Debat

Hvordan skabes udvikling i Afghanistan?

PRÆSENTATION: Den militære indsats er udfaset i Afghanistan. Men udfordringerne er fortsat mange. Derfor sætter Udviklingsdebatten fokus på Danmarks fremtidige udviklingsarbejde i landet. Læs mere og mød panelet.
Foto: Colourbox
Pernille Diana Castle Møller
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Afghanistan er et af de lande, der får flest bistandskroner fra Danmark, som det sidste halve år er kommet med ny Afghanistan-strategi og fempunktsplan mod korruption i landet.

Men spørgsmålene og udfordringerne for Danmarks fremtidige indsats i landet står fortsat i kø:



Har Danmark valgt den rigtige strategi i Afghanistan? Er udvikling under de nuværende forhold overhovedet mulig? Og hvordan sikrer Danmark, at de over 400 mio. kr. i udviklingsstøtte til landet bliver brugt mest effektivt og ikke ender i de forkerte lommer?



Det vil Altinget | Udvikling over den næste måned stille skarpt på i Udviklingsdebatten.



Fakta
Udviklingsdebatten på Altinget | Udvikling har til formål at fokusere og styrke den udviklingspolitiske debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget l Udvikling eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner.

Emnet for den første udgave af Udviklingsdebatten, der startede i januar måned, var rammeorganisationernes fremtid.

Fra 3. september og en måned frem handler sjette udgave af Udviklingsdebatten om Danmarks fremtidige indsats i Afghanistan.

Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til [email protected]

Foto:
Foto: ft.dk
Foto: ft.dk
Foto:

Alle er velkomne til at blande sig i debatten om Danmarks fremtidige indsats i Afghanistan. Send en mail til [email protected].



Det nye debatpanel består af otte personer, som har særlig beslutningskraft eller viden inden for området. 

Læs mere om panelet her:

Foto:
Foto:
Foto: ft.dk
Foto:

Christian Friis Bach (R), udviklingsminister.
Christian Friis Bach har siden regeringsskiftet i 2011 været udviklingsminister. Han er oprindeligt uddannet agronom og er adjungeret professor i international økonomi og udvikling ved Københavns Universitet/LIFE. Indtil sin udnævnelse til minister var han særlig rådgiver for EU-kommissær Connie Hedegaard. Christian Friis Bach har været aktiv i en række danske ngo'er og konsulent i flere internationale organisationer.

Mette Bock (LA), folketingsmedlem, udenrigs- og udviklingsordfører.
Mette Bock er uddannet mag.art. i filosofi. Hun begyndte sin politiske karriere i 1994, men har været Folketingsmedlem siden 2011. Derudover har Mette Bock fungeret som direktør for DR Programproduktion fra 2008 til 2010. Prorektor ved Aarhus Universitet, 2007. Administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør, JyskeVestkysten, fra 2002 til 2007. Programchef og chefkonsulent, SIMI og Lisberg Management, fra 1999 til 2001. Journalist, Morgenavisen Jyllands-Posten, 1998. Direktør, Muskelsvindfonden, fra 1992 til 1997.

Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp.
Andreas Kamm er cand.mag. i historie fra Odense Universitet. Han skriver, at han har arbejdet for Dansk Flygtningehjælp siden 1979 og har som generalsekretær siden 1998 stået i spidsen for en udvikling, der har betydet, at Dansk Flygtningehjælp i dag er den største danske internationale humanitære organisation med en omsætning, der nærmer sig to mia. kr., og en indsats, der når ud til over to millioner flygtninge og fordrevne i 34 lande. En indsats der betød, at Global Journal i 2013 kårede Dansk Flygtningehjælp som verdens bedste humanitære organisation.

Jeppe Handwerk, ejer og administrerende direktør for Copenhagen Group A/S.
Med en baggrund som frømand derefter som producer i Victoria Film samt fem års erhvervserfaring i Mellemøsten, etablerede Jeppe Handwerk firmaet Copenhagen Group A/S i 2005. Jeppe Handwerk skriver, at Copenhagen Group løser komplicerede serviceopgaver for NATO og UN i verdens brændpunkter. I Afghanistan har datterselskaberne Copenhagen Contractors og IM Jensen siden 2006 stået for byggerier og drift af diverse faciliteter samt værksteder for ambassader og andre organisationers pansrede køretøjer.

Christian Juhl (EL), folketingsmedlem og udviklingsordfører.
Christian Juhl er uddannet lærer, men har efter endt uddannelse arbejdet som bl.a. miljøkonsulent, skovarbejder, jord- og betonarbejder samt chauffør. I Silkeborg har han har været fagforeningsformand for 3F fra 1998 til 2011. 15. september 2011 blev han valgt til Folketinget for Enhedslisten i Sjællands Storkreds. Christian Juhl er medlem af Det Udenrigspolitiske Nævn og Udenrigsudvalget. Derudover er han medlem af bestyrelsen for Institut for Flerpartisamarbejde (DIPD).

Henrik Ø. Breitenbauch, seniorforsker, Center for Militære Studier, Københavns Universitet.
Henrik Ø. Breitenbauch er ph.d. i Statskundskab og har arbejdet med sikkerhedspolitik og international politik siden årtusindskiftet. I 2005 forfattede han DIIS-rapporten ’Transition til statsbygning efter intervention’ som med udgangspunkt i en analyse af betingelserne for stabilisering og civil-militær samtænkning pegede frem mod den transitionsproces, der endnu ikke er afsluttet i Afghanistan. Udover policy-udvikling i forhold til skrøbelige stater har han blandt andet arbejdet med nationale sikkerhedsstrategier og langsigtet forsvarsplanlægning i en NATO-kontekst.

Henrik Bramsen Hahn, ambassadør på den danske ambassade i Kabul, Afghanistan.
Han er uddannet cand.jur. i 1991, hvorefter han blev fuldmægtig i Udenrigsministeriet. Senere har Henrik Bramsen Hahn fungeret som leder af Iran/Irak-sektionen under afdelingen for Mellemøsten og Latinamerika i samme ministerium. I 2001 var han rådgiver i Danmarks faste mission ved FN i New York. Tilbage i Danmark blev han i 2005 vicedirektør i afdelingen for Mellemøsten og Nordafrika under Udenrigsministeriet, hvor han to år efter udnævntes til ambassadør i Buenos Aires. I dag er Henrik Bramsen Hahn ambassadør i Kabul, hvilket han har været siden 1. august 2013.

Manizha Bakhtari, ambassadør på den afghanske ambassade for de nordiske lande.
Manizha Bakhtari har en kandidatgrad i persisk sprog og litteratur. Forud for hendes udnævnelse til ambassadør var Manizha Bakhtari stabschef for den afghanske udenrigsminister og en del tid lektor ved Kabul Universitet. Hun har også arbejdet for Cooperation Center for Afghanistan (CCA), som er en ikke-statslig organisation med speciale i køn, menneskerettigheder samt politisk uddannelse og erhvervsuddannelse for afghanske kvinder. Manizha Bakhtari blev udnævnt som ambassadør på den afghanske ambassade for nordiske lande i september 2009.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Friis Bach

MF (R), stifter, Warfair
cand.agro. (KVL 1992), ph.d. international økonomi (KVL 1996)

Christian Juhl

Fhv. MF (EL) 2011-22
lærer (Læreruddannelsen i Silkeborg 1979)

Mette Bock

Sognepræst, Horsens Provsti, tv-vært, Dk4, fhv. kultur- og kirkeminister og MF (LA)
cand.phil. i filosofi (Odense Uni. 1982), cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1986)

0:000:00