Hedegaard: Privat klimafinansiering nødvendig

INTERVIEW: Der skal private midler til, hvis EU og resten af de rige lande skal kunne honorere deres løfter om klimafinansiering til ulandene fremadrettet, mener EU's klimakommissær, Connie Hedegaard.
Fremtidens klimafinansiering skal ikke kun findes i de offentlige kasser, mener EU's klimakommissær, Connie Hedegaard.
Fremtidens klimafinansiering skal ikke kun findes i de offentlige kasser, mener EU's klimakommissær, Connie Hedegaard.Foto: EU-Kommissionen
Michael Hjøllund
100 milliarder dollar om året.

Det er, hvad verdens rigeste lande har forpligtet sig til at yde verdens ulande i klimafinansiering hvert år fra 2020.

Men hvis det løfte skal indfries, skal der private midler til. Det mener EU's klimakommissær, Connie Hedegaard, der understreger, at de private initiativer allerede skal i spil i de kommende år.

"Det er meget vigtigt at forstå, at forløbet frem til 2020 ikke kun er bygget op omkring, at de offentlige kasser skal holde for. Det har aldrig været tanken," siger Connie Hedegaard.

EU's medlemslande har leveret klimafinansiering for over 7,2 milliarder euro alene i perioden fra 2010 til 2012. Fremover skal der stadig offentlige midler til, men de skal fungere i samspil med private initiativer, mener Connie Hedegaard.

Fakta
Sagen kort
EU er verdens største donor af klimafinansiering til udviklingslandene. På klimakonferencen i København i 2009 kom de industrialiserede lande med et tilsagn om at afsætte næsten 30 milliarder USD i alt til såkaldt hurtig startfinansiering fra 2010 til 2012 for at hjælpe udviklingslandene med at reducere deres drivhusgasemissioner og tilpasse sig til klimaændringerne.

Heraf forpligtede EU og medlemslandene sig til at stå for at levere næsten en tredjedel af det samlede beløb.

De næste år skal klimafinansieringen fra verdens rigeste lande øges til i 2020 at udgøre 100 milliarder USD.

"Spørgsmål er, hvordan vi kan bruge offentlige midler til at tage nogle af de risici, som private investorer ikke vil tage. Samtidig skal vi finde ud af, hvordan offentlige penge kan inspirere til, at flere private midler kommer i spil," siger hun.

Klimafinansieringen udgøres af midler fra verdens rigeste lande, som blandt andet går til klimatilpasning og beskyttelse af skovområder i ulande verden over.

Hvis jeg stod i en afrikansk landsby i Etiopien og virkelig havde behov for penge til at gøre udviklingen mere klimavenlig, så ville jeg være ret ligeglad med, om pengene kom fra en offentlig eller en privat kasse.

Connie Hedegaard
EU's klimakommissær

Afsender ikke afgørende
Fra 2010 til 2012 var verdens udviklede lande forpligtet til at levere 30 milliarder dollar i såkaldt hurtigstarts-finansiering. I 2020 skal det beløb være mangedoblet.

Klimafinansieringen skal derfor geares op over de næste år, så ulandene kan se, at de rige lande er klar til at levere, forklarer Connie Hedegaard.

Hvilket forhold mellem private og offentlige midler arbejder vi med i den sammenhæng?

"Jeg vil ikke sætte sådan en procentsats på. Hvis jeg stod i en afrikansk landsby i Etiopien og virkelig havde behov for penge til at gøre udviklingen mere klimavenlig, så ville jeg være ret ligeglad med, om pengene kom fra en offentlig kasse eller en privat kasse. Det, jeg ikke ville være ligeglad med, var, om pengene rent faktisk kom," siger Connie Hedegaard.

I juni måned finder en stor investor-konference sted i Hongkong, hvor pensionsfonde fra hele verden mødes for at diskutere investeringer, der fokuserer på kampen mod klimaforandring.

Selvom private initiativer skal spilles ind i klimafinansieringen, understreger Connie Hedegaard dog, at det i sidste ende stadig er medlemsstaternes opgave at sikre, at man kommer helt i mål med de internationale forpligtelser.

"Landene skal levere det, som de har lovet, og der er det jo bare sådan, at det, der ikke kan genereres privat, det må regeringerne selv levere, hvis de skal være troværdige," siger Connie Hedegaard.

De rige lande leverer
Når de rige lande begynder at tale om private initiativer, vil det så ikke for ulandene se ud, som om at I er ved at rende fra jeres løfter?

"Det ville være dybt uretfærdigt. Når du ser på tallene, har EU rent faktisk leveret, hvad de lovede på topmødet i København i 2009, og det på trods af en historisk økonomisk krise," siger Connie Hedegaard.

I maj konkluderede EU's økonomi- og finansministre, at medlemslandene har overopfyldt deres forpligtelser til klimafinansiering i perioden 2010 til 2012 med mere end 100 millioner euro.

Ved klimatopmødet i Doha, Qatar sidste år, var det dog kun et mindretal af EU's medlemslande, der gav løfter om ny klimafinansiering i 2013.

Klimafinansiering ventes at blive en af de helt store temaer ved dette års klimatopmøde, COP19, der finder sted i Warszawa i Polen til november.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Connie Hedegaard

Formand, Concito & KR Foundation, OECD’s Round Table for Sustainable Development
cand.mag. i historie og litteraturvidenskab (Københavns Uni. 1991)

0:000:00