J. Fock: Danmark - fra humanitær stormagt til nærigt navlepilleri

KOMMENTAR: I en tid hvor store dele af verden lider under krig, fattigdom og globale klimakatastrofer, er det helt hen i vejret, at regeringen insisterer på at bruge store dele af udviklingsbistanden i Danmark, skriver Josephine Fock

Regeringens finte med at bruge en større og større del af udviklingsbistanden på asyludgifter i Danmark har store konsekvenser i de fattige lande, der ikke længere modtager pengene. Alternativets nye finanslovsudspil beviser, at vi sagtens kan finde penge til begge dele.

I en tid hvor store dele af verden lider under krig, fattigdom og globale klimakatastrofer, er det helt hen i vejret, at regeringen insisterer på at bruge store dele af udviklingsbistanden i Danmark, så der er færre penge i udviklingsbistand til de lande, der har allermest brug for hjælp.

Det er ikke bare usolidarisk, det har også vist sig, at regeringens kreative fortolkning af OECD-reglerne for, hvad man må bruge bistandsmidlerne til, har været i strid med internationale bistandsregler, hvilket både Rigsrevisionen og helt nye OECD-regler fastslår.

Det er så ærgerligt, at et rigt land som Danmark – en tidligere humanitær stormagt – er gået hen og blevet så navlepillende og nærigt, at vi tager fra de fattige lande og giver til os selv.

Regeringens forklaring er, at vi står i en ekstraordinær situation med øgede asyludgifter. Jeg er helt indforstået med, at vi skal afsætte flere penge til asylbehandling og integration i en tid, hvor der kommer ekstra mange mennesker til Danmark, som har brug for hjælp og tryghed. Men hvorfor pokker skal pengene tages fra de lande, der kæmper allermest med krig, fattigdom og klimaforandringer?

Det er fuldstændigt unødvendigt. Og det kan jeg sige med sikkerhed, for i fredags kunne Alternativet præsentere et visionært og grønt alternativ til regeringens finanslov, hvor der både er fundet penge til at betale for asyludgifterne i Danmark og penge til at hæve udviklingsbistanden fra 0,7 til 1 procent af BNI. Altså samme niveau som vi havde tilbage i år 2000.

Faktisk er der i Alternativets finanslovsudspil ’En fremtid i balance’, også afsat penge til at supplere udviklingsbistanden med yderligere 10 milliarder i klimabistand over de næste fire år. Og hvis regeringen reelt ønsker at mindske de danske asyludgifter, vil jeg foreslå dem at gøre det samme. Allerede i dag er millioner af mennesker over hele verden tvunget til at forlade deres hjem, fordi klimakatastrofer river deres eksistensgrundlag væk under dem. Hvis vi vil undgå en fremtid med flere hundrede millioner klimaflygtninge, er det helt afgørende, at vi begynder at give klimabistand som supplement til udviklingsbistanden. Både for de katastroferamte landes og for Danmarks skyld.

Der er altså ingen grund til at lade de danske asyludgifter gå ud over udviklingsbistanden til de lande, der har allermest brug for hjælp. Vi kan sagtens finde pengene til begge dele. Det eneste, det kræver, er politisk vilje. Derfor håber jeg snart, at regeringen finder ud af, at udviklings- og klimabistand i virkeligheden er en investering i en fremtid med mindre krig, fattigdom, ulighed og klimakrise. Og det betyder altså også færre mennesker på flugt og mindre asyludgifter i fremtiden.

Hvis regeringen mangler forslag til finansiering, er de meget velkomne til at kigge vores finanslovsudspil ’En fremtid i balance’ igennem, hvor vi omfordeler over 150 milliarder fra sort til grøn og fra rig til fattig. Udover at være fuldt finansieret er vores finanslovsudspil også, som noget helt nyt, blevet konsekvensvurderet ud fra 18 konkrete indikatorer til at bidrage positivt på både den økonomiske, den grønne og den sociale bundlinje. De 18 indikatorer indgår i vores udspil ’De tre bundlinjer’ og er et solidt alternativ til det ensidige BNP, der kun fokuserer på den økonomiske bundlinje.

