Debat

Hvordan styrker vi opbakningen til bistanden?

PRÆSENTATION: Hvordan kan vi få vendt den faldende opbakning til dansk udviklingsbistand? Det sætter Altinget | Udvikling den kommende måned fokus på. Læs mere, og mød panelet.
Foto: Colourbox
GDPRDeleted
Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kun en meget lille andel af danskerne har nødhjælp og fattigdomsbekæmpelse som 1. prioritet i dansk udenrigspolitik, og opbakningen til udviklingsbistanden er faldende. Så hvordan kommer vi videre herfra?

Med andre ord er det på tide at tage debatten om, det er tid til en ny fortælling om dansk udviklingsbistand, der handler mindre om elendighed og mere om vækst – også i Danmark?

Har regeringen valgt de rigtige redskaber med for eksempel budgetstøtte til lande, hvor korruption fylder meget? Tør regeringen for alvor ikke melde offensivt ud på grund af den økonomiske krise? Ved danskerne simpelthen for lidt om dansk udviklingsbistand?

Det vil Udviklingsdebattens panel debattere over den kommende måned. Og alle er velkomne til at blande sig i debatten. Send en mail til kafr@altinget.dk.

Fakta

Udviklingsdebatten på Altinget | Udvikling har til formål at fokusere og styrke den udviklingspolitiske debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget l Udvikling eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner.

Fra 25. februar og en måned frem handler Udviklingsdebatten om, hvordan vi styrker danskernes opbakning til udviklingsbistanden.

Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til kafr@altinget.dk

 

Det nye debatpanel består af syv personer, som har særlig viden om, erfaring med eller engagement inden for udviklingsområdet. Læs mere om panelet her:

<img align="left" src="@navn=Mogens Jensen@" />Mogens Jensen (S), handels- og udviklingsminister.
Mogens Jensen har taget fagbevægelsens lederuddannelse ved LO-skolen. Han har været politisk aktiv i mange år. Han fungerede blandt andet som formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom på Mors og i Viborg Amt 1979-1982. Mogens Jensen blev for første gang valgt ind i Folketinget  i 2005, og han har siden blandt andet været formand for den socialdemokratiske folketingsgruppe og statsrevisor. Siden 2012 har Mogens Jensen været næstformand for Socialdemokraterne fra 2012 og blev tildelt posten som handels- og udviklingsminister i 2014. 

<img align="left" src="@navn=Frans Mikael Jansen@" />Frans Mikael Jansen, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke.
Frans Mikael Jansen, cand.scient.soc., med speciale i demokratisering, menneskerettigheder og ledelse, har mere end 30 års erfaring med dansk udviklingssamarbejde og har arbejdet i mere end 30 lande. Han har blandt andet været leder af Danidas program for god regeringsførelse i Uganda, direktør og partner i konsulentfirmaet International Development Partners, generalsekretær i ulandsorganisationen Ibis, uddannelsesleder i Røde Kors sundhedsprogram i Malawi og udviklingsarbejder for Mellemfolkeligt Samvirke i Tanzania.

<img align="left" src="@navn=Thomas Ravn-Pedersen@" />Thomas Ravn-Pedersen, sekretariatsleder, Verdens Bedste Nyheder.
Han er uddannet journalist og har siden 2010 været sekretariatsleder for FN, Danida og NGO FORUMs initiativ "Verdens Bedste Nyheder". Tidligere har Thomas Ravn-Pedersen blandt andet været redaktør i P1, chef for DRs montage- og dokumentargruppe samt informationschef i Folkekirkens Nødhjælp. Derudover har han været formand for Ghana Venskabsgrupperne i Danmark i 21 år, seniorrådgiver for African Youth Panel samt formand for Timbuktu Fonden, der støtter u-landsoplysning og journalistik.

