Foreningen Folkemødet ansætter Kristian Lind som ny programchef, skriver foreningen i pressemeddelelse. Kristian Lind skal forsøge at få den voldsomme interesse for Folkemødet på Bornholm til at vokse yderligere.
"Folkemødet har siden sin begyndelse i 2011 vokset sig til Danmarks største folkefest for dialog, demokrati og politik med omkring 100.000 besøgende sidste år, og jeg ser meget frem til at være med til at videreudvikle program og indhold på en så vigtig, demokratisk begivenhed, som Folkemødet har udviklet sig til," siger den nye programchef i pressemeddelelsen.
Kristian Lind er oprindeligt fra Bornholm og har siden 2012 været ansat hos Finansforbundet som politisk kommunikationsansvarlig, og han forsætter i stillingen sideløbende med det nye job som programchef. Han har en kandidat i erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation fra Copenhagen Business School.
Foreningen Folkemødet har udover ansættelsen af Kristian Lind også valgt at ansætte Anita Jakobsen Aird, og med tilføjelsen af de to er hele sekretariatet på plads til dette års Folkemøde på Bornholm.
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Røde Kors startede som en bragende fiasko på Dybbøls slagmark, men kom til at forme det danske velfærdssamfund
- Giver det magt at have statsministerens nummer i sin mobil? Ikke nok, hvis man spørger Anders Ladekarl
- Veteran: Hvis man vil redde bistanden, må man tale et sprog, Christiansborg forstår



