De 18 indikatorer må regeringen også meget gerne tyvstjæle fra os, så de ligeledes fremadrettet kan konsekvensvurdere deres politik på alle tre bundlinjer. Og hvis de mangler lidt plusser på den sociale og grønne bundlinje, kan jeg afsløre, at det vil hjælpe en hel del, hvis de giver udviklingsbistanden tilbage til de fattige lande og supplerer den med klimabistand. Det koster selvfølgelig umiddelbart på den økonomiske bundlinje, men på længere sigt er det en investering, der vil betyde mindre krig, klimakrise og færre mennesker på flugt. Så lad os nu give udviklingsbistanden tilbage til dem, der har allermest brug for den.

----------

Josephine Fock er medstifter af partiet Alternativet. Hun er Alternativets finansordfører og ordfører for mennesker på flugt. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Fock: Danske udviklingsmillioner ryger i statskassen i stedet for nærområderne Fock: Danske udviklingsmillioner ryger i statskassen i stedet for nærområderne Næste artikel Bertel Haarder: Fort Europa må yde Marshall-hjælp til Afrika Bertel Haarder: Fort Europa må yde Marshall-hjælp til Afrika
  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Kejserens nye klæder

    Josephine Fock demonstrerer her, at hun med slebne ord kan gøre utopi til virkelighed og en uvis fremtid til aktuel nutid. Mageløst, hvis ikke det var så demagogisk.

    Hun skriver nok så flot: "Men hvorfor pokker skal pengene tages fra de lande, der kæmper allermest med krig, fattigdom og klimaforandringer" Men sagen er dog, at ingen tager så meget som en femøre fra de lande der kæmper med krig, fattigdom og klimaforandringer. Derimod FÅR de stadigvæk.

    Og i øvrigt kæmper de jo slet ikke med klimaforandringer, men med egen overbefolkning og elendig regeringsførelse og fraværd af enhver geografisk planlægning.

    Josephine Fock skriver også nok så kækt: "Hvis regeringen mangler forslag til finansiering, er de meget velkomne til at kigge vores finanslovsudspil ’En fremtid i balance’ igennem, hvor vi omfordeler over 150 milliarder fra sort til grøn og fra rig til fattig.

    Men hun må dog erkende, at hele hendes regnestykke beror på en ren spådom om en uvis fremtid, for som hun skriver: "Det koster selvfølgelig umiddelbart på den økonomiske bundlinje, men på længere sigt er det en investering, der vil betyde mindre krig, klimakrise og færre mennesker på flugt. " Smukke ønsker, men ren spådom.

    Jeg tillader mig at opfatter Josephine Fock`s artikel som en lodret tilståelse: Alternativet i Folketinget er Kejserens Nye Klæder, de har heller ikke noget på.

  • Anmeld

    Peter Hansen · Menneske

    Stor tak for indsigt Josephine Fock

    Hvor er vi på vej hen?

    Fuldstændig enig i Josephine Fock analyse.

    Med venlig hilsen

  • Anmeld

    Asger Søgaard Jørgensen

    Josephines spådom er vel lige så rigtig som regeringens

    Bertel Johansen mener at Josephines fremskrivning af økonomien er en spådom uden hold i virkeligheden. Men er det ikke netop det regeringen med støtte fra DF er i gang med at bruge hele "Råderummet" så det ikke bliver mulighed for kommende regeringer andet en at rette op på økonomien efter en ryggesløs politik med ufinansierede skattelettelser.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Re: Asger Søgaard Jørgensen

    Jamen jeg har skal heller ikke høje tanker om regeringens spådomskunst. Der er dog den lille forskel på regeringens og Josephine Fock`s spådomme, at regeringen har en smule historisk erfaring at bygge sin spådom på - uden at den dermed bliver virkelig.

    Historisk er langt de fleste store forkromede forudsigelser om økonomi og samfundsudvikling jo endt som luftkasteller.

    God politik er at beskrive nutidige og aktuelle problemer, få flertal for at de er reelle og skal løses - og så løse dem her og nu.

  • Anmeld

    Asger Søgaard Jørgensen

    sande ord

    Dine bemærkninger om regeringen spådomsevne er rigtige, bortset fra at deres erfaringer stammer fra situationen før finanskrisen, hvor de nu er igang med helt de samme fejl, så de bruger da vist ikke deres erfaringer til noget positivt.





  • Anmeld

    Ole Gerstrøm · Økonom, Tidl. MF

    Det passer ikke

    J. Fock, du påstår "store dele af verden lider under krig, fattigdom og globale klimakatastrofer."
    Men det passer ikke. De steder hvor man lider, er hvor islam eller kommunismen hersker.
    Derfor handler en bedre verden ikke om penge. Det handler om ideologi.

  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen · Pensionist

    Ulands bistand.

    Ja nu har man i snart 100 år forsøgt at hjælpe, især Afrika på "højkant" uden det er lykkes, og det vil også skulle gøres i fremtiden.
    Problemet er bare at det hjælper ikke en døjt, i det man fra afrikansk side bliver ved med en enorm børneproduktion.
    Så længe de afrikanske lande ikke vil indse dette vil man heller ikke kunne bekæmpe fattigdommen om så de " rige" lande ofrer hele deres brutto national indkomst på foretagendet.
    Der findes KUN EN VEJ ud af fattigdommen, nemlig, BØRNEBEGRÆNSNING.
    For resten, hvad med at sende materiel og eksperter derned for at LÆRE afrikanerne at bygge et moderne produktions apparat op i stedet for at blive ved med at øse penge ud over foretagendet til ingen verdens nytte.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Re. til Allan Gorm Larsen

    - Du har vist kun delvis ret i Din hurtige analyse af Afrika. Faktisk er der adskillige lande hvor det går ganske udmærket, også selv om de har valgt metoder og systemer der afviger fra de Europæiske.

    Og det går udmærket, ikke på grund af udenlandsk hjælp, men på grund af egne kræfter, og mere eller mindre FRAVÆR af udenlandsk hjælp, der jo har det med at ende som regeringskorruption.

    Men alle de lande hvor det fungerer, ligger syd for Sahar udenfor afgørende muslimsk indflydelse.

  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen · Pensionist

    Afrika.

    Tak for oplysningen, men det fjerner jo ikke problemerne med stærk overbefolkning, og jeg har fortsat den opfattelse at migrantstrømmene , med de enorme problemer som påføres Europa, skyldes, hoved saligt overbefolkningen. Især Somalia og andre stater nord for Sahara. Islam og Marxisme udgør fortsat store problemer.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    Hvad synes du om verdenssituationen?

    Mig bekendt er der grundlæggende 3 årsager til, at mennesker flygter....bevæger sig væk fra det område, hvor de er opvokset, lever og har deres familie:
    A. Krig
    B. Naturkatastrofer
    C. Fattigdom og sult
    Sådan er det for såvel mennesker som for dyr, der søger det tryggeste levested, hvor der er mad. Jævnfør Maslows Behovspyramide.
    Kan man ikke som menneske få opfyldt de helt fundamentale behov for tryghed og mad ,....så kriges man eller flytter sig.
    Hvis man vil standse flygtningestrømmene, så gøres det ikke ved en lukket havelåge ved Kruså. På sigt gøres det ved at investere i bredspektret samarbejde og udviklingsbistand, så folk kan finde tryghed, levemuligheder og overskud til at agere og blive der, hvor de lever, og hvor deres familie bor.
    **At konvertere udviklingsbistanden til integrationsudgifterne her i landet er som at sparke til og forøge flygtningestrømmen.**
    Det er som at nægte et nødlidende menneske hjælp, fordi man har fået noget i øjet eller fordi man først lige skal have hygget sig færdigt og have spist sin kage i ro og fred.
    Storm P lod sine vagabonder fundere:
    Arkimedes spørger Perikles: "Hvad synes du om verdenssituationen?" Svaret kommer prompte:" Det ved jeg ikke. Jeg har fået en flue i øjet".
    Tankevækkende aktuelt....!



  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen · Pensionist

    Overbefolkning=Ismer= u produktivitet= fattigdom samt traditioner.

    Overskriften siger alt.

Tidligere ansat i åben kritik: Verdensnaturfonden ledes gennem frygt

Tidligere ansat i åben kritik: Verdensnaturfonden ledes gennem frygt

LEDELSE: Bo Øksnebjerg nedbryder WWF med en ledelsesstil, der fylder medarbejderne med frygt, siger journalist og tidligere pressemedarbejder i organisationen. Generalsekretær Bo Øksnebjerg afviser kritikken, og et medlem af bestyrelsen kalder arbejdsmiljøet i WWF for "godt".