Fire år mere med "America First" eller ej? Så forskellig er Trump og Bidens udviklingspolitik

2. november 2020 kl. 05.00
Fakta
Sådan vælges præsidenten
I USA er der valg den første tirsdag i november hvert fjerde år. Denne gang falder valgdagen dermed på tirsdag 3. november 2020.
Den siddende præsident, Donald Trump, er kandidat for Republikanerne, mens tidligere vicepræcident Joe Biden er Demokraternes bud på næste leder af De Forenede Stater.
For at kunne indtage Det Hvide Hus og erklære sig selv som vinder af valget, skal en kandidat opnå flere end 270 ud af de i alt 538 valgmænd i valgmandskollegiet. De er fordelt på USA's 50 delstater samt District of Columbia, der huser den amerikanske hovedstad, Washington D.C.
Antallet af valgmænd varierer fra suverænt flest i Californien – 55 stk – til 3 i eksempelvis Bidens hjem-delstat, Delaware. Antallet udregnes groft sagt på baggrund af, hvor mange kongresmedlemmer en delstat har.
På grund af coronapandemien er det usandsynligt, at en vinder vil kunne kåres allerede natten til onsdag dansk tid, som vi ellers er vant til. Det skyldes, at langt flere end normalt har brevstemt – også helt op til valgdagen. Og de brevstemmer kan være længe undervejs.
I USA er der valg den første tirsdag i november hvert fjerde år. Denne gang falder valgdagen dermed på tirsdag 3. november 2020.
Den siddende præsident, Donald Trump, er kandidat for Republikanerne, mens tidligere vicepræcident Joe Biden er Demokraternes bud på næste leder af De Forenede Stater.
For at kunne indtage Det Hvide Hus og erklære sig selv som vinder af valget, skal en kandidat opnå flere end 270 ud af de i alt 538 valgmænd i valgmandskollegiet. De er fordelt på USA's 50 delstater samt District of Columbia, der huser den amerikanske hovedstad, Washington D.C.
Antallet af valgmænd varierer fra suverænt flest i Californien – 55 stk – til 3 i eksempelvis Bidens hjem-delstat, Delaware. Antallet udregnes groft sagt på baggrund af, hvor mange kongresmedlemmer en delstat har.
På grund af coronapandemien er det usandsynligt, at en vinder vil kunne kåres allerede natten til onsdag dansk tid, som vi ellers er vant til. Det skyldes, at langt flere end normalt har brevstemt – også helt op til valgdagen. Og de brevstemmer kan være længe undervejs.
Får USA's præsident, Donald Trump, "four more years" i Det Hvide Hus, eller lykkes det udfordreren, Joe Biden, at sende ham tilbage til penthouselejligheden i det gyldne Trump Tower?
I løbet af de kommende uger vil vi formentlig kende svaret, for tirsdag er det nemlig valgdag og dermed sidste chance for de amerikanske vælgere, der vil sætte et kryds ved én af de to præsidentkandidater.
På Altinget Udvikling varmer vi op med en lille oversigt over, hvordan USA’s udenrigs- og særligt udviklingspolitik har set ud under Trump – og hvad vi kan forvente, hvis Biden overtager posten fra januar 2021.
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget Udvikling kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Udvikling
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Veteran til Friis Bach: Er jeres eftermæle vigtigere end de soldater, I sendte i krig?
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Røde Kors startede som en bragende fiasko på Dybbøls slagmark, men kom til at forme det danske velfærdssamfund
- Giver det magt at have statsministerens nummer i sin mobil? Ikke nok, hvis man spørger Anders Ladekarl

















