Bliv abonnent
Annonce
Om  
Christine Antorini

Gymnasieelever vinder pris for film om arabisk forår

30. januar 2013 kl. 16.27

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) overrakte prisen til de tre elever og deres historielærer og vejleder Mads Blom. De vinder Historiekonkurrencen med en film om oprøret i de arabiske lande. Dommerkomiteen bestod af fagkonsulent Lene Jeppesen, forfatter Rasmus Dahlberg og Folketingets formand Mogens Lykketoft. De sagde i begrundelsen: ”Videoen udviser en meget imponerende balance mellem seriøsitet og sprælskhed/faglighed og formidling. Den klassiske opstilling af Fukuyama over for Huntington afvikles fornuftigt med en sikker forståelse af de teoretiske/historiske begreber. Og formidlingen er bedre end meget af den professionelle e-læring, man ser. Der er lidt skønhedsfejl såsom at omtale Fukuyama og Huntington som "historikere" (de er/var begge politologer), men det er jo korrekt, at begge har/havde et historiesyn.” Med prisen følger konkurrencens førstepræmie på 10.000 kroner. Vinderne får desuden mulighed for at deltage i et sommerseminar i Europa sammen med historiekonkurrence-vindere fra hele Europa.
Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026