Debat

IDA: Begynd forfra med Danida Business Partnership

Erik Blas
Erik BlasFormand, IDA Global Development

DEBAT: Danida Business Partnership er fejlslagen. Det er derfor godt, at udviklingsministeren vil have erhvervsprogrammet revideret. Det er imidlertid nødvendigt at begynde helt forfra. Det er ikke nok med en revidering. Det skriver Erik Blas, formand for IDA Global Development. 

David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Erik Blas
Formand for IDA Global Development

Privat virksomhed har en indbygget drivkraft for resultater og effektivitet --- men at tro, at dette umiddelbart og i sig selv er en magisk sølvkugle for udvikling i bredere forstand, er en fejl. Det er også, hvad følgende citater fra den nylige evaluering af Danidas Business-to-Business (B2B) program viser med al tydelighed.

”I det større perspektiv har B2B-programmet dog ikke bidraget væsentligt til økonomisk vækst, beskæftigelse og fattigdomsreduktion, ligesom det ikke har haft nogen betydelig indvirkning på erhvervslivets lokale rammebetingelser”. ”… overordnet set har effekten i form af vækst og beskæftigelse i de danske virksomheder været begrænset”. ”… evalueringen vurderer, at kun ca. 30 % af alle indgåede partnerskaber var i stand til at overleve efter støttens ophør”. ”B2B-programmet har endvidere ikke haft et pålideligt system til måling af resultater”.

Det kan ikke just siges at være opløftende konklusioner efter støtte til 445 partnerskaber, brug af ca. 1,1 milliard bistandskroner og Danida-input med 18 personer (fuldtidsækvivalenter) over den femårige periode 2006-2011. Man må derfor stille meget mere fundamentale spørgsmål til programmet, end der gøres i evalueringsrapporten.

Fakta
Fra 13. januar og en måned frem sætter Udviklingsdebatten fokus på det ombruste Danida Business Partnership.

Mød denne måneds debatpanel her.

Udviklingsdebatten på Altinget: udvikling har til formål at fokusere og styrke den udviklingspolitiske debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget: udvikling eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for udviklingsområdet.

Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til [email protected].

Manglende kompetencer
Har et erhvervsprogram overhovedet en rolle i udviklingsbistand? Har de involverede virksomheder haft de rette kompetencer til at engagere sig i programmet? Har Danida haft de rette kompetencer til at forestå et sådant program?

For at begynde med det sidste, så er der noget, der tyder på, at Danida ikke har haft de rette kompetencer. Ifølge evalueringsrapporten er det meste af krudtet brugt ex ante på behandling og godkendelse af ansøgninger med svag eller helt manglende opfølgning undervejs og ex post.

At man har en speciel teknisk ekspertise eller er god til at drive virksomhed under danske forhold, betyder ikke nødvendigvis, at man kan få succes i et udviklingsland og i partnerskab med en lokal virksomhed. 

Erik Blas
Formand for IDA Global Development

Dette er samstemmende med udtalelser fra Håndværksrådet om manglende opfølgning og faglig dialog fra Danidas side (ved IDA Global Developments debatmøde om kvaliteten i forvaltningen af udviklingsbistanden).

Et er at behandle en ansøgning ved at tjekke, om den opfylder nogle formelle krav. Det er noget helt andet at følge op og gå i dialog med de involverede parter. Det sidste kræver indsigt i virksomhedsdrift såvel som i udvikling.

Men hvad så med de involverede danske virksomheder? Igen tyder det på, at de ikke har haft de rette kompetencer. Hvis der ikke har været vækst eller øget beskæftigelse i de danske virksomheder, og kun cirka 30 % af partnerskaberne overlevede støttens ophør, så må man nok tale om manglende forretningssucces.

At man har en speciel teknisk ekspertise eller er god til at drive virksomhed under danske forhold, betyder ikke nødvendigvis, at man kan få succes i et udviklingsland og i partnerskab med en lokal virksomhed. Manglen på kompetencer og erfaringer i de danske virksomheder bliver sandsynligvis forstærket af det svage med- og modspil fra ambassaderne (Danida).

Er der brug for et erhversprogram?
Tilbage står så spørgsmålet, om et erhvervssprogram overhovedet har en rolle at spille i udviklingsbistanden, og om støtte til privat virksomhed har en plads indenfor et sådant. Det er umiddelbart det sværeste af de tre spørgsmål at besvare.

B2B programmet erstattede Private Sector Development (PSD) programmet (1993 til 2006). Dvs., at på trods af cirka 20 års akkumuleret erfaring, inklusive gentagne evalueringer, er det åbenbart endnu ikke lykkes at finde den formel, der kan frigøre det forventede udviklingspotentiale i privatsektorstøtte.

Men det er måske også lidt vel optimistisk at forestille sig, at en gennemsnitlig investering på små 2,5 millioner kroner i 445 enkeltprojekter i 19 lande over en femårig periode, selv under de bedste betingelser og med de ypperste kompetencer, skulle have nogen synderlig effekt på fattigdommen eller erhvervslivets rammebetingelser i disse lande.

Der er imidlertid ingen tvivl om, at privatsektoren, bortset fra måske i nogle ganske få lande, hvoraf ingen er danske programsamarbejdslande, på godt og ondt vil spille en afgørende rolle for udviklingen i verdens fattige lande i årene fremover. Dette er også reflekteret i de foreslåede ”bæredygtige udviklingsmål” (specielt målene 8, 9, 12, 16 og 17).

Tilbage til tegnebordet
Globaliseringsprocesserne går lynhurtigt, og der er fortsat risiko for, at tilsidesættelse af anstændige ansættelsesvilkår og miljøhensyn bruges til at give konkurrencefordele. B2B evalueringen viser, som allerede nævnt, med tydelighed, at mange danske virksomheder står dårligt rustet til at deltage.

Raison d´être for privat virksomhed er at skabe overskud til virksomhedens ejer. Det er ikke noget, som nødvendigvis er sammenfaldende med de bredere offentlige interesser. Udfordringen i at bruge privat virksomhed som udviklingsinstrument ligger i at lave en incitament- og regelstruktur, der skaber en ’win-win’ situation.

Dvs., en situation, der fremmer bekæmpelse af fattigdom, menneskerettigheder, demokrati, bæredygtig udvikling, fred og stabilitet, og generelle danske interesser (fra § 1 af Lov om international udviklingssamarbejde), samtidigt med at der er noget i det for den enkelte virksomhed.

Det er derfor godt, at Danida er gået tilbage til tegnebordet. Men det, der er behov for, er at genopfinde et holistisk erhvervsprogram, dvs. at begynde forfra og ikke bare putte nye kontrolknapper eller spin på instrumenter, der har vist sig ikke at levere de ønskede resultater. I debatten om emnet her på Altinget, synes det heldigvis, at der er nogen enighed om dette.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erik Blas

Bæredygtighedskonsulent
cand.polyt. (DTH 1976), DrPH (Nordic School of Public Health 2005)

0:000:00