Det betyder Tyrkiets valg for Danmark og Europa

Sverige og Nato

Et af de helt store udenrigspolitiske dagsordner den seneste tid har for Tyrkiet været blokeringen af Sveriges anmodning om medlemskab i Nato. Begrundelsen fra Tyrkiet har lydt på, at Sverige støtter grupper, de tyrkiske myndigheder betegner som kurdiske terrororganisationer.

Oppositionen har meldt ud, at den ønsker at stoppe Ankaras veto mod det svenske medlemskab, og skulle Kilicdaroglu vinde valget, bliver Sverige derfor meget sandsynligt en del af Nato til sommer, hvor næste Nato-topmøde afholdes. Sådan lyder det fra Amanda Paul, der politisk senioranalytiker ved European Policy Centre.

"Kilicdaroglu kommer ikke til at træde ind i embedet og så pludselig nedlægge veto mod Sverige igen. Det ville både være højst usandsynligt, og det ville være virkelig dumt, for det ikke er en særlig effektiv måde at genstarte forholdet med Nato," siger hun.

Samtidig peger den politiske analytiker på, at Sverige har prøvet at komme Tyrkiets krav i møde. Hun mener også, at der, selv hvis Erdogan vinder valgkampen, vil være en sandsynlighed for, at Sverige blev accepteret som Nato-land.

"Erdogan vil gerne promovere Tyrkiet som en vigtigt og værdifuld Nato-allieret, hvilket det også er. Så selvom der har været gnidninger, og de gnidninger er mere tilbøjelige til at fortsætte med Erdogan ved magten, så er jeg ikke i tvivl om, at Tyrkiet på sigt vil give grønt lys til Sverige," siger hun.

Helt så sikker er Emre Gönen, der er professor i tyrkisk politik og EU fra Bilgi Universitet, ikke i sin analyse. Han kalder Tyrkiets problem med Sverige for meget reel og understreger, at der ikke blot er tale om et magtspil fra Tyrkiets side.

"Tyrkiet har meget dårlige relationer med Sverige på grund af det kurdiske spørgsmål. Der er flere eksisterende problemer, der skal løses, før Tyrkiet kan stemme for medlemskabet," siger han.

Den tyrkiske professor mener dog, at Sveriges chance for medlemskab vil være større med Kilicdaroglu i front, men understreger, at det ikke er givet. 

Forholdet til EU

Udover Nato har oppositionen og Kilicdaroglu lovet, at Tyrkiet igen skal nærme sig EU, og at det noget ituslåede forhold skal forbedres. Oppositionen er endda gået så langt som til at sige, at de vil genstarte EU’s tiltrædelses snakke med Tyrkiet.

Et medlemskab er dog ikke umiddelbart på bordet – selv med en ny præsident, mener Emre Gönen.

"Jeg tror ikke, at det vil ske. Og jeg tror også, at EU er meget komfortabel med den nuværende status, hvor tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet er indefrosset."

Heller ikke Amanda Paul ser et EU-medlemskab for Tyrkiet lige rundt om hjørnet.

"EU’s udvidelsesproces er på nuværende tidspunkt itu. Og så bliver det endnu mere kompliceret af, at Tyrkiet er et stort land. Samtidig er der stadig nogle af EU’s medlemslande, der slet ikke vil have Tyrkiet med i EU. Derfor er det meget usandsynligt, at de her tiltrædelsesforhandlinger skulle starte igen inden for den nærmeste fremtid."   

Teoretisk er det dog muligt, at genstarte forhandlingerne, påpeger Amanda Paul. Hun understreger, at der også er stor forskel på oppositionen og Erdogan. 

"Kilicdaroglu har lovet at forbedre frihedsrettigheder, styrke demokratiet og frigive politiske fanger. Det er områder, som er afgørende for EU, og som har været delvist ansvarlige for fastfrysningen af ​​tiltrædelsesforhandlingerne."

I stedet for medlemskab mener Amanda Paul, at Tyrkiet og EU burde fokusere på styrke samarbejdet og genopbygge tilliden til hinanden. Blandt andet ved at starte forhandlinger om en opgradering af toldunionen, arbejde sig frem mod visumliberalisering og styrke samarbejdet inden for udenrigs- sikkerhedspolitik.

