FN-forbundet: Danmark er bagud på point, når det kommer til en plads i FN’s Sikkerhedsråd

Det er ikke uventet, at Danmark kandiderer til en plads i FN’s Sikkerhedsråd. Faktisk har Danmark for længst reserveret plads i den rotationsordning, som er etableret mellem de nordiske lande, og har blot afventet, at Norge ’som planlagt’ blev udpeget til at være medlem i perioden 2021 til 2022.

Der er indflydelse og prestige forbundet med medlemskabet af Sikkerhedsrådet, men også risiko for prestigetab, hvis et kampvalg tabes. Det skete for Finland i 2012 og sidste år for Canada, der måtte se sig slået af Irland og Norge.

Det er muligt, at Danmark sammen med Grækenland kan vælges ved fredsvalg, men det er langt fra sikkert. Nye kandidater kan melde sig helt frem til valgåret i 2024.

Opbakning til flere initiativer
Hvis vi ser på, hvad der taler for dansk medlemskab af Sikkerhedsrådet, så er Danmark en stærk fortaler for R2P-princpippet. Princippet om Responsibility to Protect, der blev født ud af magtesløsheden, da vi i 1990’erne kun kunne se til, som folkemord og myrderier i Rwanda og ex-Jugoslavien udfoldede sig.

Danmark har igennem flere år har nedprioriteret deltagelse i FN’s fredsbevarende arbejde.

Torleif Jonasson
Generalsekretær, FN-forbundet

Et princip som i ekstreme tilfælde kan bryde med statssuveræniteten og de ellers ukrænkelige grænser, og som i hverdagen kan bruges til at søge at forhindre, at vi når ekstremen: folkemord og forbrydelser mod menneskeheden.

Dertil er der eksempelvis Danmarks opbakning til FN’s Sikkerhedsråds ’1325’-resolution om kvinder, fred & sikkerhed og vores bidrag til FN’s arbejde for fred, blandt andet i Mali og Yemen under dansk ledelse af generalløjtnant Michael Lollesgaard.

Danmark tager Verdensmålene mere alvorligt
På menneskerettighedsområdet er Danmark en seriøs støtte til UPR-mekanismen; Universal Periodic Review, der fungerer som en peer review landene imellem.

Det er altid en udfordring, hvordan man kan sanktionere mod staters overtrædelse af universelt vedtagne principper. Kritik, en løftet pegefinger, økonomiske sanktioner og rejsebegrænsninger er alt sammen udmærket - men med UPR er den konstruktive dialog mellem landene i centrum, hvor det ikke kun handler om kritik, men også om forslag til forbedringer. Her skal Danmark evalueres til maj.

Og sidst men ikke mindst - og trods en stadig manglende handlingsplan - så tager Danmark Verdensmålene mere og mere alvorligt - ikke mindst takket være Kristian Jensen, da han var ‘minister for målene’.

Vedtagelsen af Verdensmålene for Bæredygtig Udvikling er den store succes for FN i nyere tid i forhold til at komme med en sammenhængende plan for løsninger af fælles udfordringer.

Fra koblingen mellem miljø og udvikling, de sociale og økonomiske spørgsmål, over en gradvist øget inddragelse af menneskerettighederne, til Verdensmålenes vedtagelse i 2015, hvor mål 16 eksplicit også inddrager vigtigheden af fred.

Absolut lavpunkt i FN-arbejdet i 2019
Der er også omstændigheder, der taler imod, at det bliver nemt at blive valgt til Sikkerhedsrådet.

Da Danmark sidst var på valg i 2004, undgik vi kampvalg og kunne undervejs i kampagnen drage fordel af vores mangeårige støtte til FN’s arbejde på stort set alle fronter, herunder de fredsbevarende aktiviteter.

Namibia, Balkan og oprettelsen af SHIRBRIG (Standby High-Readiness Brigade) markerede en høj profil i forhold til medlemskab af Sikkerhedsrådet. Den mulighed er ikke til stede i dag, hvor Danmark igennem flere år har nedprioriteret deltagelse i FN’s fredsbevarende arbejde.