Bliv abonnent
Annonce
Om  
Jeanette Bauer

Kirkens Korshær henter chef fra egne rækker

30. september 2021 kl. 08.55

Jeanette Bauer skal nu stå i spidsen for Kirkens Korshær. Hun er et velkendt ansigt i organisationen, hvor hun i 2017 først blev hun ansat som pressechef og senere afdelingschef. 

Det skriver Kirkens Korshær i en pressemeddelelse

Bauer ser frem til at forsætte arbejde med at hjælpe socialt udsatte:

"Jeg glæder mig til at tage rigtig fat sammen med vores dygtige medarbejdere og engagerede frivillige. For i virkeligheden deler Kirkens Korshær og jeg et dødsønske; det burde ikke være nødvendigt, at vi skulle eksistere som nødhjælpsorganisation i Danmark," fortæller Bauer på LinkedIn.

Jeanette Bauer ønsker i sin nye rolle som topchef at gøre mere opmærksom på de sociale problemer, og ser Kirkens Korshær som en mere udadvendt organisation i fremtiden.

"Som ny chef er jeg klar til at råbe højt om de vilkår, socialt udsatte mennesker i Danmark lever med. Vi oplever et stigende behov for vores hjælp. Og det er grundlæggende ulykkeligt, at vi må hjælpe flere og flere mennesker, der kæmper med hjemløshed, fattigdom, sygdom og misbrug," fortæller Bauer.  

Bauer overtager stillingen for den nuværende chef for Kirkens Korshær, Helle Christiansen, der går på pension i slutningen af oktober. 

Bauer tiltræder stillingen 1. november.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026