<img align="left" src="@navn=Jann Sjursen@" />Jann Sjursen, generalsekretær for Caritas Danmark.
Jann Sjursen er desuden næstformand i NGO Forum, formand for Rådet for Socialt Udsatte siden 2009, og i 2012 blev han medlem af regeringens ekspertudvalg vedrørende fattigdom. Jann Sjursen var energiminister under statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) fra 1993-1994 og har været både medlem af og formand for Folketingets Udenrigsudvalg henholdsvis i perioderne 1998-2005 og 2001-2005. Indtil 2003 var Jann Sjursen formand for Kristeligt Folkeparti.

<img align="left" src="@navn=Anders Ladekarl@" />Anders Ladekarl, generalsekretær for Dansk Røde Kors.
Anders Ladekarl blev efter endt uddannelse som cand.polit fra Københavns Universitet i 1989 ansat som generalsekretær i Dansk Ungdoms Fællesråd. I 1994 kom han til Dansk Flygtningehjælp som leder af organisationens internationale afdeling. I 2002 blev han international chef i Dansk Røde Kors og blev ved Jørgen Poulsens fratræden generalsekretær fra 1. marts 2008. Fra 1990 til 1994 og igen fra 2005 har Anders Ladekarl været medlem af styrelsen i Danida og er desuden næstformand i Rådet for Samfundsansvar.

<img align="left" src="@navn=Susanne Volqvartz@" />Susanne Volqvartz, forkvinde i CISU.
Susanne Volqvartz er uddannet cand.mag. i dansk og historie. Hun har været medlem af bestyrelsen af CISU siden 2010 og formand siden 2013. Hendes mærkesager i bestyrelsesarbejdet er at sikre rum for et mangfoldigt civilsamfundsengagement i udviklingsarbejdet i Danmark og optimale vilkår for, at en mangfoldighed af danske foreninger og sammenslutninger kan engagere sig. Susanne Volqvartz er desuden leder af den danske NCD (non-communicable diseases) Alliance (Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen) og har tidligere været direktør for Hjerteforeningen.

<img align="left" src="@navn=Henrik Stubkjaer@" />Henrik Stubkjær, generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp.
Han er uddannet cand.theol og har været generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp siden 2005. Kort efter sin tiltræden stod Henrik Stubkjær i spidsen for en organisatorisk decentraliseringsproces, der i løbet af de næste syv år udbyggede 10 regionale kontorer, som er gået fra 50 til 160 ansatte. Han var desuden en del af dannelsen af Folkekirkens Nødhjælps internationale netværk, ACT Alliance, hvori han også har en bestyrelsespost. Derudover er han formand i paraplyorganisationen APRODEV, NGO Forums stående Udvalg, Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde, m.fl.

<img align="left" src="@navn=Stine Bosse@" />Stine Bosse, FN-fortaler for de nye post-2015-mål, bestyrelsesformand for BØRNEfonden og næstformand i ChildFund Alliances øverste ledelse, Executive Committee.
Hun er uddannet cand.jur. i 1987, hvorefter hun blev ansat hos Tryg. I 1993 blev hun personalechef, siden personaledirektør og i direktør i Tryg. Hun tiltrådte i 2003 som koncernchef for forsikringskoncernen TrygVesta, men trådte tilbage i 2011. Stine Bosse bestrider en række bestyrelsesposter, blandt andet som formand for Det Kongelige Teater, CONCITO, BØRNEfonden og som næstformand i ChildFund Alliances øverste ledelse, Executive Committee. Derudover er hun også dansk repræsentant i FN-generalsekretær Ban Ki-Moons gruppe af store personligheder, der skal agere fortalere for FN's 2015-mål.

Omtalte personer

Mogens Jensen

MF (S), næstformand, Socialdemokratiet fhv. minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde
fagbevægelsens lederuddannelse (LO-Skolen 1999)

Jann Sjursen

Fhv. energiminister og MF, Kristendemokraterne
lærer (Haslev Seminarium. 1988)

Anders Ladekarl

Generalsekretær, Dansk Røde Kors
cand.polit. (Københavns Uni. 1989), ba.mag. i historie (Aarhus Uni. 1984)

    Politik har aldrig været vigtigere

    Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion