Bliv abonnent
Annonce
Om  
Esben Gadsbøll

Iværksætter modtager Ebbe Munck-prisen for initiativ i Ukraine

Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
3. november 2025 kl. 14.01

Ebbe Muncks Hæderspris går i år til Esben Gadsbøll "for hans arbejde for demokrati, innovation og frihed".

Det skriver Ebbe Muncks Mindefond i en pressemeddelelse.

Esben Gadsbøll står bag initiativet 'Defense Innovation Highway', som er et samarbejde mellem Norden og Ukraine, der har til formål at fremme innovation i forsvaret gennem partnerskaber mellem ukrainske virksomheder, startups, vidensmiljøer, universiteter, ministerier og politikere. 

Læs også

"Uden officielle titler eller institutionel støtte er Esben Gadsbøll en højst usædvanlig demokratisk aktivist, der handler i samfundet og internationalt på mange fronter, og som repræsenterer Danmark i udlandet på måder, der i en helt anden tid og under helt andre omstændigheder giver mindelser om Ebbe Muncks mangeartede virke og engagement," lyder det i begrundelsen for tildelingen af prisen.

Esben Gadsbøll er stifter af virksomheden Whiteaway og formand for organisationen Danish Tech Startup. Han får overrakt Ebbe Munck-prisen af dronning Margrethe 4. november på Christiansborg Slot.

Ebbe Muncks Hæderspris blev indstiftet i 1975 og tildeles personer, der arbejder inden for eller har gjort sig fortjent på områder, som havde journalisten, modstandsmanden, diplomaten og hofchefen Ebbe Muncks særlige interesse. 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026