Johanne Schmidt-Nielsen: Ingen er mere sårbare end børn på flugt

KRONIK: Der er mere end nogensinde brug for, at vi rækker ud til de millioner af børn, der er tvunget på flugt eller vendt tilbage til et sønderrevet hjemland, skriver generalsekretær for Red Barnet, Johanne Schmidt-Nielsen, i anledning af Danmarks Indsamling.

Af Johanne Schmidt-Nielsen
Generalsekretær for Red Barnet

I 2017 blev Karimullah, hans forældre og fem søskende tvunget tilbage til Afghanistan fra deres stabile tilværelse som flygtninge i Pakistan, da landets myndigheder strammede flygtningereglerne.

Nu bor familien i et hus i Nangarhar-provinsen i Afghanistan sammen med fem andre familier. Hele familien sover i samme rum.

Siden familien kom tilbage til Afghanistan, har Karimullahs far kæmpet for at finde fast arbejde, men en skadet arm har begrænset hans arbejdsevne, og derfor er Karimullah nødt til at arbejde.

Han har ikke gået i skole, siden familien kom til Afghanistan.

Fysisk og psykisk skadede børn
Karimullah og hans families historie er desværre ikke enestående.

Siden 1970’erne har interne konflikter, naturkatastrofer og krig drevet tusinder af afghanske familier på flugt. I løbet af de seneste tre år er 2,5 millioner afghanere vendt tilbage fra Pakistan og Iran, fordi landene ikke længere ville have dem der.

På verdensplan er der flere end 65 millioner flygtninge og internt fordrevne, og cirka halvdelen af dem er børn. Vi skal tilbage til Anden Verdenskrig for at komme i nærheden af det tal.

Børn på flugt er blandt de allermest sårbare grupper i verden. De har efterladt alt bag sig, og de aner ikke, hvad der venter dem.

Hvor langt væk skal de, kommer de nogensinde tilbage, og hvad mon de i så fald kommer tilbage til?

Nogle af dem har lidt fysisk skade. Andre er blevet forældreløse eller har mistet søskende og har lidt psykisk skade på grund af de voldsomme oplevelser, de har været vidner til. De er ekstremt sårbare over for marginalisering, overgreb og udnyttelse.

De lokalsamfund, som flygtningefamilier typisk bor i, har ofte allerede mange andre flygtninge, hvilket gør det endnu sværere for forældrene at finde fast arbejde og sikre gode levevilkår for deres børn.

Gadebørn udnyttes og rekrutteres 
På verdensplan lever op mod 150 millioner børn på gaden. I Afghanistan er det seks millioner.

I langt de fleste tilfælde arbejder børnene bogstaveligt talt hele dagen og kommer derfor heller ikke i skole.

Det er ekstremt farligt for børn at arbejde på gaden. De oplever fysiske og psykiske overgreb. De risikerer at blive udnyttet til kriminelt arbejde og prostitution, og der er høj risiko for, at drengene bliver rekrutteret til ekstremistiske grupper som Islamisk Stat og Taliban.

Særligt i Nangarhar i Afghanistan er antallet af familier, der har været på flugt, meget højt. En ud af tre personer er tidligere flygtning, og slumområderne i Nangarhar har Afghanistans højeste andel af børn, der er presset ud i skadeligt gadearbejde, som typisk er farligt konstruktionsarbejde, tiggeri og salg af stoffer.

Mere end 75 millioner børn og unge mellem tre og 18 år, som lever i konfliktpåvirkede områder eller er på flugt, går, ligesom Karimullah, ikke i skole. Men skolegang er livsvigtig for børn.

En uddannelse er forudsætningen for, at de kan skabe en bedre fremtid. Skolegang er med til at normalisere børns liv i en situation, som er præget af frygt og usikkerhed. Skolegang styrker børns værn mod overgreb, fordi de lærer om deres rettigheder, og hvordan de kan beskytte sig.

Fra gadearbejde til uddannelsesbænken
Forældre kan, som konsekvens af deres oplevelser, mangle overskuddet til at beskytte deres børn og sikre deres trivsel.

De kan være så økonomisk pressede, at de træffer beslutninger, som går imod barnets tarv – som at sende børn helt ned til fem år ud i børnearbejde – og ofte bliver børnene sendt ud for at arbejde, uden deres forældre kender til de mange risici, der er forbundet med det.

Samtidig kender meget få arbejdsgivere til børns basale rettigheder.

Det arbejder vi i Red Barnet ihærdigt på at lave om på.

Til årets Danmarks Indsamling har vi udviklet et projekt, som netop skal få børn i Nangarhar i Afghanistan væk fra farligt arbejde på gaden og ind på skolebænken. De lidt større børn får en erhvervsuddannelse, så de ikke behøver arbejde på gaden.

Projektet vil ligeledes hjælpe forældrene med at skabe en indtægtskilde, så der ikke vil være behov for at sende deres børn på gaden. Samtidig uddannes børn og forældre, lærere og arbejdsgivere i børns ret til skolegang og fritid og beskyttelse mod fysisk, psykisk og seksuelt misbrug.

Siden 2007 har Red Barnet og de 11 øvrige organisationer sammen med DR samlet mere end en milliard kroner ind, som har hjulpet flere end syv millioner mennesker til en bedre tilværelse.

I år gør vi det igen – med danskernes hjælp.

Børn på flugt fortjener al den hjælp, de kan få til at komme på fode og til at hele, så de kan indfri deres fulde potentiale og gå en bedre fremtid i møde.

---------------------

Lørdag 1. februar er det 14. gang, at 12 humanitære organisationer og DR går sammen om Danmarks Indsamling og samler ind til nogle af verdens fattigste og mest udsatte mennesker. I år går indsamlingen til børn på flugt. De 12 deltagende organisationer i Danmarks Indsamling 2020 er: PlanBørnefonden, CARE Danmark, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkehjælp, Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Oxfam IBIS, Læger uden Grænser, Mellemfolkeligt Samvirke, Red Barnet, SOS Børnebyerne, UNICEF. Desuden kan 10 procent af det indsamlede beløb søges af mindre organisationer til langsigtede udviklingsprojekter.

Forrige artikel Eva Grambye: Klimakamp kan gøre verdensmål til virkelighed Eva Grambye: Klimakamp kan gøre verdensmål til virkelighed Næste artikel Tidl. ambassadør: Martin Henriksens fædrelandskærlighed gør Danmark til et frilandsmuseum Tidl. ambassadør: Martin Henriksens fædrelandskærlighed gør Danmark til et frilandsmuseum
Konservative: Danmark skal være mere selektiv i udvælgelsen af kvoteflygtninge

Konservative: Danmark skal være mere selektiv i udvælgelsen af kvoteflygtninge

OPTAKT: Regeringen bør se på, hvilke nationaliteter der gør sig uheldigt bemærket i kriminalitets- og arbejdsløshedsstatistikker, før man beslutter sig for, hvilke lande man vil tage kvoteflygtninge fra. Det siger Konservative, der har kaldt udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i samråd.