Knud Vilby: Danmark svigter flygtningene i Grækenland

Vi hører stort set ikke længere om de strandede flygtninge i Grækenland. Det er et år siden, at den berygtede Morialejr brændte, og næsten 13.000 flygtninge skulle finde et nyt sted at henslæbe deres tilværelse.

Medierne flød over med løfter og tilbud om hjælp og bedre vilkår, men en rapport fra Danwatch fra september i år fortæller, hvordan familierne i dag lever under lige så horrible vilkår som før branden. Der er rapporter om massiv mistrivsel og om børn helt ned til otteårsalderen, der forsøger selvmord.

Men Danwatch-rapporten er en undtagelse. Medierne har haft så meget andet at se til, og det passer nok politikerne godt, at fokus er flyttet.

Langsom indsats
Noget sker der dog. Den internationale migrantorganisation IOM indledte i april 2020 et projekt, der frem til oktober i år søger at hjælpe de allermest udsatte i de græske lejre - herunder 1600 uledsagede børn. Det skal ske ved, at EU's medlemslande tilbyder genbosætning, og dermed både hjælper flygtningene og aflaster EU-landet Grækenland.

Programmet, der gennemføres i samarbejde med den græske regering, støttes blandt andet af FN’s flygtningehøjkommissær UNHCR og FN’s børneorganisation UNICEF, og det finansieres for 75 procent vedkommende af EU’s fond for asyl, migration og integration, AMIF.

Det er et mindretal af EU's medlemslande, der har budt ind og været med til at løfte byrden. Og Danmark er ikke en del af dette positive mindretal.

Knud Vilby
Fhv. chefredaktør, Information

Målet var i løbet af de knapt to år at genbosætte 5.200 af lejrenes allermest sårbare og udsatte i andre EU-lande og blandt dem altså 1600 uledsagede børn. I juni i år – efter cirka 15 måneder - blev det markeret, at man nu havde genbosat 4.000 flygtninge. Tre måneder senere, helt præcist 23. september, var man ifølge IOM nået op på 4.307 mennesker, og blandt dem 984 uledsagede børn. Man mangler altså endnu omkring 900 i at nå målet, og der mangler mange børn.

Programmet har haft effekt, men det er gået langsomt. Der mangler endnu meget, og nu går det tilsyneladende endnu langsommere.

Danmark fraværende
Og de 5.200 er stadig kun en lille del af det samlede flygtningeproblem i Grækenland.
IOM-programmets primære formål er naturligvis at hjælpe de allermest sårbare flygtninge, men det nævnes i IOM’s præsentation, at det også har været et selvstændigt formål at fremme solidariteten blandt EU's medlemslande.

Det er på ingen måder lykkedes.

Det er et mindretal af EU's medlemslande, der har budt ind og været med til at løfte byrden. Og Danmark er ikke en del af dette positive mindretal.

Tyskland er det land, der mere end noget andet har sikret, at programmet dog har haft en effekt. Vores naboland i syd har taget 2812 af de 4307 flygtninge.

Frankrig har på andenpladsen sagt ja til 745. Tilsammen har Frankrig og Tyskland således accepteret omkring tre fjerdedele af de flygtninge, der har fået hjælp.

Derefter følger i rækkefølge: 

• Portugal 160
• Finland 111
• Italien 101
• Holland 100
• Irland 83
• Norge 51
• Bulgarien 26
• Luxemborg 20
• Island 11
• Litauen 3 

Nej til solidaritet
I Norden glimrer både Sverige og Danmark ved deres fravær på listen.

Ser man på befolkningstal, svarer Tysklands indsats til, at Danmark havde taget omkring 180 flygtninge. Der bor 14-15 gange så mange mennesker i Tyskland som i Danmark.

På det lidt mere overordnede plan er en række privilegerede EU-lande ikke parat til at hjælpe.

Knud Vilby
Fhv. chefredaktør, Information

Repatrieringsprogrammet løber til udgangen af oktober i år. Der er altså stadig muligheder, men der er ikke noget, der tyder på, at det flertal af EU-lande, der reelt siger nej til at fremme målet om EU-solidaritet, vil ændre holdning.

Livet vil stadig være elendigt for de tusinder af flygtninge i de græske lejre.

Ansvar for at hjælpe
Der er som nævnt ikke megen mediebevågenhed omkring de græske lejre i dag. En af de danske mediefolk, der fortsætter, er dog dokumentarinstruktøren Michael Graversen, der både i film og bøger har dokumenteret ikke mindst flygtningebørnenes skæbne.

Han har tidligere søgt at få Danmark til at sige ja til blot 50 af de allermest udsatte. Sagen blev rejst i Folketinget, men det lykkedes ikke for ham. Til gengæld førte hans aktion til, at han kunne indsamle 300.000 kr til hjælp for flygtningene. Han har netop skrevet bogen ”Moria in Memoriam” og taler om, hvordan man som menneske har et ansvar for at hjælpe, når man selv kommer fra en privilegeret position.

Men på det lidt mere overordnede plan er en række privilegerede EU-lande ikke parat til at hjælpe.

Blandt dem Danmark.