
3. juni 2025 kl. 10.09
KV Fonden har udpeget Johanne Schmidt-Nielsen som nyt medlem af bestyrelsen.
Det skriver fonden i en pressemeddelelse.
Johanne Schmidt-Nielsen er til daglig generalsekretær i Red Barnet.
"Vi ved desværre, at der fortsat er op mod 50.000 børn i det danske samfund, der lever i fattigdom. Og her kan en fond som KV Fonden gøre en stor og meget vigtig forskel," lyder det fra Johanne Schmidt-Nielsen.
Johanne Schmidt-Nielsen var frem til 2019 medlem af Folketinget for Enhedslisten og partiets politiske ordfører fra 2009 til 2016.
I dag sidder hun også som forperson for Verdens Bedste Nyheder.
KV Fondens bestyrelse består nu af Bo Rygaard (formand), Lene Feltmann Espersen (næstformand), Morten Skovfoged Tinggaard og Johanne Schmidt-Nielsen.
Læs også
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Røde Kors startede som en bragende fiasko på Dybbøls slagmark, men kom til at forme det danske velfærdssamfund
- Giver det magt at have statsministerens nummer i sin mobil? Ikke nok, hvis man spørger Anders Ladekarl
- Veteran: Hvis man vil redde bistanden, må man tale et sprog, Christiansborg forstår



















