Debat

Karen Hækkerup: Blended finance er ikke et udviklingspolitisk mirakelmiddel

DEBAT: Er blended finance det nye udviklingspolitiske mirakelmiddel, der kan rejse kapital til at indfri verdensmålene i udviklingslandene? Svaret på det er mudret, skriver Karen Hækkerup.

Virksomheder og fonde ser i stigende grad afkastet af deres investeringer i Verdensmålene i et noget bredere perspektiv, end man gør, når man kigger på traditionelle bundlinjer, skriver Karen Hækkerup.
Virksomheder og fonde ser i stigende grad afkastet af deres investeringer i Verdensmålene i et noget bredere perspektiv, end man gør, når man kigger på traditionelle bundlinjer, skriver Karen Hækkerup.Foto: /Altinget/Arthur J. Cammelbeeck
Benedicte Gjerding Dahlberg
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Karen Hækkerup
Generalsekretær for UNICEF Danmark

Innovative erhvervsledere bidrager i stigende grad til at udvikle løsninger på udviklingslandenes udfordringer.

De mest nytænkende af dem engagerer sig også i kampen for at bygge stærke samfund, så der også er et marked i fremtiden. Derfor er jeg optimistisk på både verdensmålene og erhvervslivets vegne.

Er blended finance det nye udviklingspolitiske mirakelmiddel, der kan rejse kapital til at indfri verdensmålene i udviklingslandene? Svaret på det er mudret.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Men på et helt afgørende punkt er der ingen tvivl: Hovedingrediensen i blended finance-metoden – inddragelsen af og engagementet fra det private erhvervsliv i udviklingsindsatsen – er umuligt at sætte spørgsmålstegn ved.

Hverken det offentlige, ngo’ere eller de internationale organisationer kommer til at levere på Verdensmålene alene. Opgaven er simpelthen for overvældende både økonomisk og i forhold til den viden, det kræver at løse dem. Samarbejdet øger simpelthen projekternes mulighed for at lykkes.

Det ligger i hele blended finance-metodens dna, at de private investorer har en forventning om, at deres investering giver afkast. Det er næppe overraskende, at mange af de initiativer, som er afgørende for, at verdensmålene kan indfries, ikke vil kunne leve op til det krav på den korte bane.

Karen Hækkerup
Generalsekretær for UNICEF Danmark

Et usikkert håb om afkast
Erhvervslivet i Danmark er godt med, når det gælder om at engagere sig i udviklingslandene. De investerer i alt fra sociale programmer til nye produkter og løsninger, der er afgørende for at indfri verdensmålene.

Mange har heldigvis forstået, at der er enorme markeder for innovative løsninger på de problemer, der udfordrer udviklingslandene. 

Det ligger i hele blended finance-metodens dna, at de private investorer har en forventning om, at deres investering giver afkast. Det er næppe overraskende, at mange af de initiativer, som er afgørende for, at verdensmålene kan indfries, ikke vil kunne leve op til det krav på den korte bane.

Tag blot et område som grundskoleuddannelse, som UNICEF er en af verdens førende indenfor. I de fattigste lande har mange end ikke råd til at give deres børn en skoleuniform, så skoledrift bliver næppe profitgenererende lige med det første.

Tænker man traditionelt, vil man sikkert konkludere, at den slags projekter i stedet må overlades til filantropiske aktører eller offentlige budgetmageres nåde. Men sådan er det ingenlunde.

Hos UNICEF Danmark oplever vi, at stadig flere af erhvervslivets aktører er begyndt at fortolke deres markedsinteresse meget bredere, end man gør i lærebøgerne. Man kunne meget vel kalde tendensen ”nyglobalisering”.

Tidligere har den private sektor kunnet forlade sig på, at stater og internationale organisationer sørgede for ro, orden og åbenhed i store dele af verden. Men i dag er den orden udfordret.

Nu hedder det America First, Brexit, Prima I’Italia. Der sættes spørgsmålstegn ved institutioner, som har været med til at sikre den fred og fremgang, den private sektor har nydt godt af.

Uro i verden skaber næppe profit
Angrebene på den hidtidige orden er så massive, at flere af UNICEFs erhvervspartnere argumenterer for behovet for at bakke værdierne op med både ord og investeringer, for ét er sikkert: Erhvervslivets muligheder for at tjene penge vil falde, hvis uroen spreder sig.

Når udviklingslande oven i købet spiller en rolle i produktionen eller afsætningen, er de fleste erhvervsledere enige om, at det giver mening at give deres befolkning uddannelse, sundhed og social sikkerhed.

Det gør dem både mere produktive og mere købestærke. Også derfor bliver erhvervslivet en stadig vigtigere partner for UNICEF.

Virksomheder og fonde ser altså i stigende grad afkastet af deres investeringer i Verdensmålene i et noget bredere perspektiv, end man gør, når man kigger på traditionelle bundlinjer.

I UNICEF Danmark hilser vi erhvervslivets stigende engagement i verdensmålene varmt velkommen. Vi vil gøre vores til at skabe endnu flere muligheder for virksomheder, der samtidig forbedrer levevilkårene for verdens mest udsatte børn.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karen Hækkerup

Formand, Den Sociale Investeringsfond og Nordic Safe Cities
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2010)

0:000:00