“Når både EU og Tyrkiet er klar til det, kan de komme tilbage til forhandlingsbordet om udvidelse. Det er meget vigtigt, at EU helt fra begyndelse i et eventuelt nyt forhold understreger, at Tyrkiet stadig er et kandidatland, som stadig er engageret i optagelsen for medlemskab af EU ."

"Gennem årene er det blevet meget bekvemt for EU ikke at nævne Tyrkiet som kandidatland, men det skal de begynde på igen. Medlemslandene skal ændre deres syn på Tyrkiet, og Unionen bliver nødt til at række ud og sige, at de gerne vil engagere sig igen," siger hun.

Mine Eder, der er der er professor i statskundskab og internationale relationer fra Bogazici Universitet, ser heller ikke vejen mod et medlemskab som første prioritet.

“Min forventning er helt sikkert, at det vil være et tydeligt skifte tilbage til et mere pro-vestligt politisk engagement. Lige nu betyder det ikke så meget, om Tyrkiet vil blive en del af EU. Det betyder noget, at vi engagerer os i reformer, der forbedrer menneskerettighederne og gennemsigtighed i det politiske system," siger hun.

Samtidig understreger Mine Eder, at trods det på overfladen kolde forhold, så er EU stadig et af Tyrkiets største handelspartnere. Men problemerne i relationen har dog betydet, at Tyrkiet er rykket tættere på Kina og Rusland.

"AKP har diversificeret Tyrkiets handelsforbindelser og har endda engageret sig i Afrika. Og de regionale engagementer vil fortsætte. Også med Kilicdaroglu."

Flygtningeaftalen

Et stort løfte fra oppositionen i valgkampen har været at sende syriske flygtninge frivilligt hjem.

Alle tre eksperter peger på, at det i realiteten er helt urealistisk.

"Det er en meget farlig ting, oppositionen leger med, når de kommer med sådan nogle løfter. Syerne har ikke noget sted at tage hen, de har mistet deres hjem, og de er glade for at være i Tyrkiet," siger Emre Gönen.

Oppositionens holdning på flygtninge kan skabe grobund for en masse kontroverser, lyder det ligeledes fra Mine Eder.

"Der er en grund til, at alle de politiske partier spiller på den slags-antiflygtningekort. De ved, at det tyrkiske folk ikke er glade. Der er en stigning i racismen, men det er er farligt at lave politik på."

Hun pointeret også det paradoksale i, at oppositionen lover at forbedre menneskerettighederne i Tyrkiet, samtidig med at de vil sende flygtningene hjem.

"Der er noget helt unikt uetisk i den flygtningeaftale som EU og Tyrkiet har lavet. Det generer både de europæiske idealer til at begynde med, men også Tyrkiets position i det. Så der er et behov for at genforhandle aftalen."

Men en genforhandling af flygtningeaftalen vil dog ikke blive helt nemt, forudser Mine Eder.

"Det vil komplicere forholdet, og det vil også være en stor bekymring for Europa."

Ligeledes kalder Amanda Paul en ny aftale for "hård at forhandle", men hun understreger, at den nuværende ikke er bæredygtig.

"EU har ikke selv formået at lave en flygtningepolitik endnu, det er et område, hvor det er virkelig svært at finde et fælles fodslag. Det er et internt EU-problem lige så meget, som det er et Tyrkisk problem." 

Hvis Erdogan vinder

Hvis Kilicdaroglu ikke vinder valget, og Erdogan i stedet formår at holde fast, spår Amanda Paul at Tyrkiets forhold til EU vil forsætte som hidtil, dog med mulighed for at blive yderligere forværret.

"Lige nu er det et meget minimalistisk forhold. Jeg kan ikke se, at der er plads til forbedringer. Især, fordi det er meget sandsynligt, at præsident Erdogan vil blive mere undertrykkende på menneskerettigheder og demokratiet, skulle han blive siddende," siger hun og tilføjer:

"Der er sikkert også nogle i EU, der ville være glade for, at Erdogan blev genvalgt, for så behøver de ikke at beskæftige sig med spørgsmålet om at forbedre forholdet med en nye regering, komme tilbage på EU-optagelsessporet, og ændre deres tankegang om Tyrkiet."

"Det fortæller dig en masse ting om EU, som ikke nødvendigvis er gode."