Debat

IMS: Råderummet for medier og civilsamfund indsnævres

DEBAT: Børn kommer i skole, flere får adgang til vand og sundhed, men på verdensplan halter politiske rettigheder efter. Indskrænkningen af forsamlings-, ytrings- og stemmefrihed presser medier og civilsamfund, skriver Jesper Højberg.

Foto: IMS/Angelique Sanossian, 2017
Mikkel Bødker Olesen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jesper Højberg
Administrerende direktør, International Media Support

I Etiopien må en organisation, der gerne vil arbejde med ytringsfrihed eller andre politiske rettigheder, højst modtage ti procent af deres budget i støtte fra udlandet. Da der ikke er mange andre muligheder for støtte, er det svært at udrette noget overhovedet.

I Egypten skal en faglig sammenslutning måske for tredje gang inden for få måneder fremlægge alle skattepapirer – en øvelse, der trækker store administrative veksler. I Bangladesh, Filippinerne, Pakistan og Tyrkiet ved journalisterne kun alt for godt, hvilke emner der typisk afstedkommer hademails i indbakken, og de lader derfor kontroversielle temaer ligge.

Konsekvensen er ikke til at komme uden om: Det er blevet sværere og sværere for medier og civilsamfund at manøvrere som følge af de tiltag, magthavere og andre interessegrupper griber til for at stække medier og civilsamfundsorganisationer og begrænse deres indflydelse. Fænomenet har et navn; globalt taler man om, at råderummet indsnævres.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Politiske rettigheder har trange kår
Siden man i akademiske kredse begyndte at tale om ’closing spaces’ tilbage i 2010, er der sket noget. Fra at have været begrænset til få udvalgte pletter på landkortet med autoritære styrer, er der nu nærmest tale om en ny normaltilstand, der tæller lande på alle kontinenter, herunder også enkelte EU-medlemslande som Polen og Ungarn.

Hos den amerikanske organisation Freedom House, der måler på frihedsrettigheder globalt, viser alle indikatorer et fald de seneste ti år. Med retssikkerhed, tros- og ytringsfrihed som de områder, der er værst ramt.

Flere og flere steder ser vi, hvordan lovgivning og logistiske barrierer modarbejder dem, der ønsker en bredere demokratisk udvikling.

Jesper Højberg
Administrerende direktør i International Media Support

Men vi står også over for et paradoks.

Traditionelle udviklingsmarkører inden for eksempelvis sundhed, uddannelse og økonomisk velstand har flyttet sig til det markant bedre de seneste 15 år. Et forhold, der med rette fejres over hele verden. Det globale humør og udviklingsoptimismen steg yderligere med det momentum, der fulgte efter vedtagelsen af de nye globale verdensmål i 2015.

Men når det kommer til at beskytte, bevare og udvikle vores politiske rettigheder, halter det. Forsamlingsfrihed, ytrings- og mediefrihed, det felt, hvor International Media Support (IMS) arbejder i, er på sit laveste i 13 år.

I sandhed et paradoks i en tid, hvor smartphones kan finde frem til et medie på den anden side af kloden på sekunder, og hvor alle med netadgang kan publicere globalt. Vi burde leve i en ytringsfriheds-guldalder, men faktum er, at 45 procent af verdens befolkning bor i områder, hvor medier ikke er frie. Og verden er blevet et meget farligere sted for journalister og menneskerettighedsforkæmpere.

Den britiske avis The Guardian fokuserer i øjeblikket på de mange overgreb og mord på miljøforkæmpere – i år er der indtil videre tale om 161 drab. For journalister er tallet 34, hvoraf langt de fleste er dræbt i Irak, Syrien og Yemen, men der har også været et mord i Malta – et EU-land!

Civilsamfundets og mediernes råderum klemmes
Flere og flere steder ser vi, hvordan lovgivning og logistiske barrierer modarbejder dem, der ønsker en bredere demokratisk udvikling. I UNESCO’s seneste World Trends-rapport på ytringsfrihedsområdet kan man læse, at regeringer i langt højere grad end tidligere tyr til at lukke for netadgangen – mens det i 2015 skete 18 gange, er tallet i 2017 allerede oppe på 56.

Basale menneskerettigheder begrænses – nogle gange under dække af antiterrorlovgivning og såkaldte udenlandske agentlove. Og offentlig udskamning og forfølgelse af nationale og internationale civilsamfundsorganisationer, medier og hjælpeorganisationer tager til.

I mange lande må privatejede medier danse efter ejerens politiske og økonomiske interesser på bekostning af redaktionel uafhængighed. Dertil kommer tab af annonceindtægter til sociale medier, der bidrager til afhængighed af investorer og ejerkreds med risiko for øget politisk indblanding.

Der er alt for mange eksempler på strategier, som er med til at klemme civilsamfundets og mediernes råderum. Heldigvis er der også modstrategier. 

For IMS handler det om at finde de organisationer og individer, der er parate til at skabe forandring, og aktivt afsøge de muligheder, der fortsat eksisterer, eller som kan skabes. Selv i meget undertrykte områder.

Og så handler det om at tænke langsigtet og være fleksibel i sin planlægning, hvis man vil understøtte disse forandringsagenters arbejde.

Det er ikke altid muligt at komme igennem med kritiske dagsordner i store nationale medier. Men International Media Support har gode erfaringer med at støtte lokaljournalistik, eksempelvis i Jordan og Rusland, der ikke i samme grad har myndighedernes bevågenhed, men netop derfor kan gå kritisk til værks med længere snor.

Vi hjælper også med adgang til internationale medier og platforme, der kan bringe informationerne ud, når der ikke er plads til uafhængig journalistik i det enkelte land.

Retten til forsamling, ytringsfrihed og stemmefrihed skaber vækst
Adgangen til uafhængig, troværdig journalistik hænger uløseligt sammen med civilsamfundets mulighed for at gøre sig gældende. Det er ikke kun verdensmål 16.10 – der handler om adgang til information – men også en lang række af de øvrige mål, der løftes, når IMS og andre arbejder for, at medier og civilsamfund kan udfylde rollen som vagthund og holde magthavere ansvarlige for deres løfter på områder som eksempelvis sundhed, uddannelse og ligestilling. 

Udenrigsministeriet har også længe haft fokus på uafhængige medier og adgang til fri information. Danmark er allerede international fanebærer for Freedom of Expression-budskabet og bør fortsætte arbejdet med indtænke medier og adgang til information som en komponent i alt udviklingsarbejde. 

Endelig vil jeg minde om et nyt studie fra Dansk Center for Menneskerettigheder, der viser, at det ikke blot er moralsk rigtigt at arbejde for menneskerettigheder – det er også økonomisk smart!

Der er forskningsmæssigt belæg for at konkludere, at håndhævelse og beskyttelse af blandt andet retten til at forsamles, ytringsfrihed og stemmefrihed har en positiv indvirkning på et lands økonomisk vækst.

Det studie kunne de med fordel nærlæse i Cairo, Addis Ababa og Manila.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jesper Højberg

Adm. direktør, International Media Support (IMS)
Antropolog, diplomuddannelse (Journalisthøjskolen)

0:000:00