et eller andet,” siger Vincent F. Hendricks.

Der er jo ikke nogen politikere, der står op om morgenen, ser sig selv i spejlet og siger: Hvordan kan jeg gøre verden til et dårligere sted?

Claus Strue Frederiksen
Filosof og forfatter

De lancerer begrebet unified social responsibility (USR), som skal erstatte CSR. Virksomhedsbegrebet corporate social responsibility har været kendt og hyldet i mere end et årti. Men det er ikke nok, hvis vi skal opfylde FN's ambitiøse verdensmål inden 2030, lyder det. 

"Fordi det bliver så svært at komme i mål, er det vigtigt, at man involverer forskningssamfundet, virksomhederne og det politiske niveau, så de kan holde hinanden op på, at man vil det her," siger Claus Strue Frederiksen.

Jeg møder forfatterne ved et lille rundbord på et kontor på Københavns Universitet.

Fordi jeg gerne vil prøve at forstå, hvordan de egentlig har tænkt sig at bringe aktørerne sammen for at nå SDG'erne.

Et centralt begreb for forfatterne er, at forskere, politikere og virksomheder skal se på deres virke gennem en verdensmålslinse.

Det betyder blandt andet, at virksomheder skal sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår – også i leverandørkæden. Erhvervslivet skal afholde sig fra lobbyisme, der fremmer politikker, som er i konflikt med verdensmålene. Og skattely er helt uacceptabelt.

Politikerne skal sørge for et velfungerende, offentligt finansieret uddannelsessystem, et socialt sikkerhedsnet. Samtidig skal de sikre rammevilkår, som betyder, at varer der har store omkostninger for eksempelvis klima og miljø skal være dyrere.

"Der er en række værktøjer, politikerne kunne tage i brug, hvis bare de kunne tænke på andet end burkaer og badeforhæng. Og en skat på CO2 er helt oplagt," siger Claus Strue Frederiksen.

Samtidig skal forskningssamfundet også bidrage aktivt til at nå verdensmålene.

"Vi synes selvfølgelig, al forskning er vigtig. Men vi er også nødt til at sige, at al forskning måske ikke er lige vigtig. Og vi skal som forskningssamfund i højere grad styre efter, hvad der fremmer bæredygtighed," siger Vincent F. Hendricks.

Det lyder sympatisk og behageligt med sådan et SDG-Narnia, hvor alle samarbejder om at skabe fred og harmoni i verden.

Men jeg giver den som djævlens advokat og indvender, at politikerne skal genvælges. At det kan ramme konkurrenceevnen hårdt, hvis vi indfører afgifter på CO2. At virksomhederne ofte skal tilfredsstille investorer, som tænker kortsigtet ...

"... Og forskeren vil gerne sikre sin næste bevilling," fortsætter Vincent Hendricks så.

De ved godt, at deres vision ikke bliver opfyldt over natten. For selvom mange taler om verdensmålene, savner forfatterne, at flere rent faktisk handler i forhold til verdensmålene.

"Den del af erhvervslivet, som gerne vil den her dagsorden, skal træde langt mere i karakter. En stor del af virksomhederne går langt mere op i skattelettelser og deregulering end den bæredygtige dagsorden," siger Claus Strue Frederiksen.

"Erhvervslivet synes at lobbye for noget helt andet, end det der foregår i deres CSR-afdeling. Der savner jeg lidt mere synergi i det. For det ville også hjælpe politikerne til at gøre de rigtige ting," fortsætter han.

Nu nævner du selv synergi. Og der er jo faktisk en lille gruppe industrivirksomheder som Grundfos og Danfoss, der har stiftet interesseorganisationen Synergi, som lobbyer for mere grøn teknologi?

"Men hvorfor presser de ikke politikerne endnu mere? De kunne jo godt sige, vi faktisk gerne vil give massiv støtte til partier, som tager bæredygtighed alvorligt," siger Claus Strue Frederiksen.

Mange vil sige, at hvis Danmark indfører massive mængder af afgifter på eksempelvis CO2, vil det ramme vores konkurrenceevne?

"Det er jo ikke noget, Danmark skal gøre alene. Det er klart. Det skal foregå på EU-niveau. Og kan man blive enige der, så tror jeg ikke på, det ville gå ud over vores konkurrenceevne," siger Claus Strue Frederiksen.

Og selvom EU har haft svært ved at håndtere flygtningekrisen, så har forfatterne en tro på, at det kan lade sig gøre at finde fælles europæiske løsninger.

"Se på, hvordan Vestager har taget kampen op med techgiganter som Google og Facebook. Og den seneste persondataforordning, som sikrer folk retten over deres egne data. Der er mange ting, som går i den rigtige retning. EU er ikke handlingslammet," siger Vincent F. Hendricks.

Han fremhæver samtidig, at han også fra virksomhedernes side ser tegn på, at de tager ansvar for at indfri verdensmålene.

"Grundfos lever jo af vand, og deres arbejde med at gøre en forretning ud af at sikre rent drikkevand til verdens fattigste er jo rigtig godt og sympatisk," siger Vincent Hendricks og fremhæver samtidig partnerskabet mellem Verdensnaturfonden og Lego.

De er gået sammen for at se, om Lego kan udvikle klodser, som ikke er lavet af olie, men derimod et bæredygtigt, nedbrydeligt materiale.

"Og det er voldsomt interessant. Og lykkes de med det, er der jo ikke nogen tvivl om, at de har en forretning, som de kan tjene rigtig godt på," siger Vincent F. Hendricks.

SDG som business
Virksomhederne kan altså tjene særdeles godt på verdensmålene. Den erkendelse er ikke ny.

Dansk Industri er meget optaget af, at deres medlemmer implementerer verdensmålene i deres strategi, fordi det bliver fremtidens konkurrenceparameter i den globale kamp om kunderne.

Og de kan være nyttige at have i ryggen, når man skal manøvrere sig ind på de buldrende vækstmarkeder i Indien og syd for Sahara.

Men det nytter ikke noget, at virksomhederne udvælger enkelte belejlige mål, som de koncentrerer sig om, mener de to filosoffer. "Verdensmålene er en samlet pakke," skriver de i bogen "Kæmp for kloden".

Jeg spørger, om de dermed mener, at virksomheder er forpligtede til at arbejde aktivt for at fremme alle 17 verdensmål på én gang.

"Nej, det ville være helt urimeligt. De fleste virksomheder vil have nogle verdensmål, som det er særligt naturligt, at de fokuserer på. Vestas i forhold til grøn teknologi og Grundfos i forhold til rent drikkevand og så videre," siger Vincent F. Hendricks.

Men er der ikke en risiko for, at man cherry-picker, hvis man lader virksomhederne fokusere på ganske få mål?

"Men det er jo så forudsætningen, at man ikke negativt påvirker muligheden for at nå andre mål," siger Vincent F. Hendricks.

Så det nytter ikke noget, man bygger vindmøller i Afrika, hvis man samtidig fratager nogle nomader retten til at dyrke den jord, de står på?

"Præcis. Det er i den forstand, man skal se verdensmålene som en samlet pakke," siger Vincent F. Hendricks.

Et nyt vækstbegreb
Skal vi i hus med verdensmålene, kræver det dog, at vi ikke kun tænker i økonomisk vækst. Eksempelvis er tillid i et samfund helt afgørende, mener Vincent F. Hendricks.

"Robuste samfundskonstruktioner, som også er profitable, kræver et element af tillid og sammenhængskraft. Ellers er der ikke noget at tegne den bundlinje på," siger han.

Claus Strue Frederiksen bakker op om, at vi skal passe på med at se alt gennem en kortsigtet, økonomisk kalkule. For så får vi ikke skabt de samfundsforandringer, der skal til.

"Alt har jo ikke altid drejet sig om BNP. Kvinder fik jo ikke rettigheder, fordi vi tænkte på BNP. Slaveriet blev ikke afskaffet, fordi vi tænkte på BNP. Demokratiet blev ikke opfundet, fordi vi tænkte på BNP. Der er jo masser af andre værdier i verden, som er væsentlige," siger han.

Eksempelvis klodens overlevelse. I bogen henviser forfatterne til en undersøgelse, som viser, at verden lige nu har en procents chance for at nå Paris-aftalen.

Og det sammen med SDG'ernes medvind i den offentlige debat har været med til at vække de to filosoffer. De vil ikke acceptere, at den globale opvarmning og heraf afledte katastrofer bliver en realitet uden kamp.

“Tænk, hvis det eneste vi kan sige, når vi står på det yderste punkt, og jeg er mellem 80 og skindød, og min søn spørger mig: 'Hvad gjorde du egentlig far?' Og jeg bare kan svare: 'Jeg gjorde ikke særlig meget, min dreng. Men du fik en god børneopsparing',” siger Vincent F. Hendricks.

De ved godt, at deres bog er idealistisk. Men Claus Strue Frederiksen giver ikke meget for, at det skulle være naivt at kaste sig helhjertet ind i kampen for kloden.

"Hvis man havde sagt til Nelson Mandela, at der altså er apartheid i Sydafrika. De faktiske forhold i jernindustrien tilsiger, at det bliver der ved med at være. Hvis Nelson Mandela så var gået hjem igen, var der i hvert fald ikke sket noget," siger han.

De er altså optimister. Eller måske håbefulde. Fordi de ikke har andet valg. 

"Men vi savner en klima-Churchill, som siger: 'Der er kun en ting, der er mulig. Det er sejr'," siger Vincent Hendricks.

Politisk lederskab bliver afgørende, hvis vi skal nå verdensmålene og Paris-aftalen. Og det indbefatter risikoen for, at vælgerne kyler én på porten.

"Der skal være nogen, der er villige til at sige: 'Jeg er ikke garanteret en plads i fire år mere på grund af den her politik. Faktisk kan den koste mig min plads i parlamentet'," siger Vincent Hendricks.

Og viljen er der, supplerer Claus Strur Frederiksen.

"Der er jo ikke nogen politikere, der står op om morgenen, ser sig selv i spejlet og siger: 'Hvordan kan jeg gøre verden til et dårligere sted?'." 

Dokumentation

Vincent F. Hendricks

Dr.phil., ph.d. og professor i formel filosofi ved Københavns Universitet og leder af Center for Information og Boblestudier.

Har udgivet en række bøger og har modtaget flere priser, herunder EliteForsk-prisen.

Claus Strue Frederiksen

Mag.art. og ph.d. i filosofi, er tilknyttet Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet.

Han har bidraget til en række bøger og tidsskrifter, herunder International Journal of Applied Philosophy og Springers store encyklopædi om CSR.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Vincent F. Hendricks

Professor, dr. phil., ph.d., leder, Center for Information og Boblestudier (CIBS), Københavns Universitet
exam.art. i filosofi (Københavns Uni. 1991), cand.phil. i filosofi (Københavns Uni. 1993), PhD i filosofi (Københavns Uni. 1997), dr.phil. (Aalborg Uni. 2004)

0:000:00